KjøbenhavnHistori_2_Reformation

126

Kristiern II’s Fangenskab 1532.

kloge Raad fandt vistnok Bifald, og Kjøbenhavn slap f°r se et Blodbad indenfor sine Mure, der, selv om Borgerue ikke deltog deri, dog vilde være gaaet ud over deres Liv, Gods og Ejendele. I dette Aar maatte Kjøbenhavn ogsaa yde sit Bidrag til at bekæmpe Kristiern II., idet der blev udskrevet et godt b e m a n d e t Sk i b med 80 væbnede Folk foruden Baadsmænd og med en Borgmester og en Raadmand til Befalingsmænd1). Dét vilde have været interessant at se, hvem af de mand­ haftige Raadsherrer der saaledes maatte deltage i Toget til Norge, der næppe havde deres Sympati, men ogsaa for de andre Købstæder udskreves Medlemmer af Magistraten. Ved Middagstid den 24. Juli 1532 sejlede en Flaade ind paa Kjøbenhavns Red under Kanonsalut baade fra den selv, fra Byens Volde og fra Slottet. Kun et eneste Skib løsnede intet Skud; det var det, der bevarede den fangne Kong Kristiern II.. Egenlig fangen var han vel ikke, ti han havde overgivet sig for at foi’handle med sin' Farbroder Kong Fredrik. Samtidig med Kristiern II’s Rejse fra Norge samledes i Kjøbenhavn en stor Forsamling af Udsendinge fra Neder­ landene, Hansestæderne, Prøjsen og Sverig, der mødtes i H el l i g a a n d s K i r k e , hvor det bl. a. blev besluttet, at den af­ satte Konge skulde holdes i Fængsel. Da han ønskede at komme i Land, svarede man ham, at Staden var opfyldt af Krigsfolk og de nævnte Herrers store Følge, saa man kunde frygte for Opløb. Han maatte altsaa blive paa sit Skib, og en Uges Tid efter førtes han til sit Fængsel paa Sønderborg under Paaskud af, at han skulde til Flensborg for at under­ handle med Kong Fredrik 2). Den Forbitrelse, der greb hans Tilhængere over denne troløse Fremfærd, kom vel ikke til Orde, men det Parti, der

') Ny D. Mag. VI. 128.

2) Ileise: Kristiern II. i Norge 149,

156, 172.