KjøbenhavnHistori_2_Reformation

Tydskernes egennyttige Formaal.

149

da have været for den blodige Hævn, han vilde tage over den Adel, hvem de tillagde Skylden for den bitre Tilskikkelse, der nu truede dem. Ambrosius Bogbinder, Hans Bøse, Niels Tøndebinder, dem trode de vel paa, men deres Magt laa jo indenfor Byens Mure og kunde ikke strække sig videre end til, hvad Borgerne selv vilde yde x). Udsigterne for de 2 Stæder blev ogsaa i flere Henseender snart ringere; Wullemvewer, den egenlige Leder i hele denne Bevægelse, saa sig i September nødt til at træde ud af Lybæks Raad og maatte faa Aar efter lade sit Liv for Bøddelens Økse. Fra ham var ingen Hjælp mere mulig, og i Lybæk vendte Stemningen sig ikke længe efter. Det eneste Haab blev Nederlandene, der styredes af Kejser Karls Søster Maria,"'Kristiern II’s Svigerinde. Hvis Borgerne havde vidst, hvad vi nu véd, at deres tydske Venner allerede i Juni 1535 havde tilbudt den engelske Konge Varbei’g, Malmø, Landskrone, Kjøbenhavn og Helsingør, hvis han vilde hjælpe dem til Herredømmet over Danmark, havde de næppe under­ kastet sig den kommende Trængselstid, de havde sikkert sluttet sig til Kristian III. og Rigsraadet og hjulpet disse med at afkaste det tydske Aag. Men de var slagne med Blindhed, og stolede idetmindste paa, at det var Evangeliets Sag, der kæmpedes fo r 2). De belejrede havde i Tide provianteret sig med alt Kvæg fra Omegnen, ligesom Amager længe var dem et godt 1 Byens Vaabenforraad var ikke ringe. L en Optegnelse staar følgende: „2 Jærnslanger, hver 20 Fødder (Fod), 2 støbte Felt­ slanger, 10 Hovedstykker, 20 Halvslanger, 15 Falkenetter, 100 Hager, 100 bømiske Rør, 1000 Spyd (Spedsse), 500 Helle­ barder, 37-2 Læst Bøssekrudt, mange Bøsseklodér (Kanonkugler), en Kiste med Sølv og Guld; heraf bjerget en Halvslange og ikke mere“. Denne Optegnelse bagpaa det K. D. IV. 451 nævnte Dokument om Borgernes Beslutning paa Rodemaalsstevnet 1530 (Geh. Ark. Reg. 30 Fase. 1, Nr. 6) maa skrive sig fra en Tilhænger af Ambrosius. a) Paludan Muller Grevens Fejde II. 148 flg. Geh. Ark. Aarsber. IV. 5—6.