KjøbenhavnHistori_2_Reformation

Landsknægtenes Oprør i Januar 1532.

1 25

noget Mytteri og samtidig et Angreb af Kristiern II., „da vide I vel selv og kunne vel besinde, at vor naadigste Herre og vi alle kunne komme der i stor Skade og Fordærv for®. Biskop J o a k i m R ø n n o v raadede fremfor alt til Forlig med Landsknægtene. 22. Jan. kom 2 Landsknægte, der var ud­ sendte af de andre, til liam, men ban bad dem 'rente nogle Dage, saa skulde de faa deres Sold fra Mønten, der arbejdede Dag og Nat. Han raadede til, at Kongena Rentemestre snarest skulde komme med hvad de havde, og i det hele burde Oprøret stilles med det , gode. „Det vil ikke have god Lempe saa at ride ind med Heste og Rustning for det store Skrig og Raab, som deraf udspringe skulde, at Adelen her i Landet skulde være oprejst imod Landsknægtene og Lands­ knægtene og Borgerne imod Adelen, saa der skulde komme firdobbelt større Skrig og Raab af end det nu er, og skulle Knægtene deraf tage en ond Grund imod Adelen baade om samme deres Sold og udi andre Maader. Desligeste skulle vore og Rigets Fjender tage der en stor Fortrøstning af, naar de det spurgte. “ Han mente , at det var rigtigst at Oprøret stilledes under det Paaskud, at Knægtene var uenige med deres Høvedsmænd om deres Sold, hvilket tidt og ofte var sket baade her i Danmark og andensteds, „det jeg og selv udi Frankrig, Yalland og andensteds set og hørt har, og bliver ikke heller det sidste i slig Maade ske skal" ; det var derimod ikke rigtigt, at det hed sig, at det var Kongen, der ikke kunde betale. Naar Oluf Rosenkrands og Anders Bilde blev enige om at give dem 2 eller 3000 Lod Sølv i Betaling, vilde han selv yde sit Bidrag ved Kannik Hr. Jep Heye, hvem han havde givet sine Befalinger, ligesom han havde beordret Møntmesteren til at udrede til dem, hvad han havde møntet. Iøvrigt havde han sine Folk til rede Dag og Nat og hans Harnisker var i Kjøbenhavn, saa han vilde aldeles rette sig efter de andres Beslutning1). Biskoppens

») K. D. IV. 466— 69.