KjøbenhavnHistori_2_Reformation

134

Brevveksling med Magistraten i Malmø.

Konges Slægtning Grev Kristoffer af Oldenborg, der gjorde et Indfald i Holsten. Sidst i Maj 1534 indtog Malmøboerne Ma l m ø hu s førte af deres Borgmester Jørgen Kok, der havde en mægtig Ind­ flydelse i denne By. Magistraten i Kjøbenhavn var ingen­ lunde sindet som dens Genboer i Malmø, der gjorde alt for at komme i Forbindelse med den. De gav straks Under­ retning om Malmøhuses Indtagelse, der var sket for Evan- gelietB Skyld, fordi Biskoppen i Skaane havde „hugget Freden“ af alle evangeliske Prædikanter i Landet og deres Menighed; de haabede, at Kjøbenhavnerne som gode Naboer vilde hjælpe dem, hvis Yoldsmænd vilde tvinge dem fra Guds Ord og det hellige Evangelium. Kjøbenhavns Magistrat var ikke videre imødekommende, den betegnede det skete som Oprør, men lovede at forhandle Sagen til det bedste, saa vidt som dens Ære og Ed tillod. Dette erfares af et Brev fra Malmø af 4. Juni, hvori der gives en længre Udvikling af, at Indtagelsen af Malmøhus kun var Nødværge, da Borgerne var truede med at blive adspredte og skilte fra Land og Rige ligesom Jøderne, fordi de havde opgivet Troen paa den katholske Kirke. Da de nu havde faaet at vide, hvor­ ledes Kjøbenhavns Magistrat havde faaet streng Befaling til at ransage efter Deltagerne i det Oprør, der havde været under Herredagen 1533, saa ventede de, at det samme skulde overgaa dem , og de vidste ingen anden Maade at undgaa den Straf, der ventede dem , end at nedbryde det Slot, der var bygget over deres Hoved imod den Kontrakt, der var afsluttet ved Overgivelsen 1523. Kjøbenhavns Magistrat var ikke let at lokke, den lod Færgefarten til Malmø stoppe, men svarede endnu venskabelig, at den vilde staa Malmøboerne bi i den evangeliske Sag, dog formanede den med det samme til ikke at give sig i Handel med Udlændinge, Fædrelandet til Skade og For­ dærv.