KjøbenhavnHistori_2_Reformation

Forhold til Søren Norby 1525.

89

Det fejler ikke, at Kristiern II’s Medfølgere i Land* flygtigheden og andre Tilhængere stod i stadig Forbindelse med Kjøbenhavn, til hvilken mange, som ovenanførte Ilans Herold, var knyttede ved Familieforbindelser. Det er ogsaa tidligere fortalt, hvorledes S ø r en N o r b y 1525 søgte at knytte den gamle Forbindelse med Indbyggerne. Først i Marts 1525 gik han nemlig i Land i Skaane og havde saa stor Fremgang, at han ved at rejse Bondestanden snart under­ kastede sig hele Landet; kun Malmø var saa stærkt besat, at dens Borgere ikke kunde røre sig, Jørgen Kok fandt det vel ej heller betimeligt for Øjeblikket *at bryde med sit ny Herskab, indsaa maaske ogsaa, at den rette Tid ikke var kommen, og at Søren Noi’bys Overmagt over Skaane ikke vilde holde sig, hvad der ogsaa indtraf. Først i Maj eller sidst i April henvendte Søren Noi’by sig ogsaa til Kjøben­ havn og forlangte dens Deltagelse i Rejsningen, men Stem­ ningen her var allerede forandret, man havde Belejringen i frisk Minde, og Kong Fredrik hfivde forstaaet at vinde Folket. For Øjeblikket var der en saa vigtig Sag under Forhandling som Bymarkens Udvidelse med Serridslev Mark, der vilde være af stor Betydning for Byens Fremtid. Derfor sendte man ogsaa straks Kongen Kopi baade af Søren Norbys Skrivelse og Svaret fra Borgerne. Denne loyale Fremfærd forfejlede ikke sin Virkning1). Selv om man havde villet, var det ogsaa for sent nu at forandre Stadens Holdning ligeoverfor Kongen; j;i da man sendte ham Underretning om Brevvekslingen med Søren Norby, var Kongens Hærfører J o ha n Ra nt z au allerede gaaet over til Skaane, hvilket var sket den 20. April. Han var med sin Hær kommen til Kjøbenhavns Porte forat gaa igennem Staden til Havnen for derfra at udskibes, men Borgerskabet satte sig derimod, det var et Brnd paa Stadens

*) Allen V. 18. Jfr. Kjøbenhavn i Middelaldren S. 106.