KjøbenhavnHistori_2_Reformation

179

Mødet paa Nørre Fælled 29. Juli.

Maatte Greven slippe løs, vilde de i Fremtiden gærne tjene Kong Kristian. Da derpaa ogsaa Kongens égne Feltøverster bad om Naade, gav Kongen ham Lov til at drage bort. Kongens Kansler Wulfgang Utenhof fremsagde derpaa en Ed, som Kristoffer gentog, og med oprakte Fingre lovede han i Nærværelse af mange tusind Mennesker til Hest og til Fods, at han aldrig mere vilde sætte sin Fod i Danmark, Norge eller Hertugdømmerne eller foretage noget mod disse Rigers Indbyggere, Kongens umyndige Efroder, Kongen af Sverig, Hertugen af Prøjsen, Greven af Hessen og Fyrsten af Liine- borg eller andre af Kongens Tilhængere. Hertug Albrecht blev behandlet med niere Hensyn, Kongen gav ham frit Lejde til at drage til Meklenborg paa 2 prøjsiske Skibe, der skulde tage med sig tilbage de danske Adelsmænd, der var førte til Meklenborg, og 2 upartiske Fyrster skulde siden af­ gøre, hvad Skadeserstatning han skulde yde. Derpaa faldt Stadens Udsendinge paa Knæ og svor paa Stadens Vegne, at den vilde være Kongen tro og huld og aldrig mere slutte sig til Kristiern II., Kejseren eller Burgund. Jørgen Kok og Ambrosius Bogbinder maatte 2 Gange gøre Knæfald, og det var først paa Forbøn af Hertug Vilhelm af Brunsvig, nogle Ritmestre og andre Personer, at de blev tagne til Naade, dog paa den Betingelse, at de i Fremtiden ikke maatte bo i Kjøbenhavn og Malmø, men kun hvor Kongen paaviste dem Ophold. Disse Optrin var imidlertid kun en Form, da alt forud var afgjort i den Dagen i Forvejen skrevne Traktat, den hele Akt skulde for den store Mængdes Øjne være en Frem­ stilling af de Følelser, der havde gjort sig gældende ved Afslutningen af Kapitulationen. De 2 fremmede Fyrster drog derpaa afsted men med sænkede Faner, Hertug Albrecht med Gemalinde skulde have rejst til Køge, hvorfra de videre skulde overføres, men paa den prøjsiske Admiral Johan Peins Forbøn tillodes det dem at udskibes fra Kjøbenhavn,