KjøbenhavnHistori_2_Reformation

Slottets Ødelæggelse 1369. H ertug Albrechts Besøg 1376. 23

■at Helsingborg var in d ta g e t*), skulde der ufortøvet sendes Stenhuggere til Kjøbenhavn, saaledes a t Lybæk sendte 20, Stralsund 10, Rostok 8, Vismar 5 og Greifswalde 4 2). ilv a d disse skulde der er let at begribe: S lottet maatte nedbrydes, da de tydske Tropper altsaa havde en anden Fæstning ved Øresund i sin Magt, hvilket var Betingelsen for Kjøbenhavns Ødelæggelse. De stridende P a rte r var imidlerti'd kede af Krigen og 30. Nov. 1369 sluttedes F reden i S tralsund paa ydmygende Betingelser for Danmark, navnlig ved Skaanes Overdragelse paa 15 Aar til Hansestæderne; Kjøbenhavn kom derved tilbage til Kongen. Det berettes i Dronning Margretes Brev af 7. Dec. 1375, at Slottet da var aldeles ødelagt og jevnet med Jorden (solotenus prostratu s et fun- ditus dem olitus)3) ; dette er altsaa sket mellem 13. Juli og 30. November, uagtet Helsingborg ikke blev indtaget denne Gang. Formodenlig er Kjøbenhavns Slot nedbrudt ved de første Forsøg paa F redsunderhandlinger, for at det i det mindste i længre Tid kunde være uskadeligt for de tydske Interesser. Da Valdemar A tterdag tløde 1375, kom Kjøbenhavn tilbage til Roskilde Bispestol. Om det ny Kongevalg var der nu længre Forhandlinger, og da Oluf 3. Maj 1376 var bleven udvalgt til Konge i Danmark, fremkaldte dette stor Misfornøjelse hos H e r t u g A l b r e ch t af Meklenborg paa hans Sønnesøn Kong Albrechts Vegne af Sverig. Da Hansestæderne im idlertid havde sluttet sig til Kong Olufs P arti, drog han i Eftersommeren med en stor F laade til Kjøbenhavn og sluttede den 21. September 1376 et Forlig med de danske Stormænd, hvorved der forbeholdtes hans Sønnesøn en

’) Helsingborg var nemlig gaaet tabt, og blev nu belejret anden Gang (se Recesse der Hansetage II. 30). 2) K. D. I. 91. 3) K. D. I. 115.