KjøbenhavnHistori_2_Reformation

Staden erobres af Fyrst Jerm er 1259.

8

kilde Stift (nemlig Ryboerne), som havde nedbrudt S lottetr hvis de ikke genopførte det og godtgjorde Biskop P eder Bang den Skade, han havde l i d t 1). Hvorledes Biskoppen drog ind i Kjøbenhavn med den fjendtlige Hær, ser vi af et Brev, som er udstædt 1264 af Hertug E rik af Sønder­ jylland 2), hvori det hedder, at h a n , Hertugen, og Jermer havde med en Hær træ ng t ind i Roskilde Stift, at han havde fundet Biskoppen i en Afkrog af hans Bispedømme, hvor han opholdt sig af F ry g t for Kongen, og ført ham tilbage til hans Slot, som kaldes Køpmanhafn, men at han var uskyldig i at Hæren blev samlet og Krigen begyndt. Dette var selv­ følgelig kun sandt paa den Maade, at Biskoppen ikke selv havde kommanderet Tropperne. Kong Kristoffer h ar vistnok ført en Hær mod Sæland, ti 15. April var han i Taarnborg ved Korsør, hvor han ud- stædte et Brev, men maa være gaaet tilbage til Ribe, hvor han mest havde opholdt sig i de seneste Maaneder; her døde han 29. Maj 1259 pludselig, forgivet af Provst Arnfast. Enkedronningen opbød vel de sælandske Bønder til Lande­ værn, men de nedsabledes i et blodigt Slag ved Nestved 14. Juni. Det hedder i Anklageskriftet mod Biskoppen, at der faldt henved 10,000 Mand, og at Biskoppen, der ledsagede Jerm er, havde sagt, a t de faldne var uværdige til kristelig Ligbegængelse, hvorimod Rigets F jender skulde have en passende Jordefæ rd, hvilket tilligemed flere andre Træk viser, hvorledes denne Mand, der hørte til Rigets fornemste Æ t, i blind Fanatisme aldeles havde tab t Herredømmet over sig selv og forfulgte In terdik tet til dets yderste Konsekvenser. E fter dette Nederlag sattes Erkebispen paa fri Fod, men de ved Nestved faldne Bønder erklæredes paa Roskilde Lande­ mode for faldne paa deres Gerninger som Kirkens F jender 3).

V) K. D. I. 22—23. 2) Kjøbenhavnske Selskabs Skrifter VI. 220. 3) S. R. D. V. 612, 613.