KjøbenhavnHistori_2_Reformation

62

Dyvekes Død og Torben Oxes Henrettelse 1517.

Samme Aar 1517 skede flere Begivenheder, der gjorde et mægtigt Indtryk paa Kjøbenhavns Borgere. Kristiern II s Elskede, D y v e k e , afgik ved en pludselig Død om Somren, og Rygtet fik travlt med at bringe omkring, at hun var for­ givet ved nogle Kirsebær, som Slotsbefalingsmanden T o r b e n Oxe havde sendt hende. Kongen, der ved en Hoffest fik en halv skæmtefuld Tilstaaelse af Torben Oxe om, at. han havde haft Tilbøjelighed for Dyveke, og som tidligere var bleven underrettet af Torbens Skriver om, at denne havde vist en uhøvisk Adfærd mod Dyveke og attraat hendes Gunst, samlede under Haanden allehaande Vidnesbyrd mod Torben og lod ham kaste i Slotstaarnet, hvorpaa han anklagede ham, der forresten var en berygtet og ilde anset Person, for Rigsraadet. Dette frikendte ham imidlertid, da Beviserne for Giftmordet var svage, og Fornærmelser mod en Frille afviste det. Herover blev Kongen højlig forbitret, og han nedsatte da en mærkelig Ret, der var aldeles stridende mod Landets L ov e , idet en Adelsmand kun kunde dømmes af sine Lige. Udenfor Slotsporten saa man en Dag det Særsyn, at 12 Bønder fra Solbjerg, en Landsby omtrent hvor nu Smalle- gade er i Frederiksberg, hvis Jorder omtrent omfatter dem, der hørte til denne By, samledes paa Slotspladsen udenfor Indkørslen til Slottet og dannede en Ret, idet de istedenfor de da brugelige Tingstokke brugte 4 Spyd, der lagdes saaledes, at de dannede en Firkant. Den Kendelse, de afsagde, lød saa­ ledes: Vi dømme ham ikke, men hans egne Gerninger1). Dette var for Kongen det samme som skyldig, og 20. November, da Byen var fuld af adelige og gejstlige Stands­ personer, der netop var mødte til en sammenkaldt Herredag, blev han henrettet paa det daværende Rettersted paa S. Ge r ­ t r u d s K i r k e g a a r d eller nuværende Kultorv. Da han var kommen over Højbro, kom Munkene fra Graabrødrekloster og

1) Se om denne Dom C. Bricka i Hist. Tidsk. 4 R. V, 21— 28 og J. Steenstrup i Danske Saml. 2 R. V. 276— 78.