KjøbenhavnHistori_2_Reformation

142

Herredag i Oktober 1584.

De tære fra mig baade Okse og Ko, det kan dennem intet klække, af alt det jeg ejer, vil du mig tro, de kan ej blive mætte. Kornet de sende og bort fra mig til andre fremmede Fugle, de agte ej hvad jegr haver igen, naar de haver Næverne fulde. Eja Danmai'k, slig Sorg og Nød ere bitre at bide og bære, jeg mente det var bedre at være slet død end lade slige Dyr regere. Naar saadan Dyr i Landene ere fri og Løven kan dennem ej raade, da ve de smaa Dyr, der bor udi, de tages ret plat af Dage. Naar Ugler blive Høge og Glenter blive Ørne, da maa smaa Fugle kvide, eller Ulven Løve og Ræve blive Bjørne, smaa Dyr monne de slide. Jeg ved dig nu Danmark ingen Ting fri

foruden Guds Ord det rene, de andre staar du ilde udi, ti bliv hos Gud alene ')•

Grev Kristoffer kunde imidlertid ikke længe glæde sig ved Eneherredømmet over Kjøbenhavns Slot. Gustav Yasa i Sverig sluttede Forbund med Hertug Kristian og angreb Halland i Oktober. Greven sammenkaldte ved samme Tid, i Oktober, en H e r r e d a g i Kjøbenhavn og fik bevilget alle Kirkers og Klostres Kostbarheder, men da han tillige forlangte de ade­ lige Damers Guldsmykker, blev dette nægtet under det Paaskud, at Mændene ikke havde Rettighed over deres Hustruers og Børns Smykker, og at i alle Lande var Fruer og Jomfruer forskaanede for saadanne Ydelser. Da kom

’) Meddelt af C. Molbech i hist. biografiske Samlinger 121—22.