KjøbenhavnHistori_2_Reformation

Stadens Ødelæggelse 1368.

22

brydes og ødelægges. En Flaade sendtes nu ind i Øresund og i n d t o g og ø d e l a g d e K j ø b e n h a v n 2 Maj; Helsingør, Nykøbing, Falsterbo, Skauør led samme Skæbne, Amager og en stor Del af Sæland plyndredes. I Kjøbenhavns Kapitels Nekrologium har en samtidig optegnet under 2. Maj: „1368 ødelagde Tydskerne Kjøbenhavns Stad i Bund og G rund“ x), og Mindet herom haves i den en halv Snes Aar efter for­ fattede Jordebog, der omtaler den øde Del af Staden (villa desolata) 2). Slottet blev nu besat af de tydske T ropper og ved en Hansereces af 24. Juni bestem tes d er, at hvis man kom til at rømme Sæ land, skulde S lottet først ned­ brydes. men hvis man vedblev a t være Herre i Landet, skulde dette først ske, naar man havde faaet en anden Fæstning. Med Hensyn til Overbefalingen over Slottet, skulde Iløveds- mændene for de forenede Magters T ropper kaste Lod om, hvem der skulde være Høvedsmand her. Paa samme Tid er der Tale om Betalingen for de Skibe, der var købte til at sænke i Dybet forat ødelægge Indløbet til Havnen. I en følgende Reces af 8. Oktober vedtoges det, at S lottet skulde vedblive at bestaa og fremdeles holdes b e sa t, saaledes at enhver Høvedsmand underholdt sine Folk 3). Kort efter faldt im idlertid Helsingborg, inden 21. Okt., og nu holdt man det ikke mere for nødvendigt at bevai'e Kjøbenhavn som en fast P la d s 4) ; Slottet blev ødelagt, hvilket bestem t ses af en Skrivelse fra H ertug A lbrecht af 11. April 1373, hvori han klager over at Lybækkerne havde sveget ham, idet de havde lovet ham alt hvad de erobrede i D an­ mark, undtagen alene Kjøbenhavns Slot, der skulde nedrives, hvilket ogsaa var sket, medens Hansestæderne paa den anden Side mente at han ikjte havde hjulpet dem nok °). Straks blev S lottet dog ikke nedbrudt, ti en Hansereces at 13. Juli 1369 bestemte, at ligesaa snart der kom Undei’retning om,

K. D. II. 10. 2) K. D. I. 109. 3) K. D. I. 91. II. 22. 4) Han- seatische Geschichtsblåtter I. 131—32. 5) K. D. II. 23.