KjøbenhavnHistori_2_Reformation

Biskoppernes Fængsling 12. Avgust 1536.

180

borgere, men i Overensstemmelse med Stadens gamle Ved­ tægter og Tidens Aand uagtet sin revolutionære Karakter dog bestod af Købmænd og det endog Folk af en viss An­ seelse. Det f'remgaar ogsaa heraf, at- ikke engang de mere fremragende af Kristiern II’s Tilhængere kom til at bøde for deres Deltagelse i Krigen, saa at der endog intet farligt ansaas i , at de faa Aar efter Krigen kunde hædres med Tillidshverv. Kongen saa, at der var givet Staden en al- vorlig Lære, der ikke i mange Tider vilde glemmes, og det varede vistnok ogsaa kun en kort Tid, inden der var til­ vejebragt den bedste Forstaaelse mellem ham og hans Folk. I det væsenlige var der ogsaa Enighed imellem dem, nemlig i Afskaffelsen af det katholske Præstevælde og i Indførelsen af Trosbekendelsen efter Luthers Lære, af hvilken Kongen havde været Tilhænger længe førend de fleste af Kjøbenhavns Indbyggere havde hørt Tale derom. Den 11. Avgust om Aftenen sammenkaldte Kongen paa Slottet Øversterne for Landsknægtene, Feltherrerne og Rit­ mestrene, den prøjsiske Admiral Johan Pein, Johan og Mel­ chior Rantzau, og her fattede man den Beslutning at tage alle B i s k o p p e r n e til Fange. Næste Morgen Kl. 4 drog Melchior Rantzau ud forat iværksætte dette mod de 3 Bi­ skopper , der- da var i Byen, nemlig Erkebispen af Lund, der opholdt sig paa sin Gaard paa Østergade, Biskoppen af Ribe og Biskoppen af Roskilde, J o a k i m R ø n n o v , der var paa sin Bispegaard, det nuværende .Universitet. Den sidste havde ingen Anelse haft om, hvad der skulde ske, og Dagen i Forvejen haft Erkebispen til Gæst. Da han den tidlige Morgenstund hørte, at man brød Porten op, sprang han op paa sit Loft og skjulte sig i et mørkt Hul over Hanebjælken, hvor han dog blev funden omsider og greben, men kun under hæftige Trusler fra sin Side. Han havde iøvrigt i de

*) K. D. I. 396, 440, 445.