KjøbenhavnHistori_2_Reformation

Skinfægtning i Sundet.

166

en Kunst for ham at faa Dagtingen for sig og sin Hustru. Men paa den anden Side skulde han tilkendegive, at man vilde holde Byen, til alle Heste og Hunde vare fortærede. Efter hans Beretning var selv Hertugens Forraad kun ringe, ti da han drog u d , havde hin kun 2 Td. Mel og 2 Fade Yin. Hr. Henrik skulde videre udspejde, om man intet vidste om den ventede Hjælp fra Burgund, og hvis der ikke var nogen saadan i Udsigt, skulde han se at forhandle om Overgivelse. Baade Hertugen, Greven og de menige Borgere vilde nu gærne have Dagtingning og „gaa med en hvid Kæp“ ud af Landet, om de kunde faa Naade. Greven, Hertugen og Jørgen Mynter havde hver 3 Skibe, paa hvilke de havde haabet at kunne flygte, men de kunde ikke vente at slippe gennem Kongens Flaade. Borgerne havde lovet endnu at holde Byen til 8 Dage efter S. Hansdag, og hvis der til den Tid ikke kom Undsætning, vilde de opgive Byen. 800 Mand vilde da gaa ud af Byen paa Guds Naade og overgive Staden. Hr. Henrik lovede, at hvis det kunde blive ham betrot at skrive ind til Byen, da vilde han kunne faa 4— 500 Mand til at give sig under Kongens Haand straks1). Hertug Albrechts Gemalinde fødte under Belejringens sidste Tider en Søn. Hertugen, der selv med sin Hofstat led af Hunger og havde maattet købe den sidste Skæppe Mel for 20 Lod Sølv, fik nu hver Dag af Kongen tilsendt baade Vildt og anden F øde, hvorved Hertuginden igen kom til Kræfter. Først i Juli søgte Hertug Vilhelm af Brunsvig endnu at mægle, men Hertug Albrecht kunde endnu ikke opgive Haabet om Undsætning. Kongen fandt da paa en Krigslist. Han anholdt alle de Handelsskibe, der kom i Øresund, og da han havde samlet et Par hundi’ede, lod han dem løbe imod Kjøbenhavn, hvor man ikke kunde formode andet, end at det var den ventede Tilførsel fra Nederlandene. Men Kongens Skibe gik dem imøde og der leveredes en

*) K. D. IV. 494—97.