KjøbenhavnHistori_2_Reformation

Forsøg paa at overrumple Slotsbefalingsmanden.

135

Brevvekslingen gik hurtig, allerede 6. Juni svarede Magistraten i Malmø, at den ej heller vilde slutte sig til de udlendske (Lybækkerne), uden at den var aabenbart nødt og tvungen dertil, og skulde dette ske, hvad Gud forbyde, da skulde saavel Kjøbenhavn som menige Riget blive saa vel forvarede deri som Malmø. Den takkede Kollegaerne i Kjøbenhavn, fordi de havde tilbudt at forhandle med 3, 4 Rigsraader og bringe Sagen til en fredelig Ende. Af de 3 Breve fra Malmø sendte Magistraten i Kjøben­ havn Genparter til Hr. Mogens Gøye og bad denne Stadens gamle Velynder om, at han vilde komme til Kjøbenhavn. forat den kunde foi’handle med ham, at alting kunde komme til en god Fredsomlighed og bestandelig Ende. Det var en Sag, der i høj Grad angik ikke alene Staden men ham selv og hele Riget, og man stolede paa, at han vilde komme hurtigst, „ti al Nød og Nødtørftighed det nu paa denne Tid af os fordrer“ x). I Kjøbenhavn var ingen saa mægtig Fører for det lybske P arti som J ø r g e n K o k i Malmø. Ambrosius Bogbinder liavde mistet sin Stilling som Borgmester, besad ikke den Ind­ flydelse, som en Stilling i Raadet medførte og var vel ej heller saa dristig, ihærdig og snedig som Jørgen Kok ; denne drog derfor til Kjøbenhavn og holdt sig skjult i Ambrosius’s Gaard i Højbrostræde2) med en Del væbnede Mænd forat overfalde Slotsherren Hr. J o h a n U r n e , naar denne fra Slottet gik i K irke, men han var ledsaget af et talrigt Følge og Slotsvagten var saa stærk, at Slottet ikke paa nogen Maade kunde komme i de sammensvornes Hænder. Han søgte ogsaa ved List at overrumple Johan Urne paa selve Slottet, idet han ved megen udsøgt Høflighed gav Anledning til, at han blev indbudt til at spise hos denne. Men da Johan Urne mærkede, at Jørgen Kok havde et stort Følge, lod han ogsaa

’) K. D. IY. 483—88.

2) Han ejede selv et Hus i Store Færge­

stræde. K. D. II. 273. D. Mag. 4 R. I. 337.