KjøbenhavnHistori_2_Reformation

52

Kong Hans og Prins Kristiern.

have, at intet fattedes, som hørte til en kongelig Pragt og Herlighed. Og selv sad han da hos dem til Bords klædt udi en lang vid Gyldenstykkes Kjortel, som slog ned til Skoene, hunden og omgjordet i Midjen, og havde en dansk Kaarde ved Siden, ti saadanne Sværd, efter gammel dansk Yis, gik han altid med og holdt sig altid baade med Klæder og Yærge efter god gammel tarvelig dansk Sædvane og vilde ikke gærne tage paa nogen ny Yis og Skik, som nu desværre meget brugeligt er.“ x) Man kender ogsaa hans Forhold til Borgmester Ha n s B o g b i n d e r , og hvorledes han vilde opdrage sin Søn ved Om­ gang med Borgerstanden, i hvilken denne ogsaa ei’hvervede sig saa mange Venner. Hans Bogbinders Sønner blev K r i s t i e r n s trofaste Tilhængere til Døden. Det er ogsaa be­ kendt, hvorledes den unge Prins stjal sig ud af Slottet om Natten med nogle Venner, brød ind i Borgernes Huse og gjorde Optøjer paa Gaderne. Magistraten fik Nys om Sagen og paalagde Vægterne ^at lade det passere i nogen Tid. Men da Udskejelserne tog til og Borgerne klagede, aabenbarede Raadet Sagen for Kong Hans, der alvorlig revsede sin Søn. Kristiern blev ikke den sidste Prins, der tillod sig slige Ud­ skejelser. Om Efteraaret 1512 kom der underlige Rygter til Byen fra S l o t t e t . Om Natten hørte man Lyd som af Hunde, der var i Slagsmaal, uagtet alle Hunde var i Staldgaarden. Dørene til Slotskapellet sloges op og i, dybe Suk som af et sygt og sorgfuldt Menneskebryst lød omkring i Bygningen. Slotsherren vaktes ofte af stort Bulder og Støj. Alter- klædeme, som Klokkeren om Aftenen havde udbredt paa Alteret i Kapellet, laa om Morgenen sammenrullede og i forstyrret Tilstand. Kongen selv havde under et Gæstebud læst i en Almanak, at dette Aar skulde en mægtig og navn­ kundig Potentat dø, hvorover han en Stund blev stille, men

‘) A. Hvitfeld: Kong Hanses Krønike S. 306— 7.