KjøbenhavnHistori_2_Reformation

Hungersnøden.

168

Folk Fare, naar de skulde nydq, det, efterdi Krigsfolket be­ skyldte dem, at de havde anden Slags Spise i Behold, “ en kun satte sig til Bords ved saadanne Retter af lutter Bedrageri. Nogle gik ind i rige Folks Huse forat søge om Føde, og endskønt de ikke fandt noget, lod de det dog ikke blive derved, men beskyldte dem for at have noget i hemme­ lige Kroge og truede dem med Døden, hvis de ikke kom frem dermed, og mange vilde gærne dø paa den Maade, men beholdt dog Livet. Mange plukkede Urter i Haverne i Byen eller paa Voldene, hvilke de bagte eller spiste raa, naar de for Sultens Skyld ikke kunde vente til de blev kogte, og intet var saa urent og modbydeligt, at de jo spiste det, naar det kun kunde tygges og nedsynkes. Mange faldt i Afmagt om paa Gaderne, medens de gik omkring forat op­ søge saadan elendig Føde, mange, som ikke havde Kræfter til at gaa ud, døde i deres Senge; en Del, der frygtede for ikke at blive begravede, hvis de døde hjemme, begav sig ud paa Gaderne eller omkring ved Voldene, indtil de blev saa afmægtige at de døde; andre, som ikke kunde staa paa Benene, krøb paa Hænder og Fødder til Kirkegaarden forat ende Livet der og komme i Jorden med andre, som kunde blive baarne dertil. Frugtsommelige Kvinder opgav Aanden i deres Mænds Arme, Børnene skreg til Forældrene, naar disse vilde spise, saa de maatte tage Maden ird af deres egen Mund og give dem ; spæde Børn laa og døde i Vuggen, fordi Mødrene ingen Mælk havde at give dem, nogle døde tilligemed Mødrene, naar de blev tagne fra Brysterne. Paa Helligaands Kirkegaard saa man en død Kvinde siddende op mod Muren med to døende Børn ved Brystet, der sugede Blodet ud af det mælkeløse Bryst, saaledes at det løb ud af deres Munde. Døde fandtes rundt om i Gader og langs Voldene, ikke at tale om, at mange hverken kunde

uden han stander udi Jordkældren, og Landsknægte forsvare ham selv til deres eget Behov“.