KjøbenhavnHistori_2_Reformation

Under Kristoffer den Første.

4

et Udfald og Kongen maatte flygte. Han forlangte nu, at Biskoppen skulde aabne Kjøbenhavns Porte for ham *), hvilket denne nægtede. Iøvrigt kunde man ikke saa meget fortænke ham deri, da han stod paa det P arti, der ønskede at Abels Sønner skulde have været arveberettigede til Dan­ marks Trone, og det, at overgive Kristoffer Kjøbenhavn, var at overdrage denne en Borg, der vilde sikre ham H erre­ dømmet i Øresund. Man kan vel forudsætte, at Staden er genopbygget efter Lybækkernes Ødelæggelse, da den 1254 fik den ældste saa- kaldte S t a d s r e t , ved hvilken dens Forhold til Biskoppen nærmere bestemmes 2) ; formodenlig har Borgerne søgt at erhverve sig en kommunal Selvstændighed, der ikke stemte overens med Bispestolens Interesser, og som fra dennes Side fremkaldte Vedtagelsen af en fælles Overenskomst. Snart truedes Staden igen af et nyt fjendtligt Angreb. Under den haarde Strid mellem K r i s t o f f e r I og E rkebiskop Jakob Erlandsen var nemlig d e n n o r s k e K o n g e H a a k o n H a a k o n - s o n optraadt som Kongens Fjende, og navnlig gjorde han 1256 et Hærtog mod Halland. Kristoffer vilde ikke slutte F red med ham, uagtet Sæland, Laaland og Skaane var i Oprør, idet de saakaldte Kotkarle (Fæstebønder og Smaafolk) rasede mod de gejstlige og verdslige Herrer. Næste Aar udbød Haakon Leding over hele Norge, sejlede ind i Øresund og lagde sig 26. Juni uden for Kjøbenhavn i R æ v s h a l e d y b e t , hvilket vakte stor Forfærdelse. 29. Juni kom Kongen til Kjøbenhavn ledsaget af Erkebiskøppen, F y rst Jerm er af Rygen og flere Stormænd, og Haakon gav en F rist af 6 Dage, i hvilken han vilde føre Underhandlinger, inden han skred til Angreb. Den personlige Forhandling mellem Kongerne førte til et ønskeligt Resultat, idet de efter nogen Vaklen ikke

’) S. R. D. V. 595: Item quod non introm isit eum in Kopman- hawen post pugnam de Skelflskør. Jfr. Suhm X. 221. 2) Kbhvn. i Middelaldren S. 64—65.