KjøbenhavnHistori_2_Reformation

Fredrik I ’s venlige Sindelag mod Staden.

82

dennem og a f d e r e s y d e r s t e Ma g t a f vær g e o g i mo d s t aa Lu th er s Kæ t t e r i o g V i l d f a r e l s e ” . Dette viser, at 1524 var der endnu kun liden Sympathi for Luthers Lære i Kjøbenhavn, og at Stemningen i denne Stad i religiøs Henseende var overensstemmende med den, der paa den samtidige Herredag udtaltes af Rigsraadet. Den Uskik havde indsneget sig, at Borgerne lejede Gaarde, Huse og Boder ud til Folk, som enten ikke vilde eller ikke kunde tage Del i Byens Byrder; saaledes ansaa Adelsmænd sig f. E. for skattefri, og paa den Maade faldt Byrderne tungere paa de andre Borgere. Kongen ' foi’bød derfor 28. Sept. 1524 Borgerne at leje deres Ejendomme ud til andre end dem, der skattede og skyldte Kongen og Kronen og gjorde Byens Tynge, hvis Ejermanden ikke selv vilde opfylde de Lejeren tilfaldende Forpligtelser, dog und­ toges Kongens Høvedsmænd, Skippere og andre, der havde særlige kongelige Breve, saaledes som det var sædvanligt i Kong Hanses T id 1). Samme Dag overdrog Kongen Byen Rosbæk Mølle til Hjælp til Befæstningen2). 1525 overdrog Kongen Serridslev Mark til Byen mod en aarlig Afgift og imod at Byen afstod sin Panteret til det Skyts, som Henrik Gøye ved Kapitulationen havde forbeholdt sig, idet han under Belejringen i sin Pengeforlegenhed havde pantsat det til Borgerne. Det hedder i Skødet, at det udfærdigedes „fore Troskab og mangfoldige Velvillighed, som vore kære Under­ saatter, Borgmestre, Raad og Menighed udi vor Stad Kjøben­ havn Os og Riget nu, siden deres Stad var Os opgiven i den Bestolning, Vi derfore havde, troligen gjort og bevist have og her efter troligen gøre, bevise maa og skulle.“ Disse Udtryk er mere end Formler, der bestod virkelig i de Aar et godt Forhold til Kongen, hvilket ogsaa ses af, at

*) K. D. I. 332— 33.

2) Jfr. Kbhvn. i Middelaldren ,S. 101.