KjøbenhavnHistori_2_Reformation

36

Privilegier 1422. Hansestædernes Angreb 1427.

Kjøbenhavns Borgere vigtige P r i v il eg ie r , blandt hvilke især maa nævnes den T illadelse, at de m aatte handle lige saa frit som andre K jøbstadborgere paa Kronens M arkeder og Fiskerbyer, Skanør, Falsterbo, Malmø og Dragør, og at han gav dem Toldfrihed, naar de di’og til andre Markeder end F iskem arkeder, paa hvilke Kronens Told var en af Rigets vigtigste Indtægtskilder. Endvidere gav han Magistraten den Myndighed, at dens Vedtægter, der blev indførte i den saakaldte „Stadsbog“ , skulde have lovlig Gyldighed for B org erne, og tog fremdeles Staden og dens Borgere i sin kongelige F re d , Værn og Hegn „for Troskab, Villighed og Tjeneste, som Vi hidtil befundet have af dem og de og deres Efterkommere Os og Kronen og Riget i Danmark og Vore Efterkommere Konger her efter at med Troskab gøre og be­ vise skulle til evig T id “ *). • Borgerne's Troskab blev snai’t stillet paa Prøve. Da Kongen 1425 havde indført Opkrævningen af Sundtolden xed H elsingør2) , fremkaldtes der en stor Misfornøjelse hos sø­ farende Nationer, navnlig foresatte H a n s e s t æ d e r n e sig med væbnet Magt at tiltvinge sig fri Sejlads gennem Øresund. I Somren 1427 afsendte de en stolt Flaade, der skulde skaffe Gennemgang for en rig t ladet Købmandsflaade, der paa sin F art fra F ra n k rig ventedes igennem Sundet. Da Krigsskibene den 21. Ju li kom hen imod Kjøbenhavn, saa man im idlertid en vel bemandet dansk F laade ligge foran Staden. En lybsk Krønike beskriver de lybske Skibe som ragende højt over Vandspejlet og de danske som lave og uanselige. Den danske Flaa'de satte Sejl til og styrede imod Fjenden. Den hamborgske Borgmester raab te da til Hoved­ anføreren, den lybske Raadmand Tideman Sten, hvad de skulde gøre, hvortil denne svarede: „Vi vil i Guds Navn løs paa dem“ , og en Kanonsalve lød de Danske imøde. Det lykkedes im idlertid disse strax . at omringe Hamborgerne og fange deres Borgmester Heine Hoyer. E t vel ud rustet dansk

2) Se Fredericias Afh. i Hist. Tidsk. 4 R. V. 1-20.

J) K. D. 1.151-53.