KjøbenhavnHistori_2_Reformation

Frue Kirke aabnes for Katholikkerne i Nov. 1531. 117 de i Kjøbenhavn forsamlede Rigsraader til igen at tage Kirken i Besiddelse, og Onsdagen den 15. Nov. 1531 ind­ viedes den af Katholikkerne med stor Højtidelighed i Nær­ værelse af Rigsraaderno Mads Eriksen Bølle, Hans og Anders Bilde, Johan Urne, Johan Oxe, Oluf Nielsen Rosenkrands og Vincens Lunge, efterat det af Lutheranerne midt i Kirken oprejste Alter Dagen i Forvejen var nedtaget. Intet for­ bitrede Lutheranerne mere, siger Povl Helgesen, og Kongen selv kunde ikke udrette noget i denne Sag1). Først næsten 3 Aar efter gjorde Grev Kristoffers Nærmelse det for stedse af med den katholske Gudstjeneste i Frue Kirke. Det bliver her af Interesse at se, hvilken Indflydelse Fredrik I’s Bevilling af 28. Nov. 1526 for Borgerskabet til selv at vælge Borgmestre havde paa Byens Styrelse, og om det just blev de Personer, der kom ind i Raadet, der kunde tænkes mest ønskelige. Da der tidligere var 2 Borgmestre, skulde der altsaa vælges 2 ny til, og da der i Fremtiden skulde være 12 Raadmænd, maatte disses Tal ogsaa udfyldes med 2. Raadmændene skulde som tidligere vælges af Raadet selv, ti det er alene om Borgmestervalget, der er Tale i den kgl. Forordning, men naar der kom et yderliggaaende Ele­ ment ind gennem Borgmestrene, og disse sandsynligvis ogsaa havde Indflydelse paa Raadmandsvalget, ligesom deres Ind­ flydelse paa Byens Styrelse har langt overgaaet Raadmændenes, saa vilde Raadmændenes modererende Stemme næppe have stor Vægt. De 2 Borgmestre var 1526 J e n s B r o l æ g g e r , en Søn af Per Brolægger, efter hvem Brolæggex’stræde havde Navn, og som havde været Borgmester siden 1519, og den dygtige og ansete N i e l s S t e mp , der er omtalt foran. De første Borgmestervalg efter den ny Maade, der for­ modenlig foregik middelbart, enten ved Lavsoldermændene

*) Knudsen: Joakim Rønnov 68— 69.