KjøbenhavnHistori_2_Reformation

Niels Brahes Henrettelse 1529 . Urolig Stemning 1530 .

1 0 4

lod ikke nogen af Lutheranernes Byer overgaa dem i nogen Skændsel og Ugudelighed1). Første Gang lød nu dansk Salmesang i Kjøbenhavn, og det var en stor Forargelse for de katholske, at Kvinder „kvæde og klynke med de Noder og Lader, som mere have Facon efter Spi’ingeviser end hellige Salmer og Lovsange“ , som Povl Helgesen udtrykker sig. Men iøvrigt foretog Tavsen sig saa faa Forandringer med Gudstjenen, som det lod sig forene med hans Lære, saaledes havde han endnu i December 1530 bevaret de vante Ceremonier med Messen, Messeklæder, Lysenes Tænding og Sakramenternes Opløftelse. Men ligeoverfor Katholikkernes forbitrede Skældsord kunde den hæftige Mand ikke tie, og mere og mere voldsomt blev hans Sprog. Den religiøse Fanatisme er let at vække, men vanskelig at dæmpe, hvorfor selv han tilsidst ikke mere kunde magte Forholdene. En Dag midt i Juni 1529 foregik en Henrettelse paa Gammeltorv, nemlig af Adelsmanden N i e l s B r a h e , der for nylig er bleven bekendt for den større Almenhed ved Evalds Roman af samme Navn, og som havde sluttet sig til Kri­ stiern II. og Søren Norby2). 1530 var et bevæget Aar for Kjøbenhavn. Ved Aaret Begyndelse stod Partierne stærkt imod hinanden, og det kom til blodige Optrin, (\m hvilke vi forresten ikke véd nærmere Besked. Kongen gav Borgerne som Nyaarshilsen den 10. Januar en alvorlig Formaning : „Vider at Os er til videndes vorden, hvorledes der er megen Tvedragt og Uførme iblandt eder, at skulle være partiske der i Staden, deraf befrygtende er at maatte komme Oprør og anden Ulyst og, det Gud for­ byde, at noget paa kom3), kunde saadan eders Tvedragt komme Os og menige Riget til Skade og Fortræd, det Vi ikke gærne vilde saa ske skulde, ti bede Vi eder og alvor-

5) Rørdam Kirker og Klostre 249.

2) Allen V. 72.

3) Kongen

mener Krig og Angreb fra Kristiern II.