KjøbenhavnHistori_2_Reformation

Herredagen 1530. 109 hvilken altsaa maa være overladt Prædikanterne af Magi­ straten. Katholikkerne var paa deres Side ej heller ledige og havde medbragt deres dueligste Stridsmænd, foruden den tydske Doktor Stagefyhr. De beraabte sig paa Kongens Ilaandfæstning, i hvilken han havde lovet at afværge det lutherske Kætteri, de klagede over de mange Overgreb, som Lutheranerne havde begaaet imod Kirkens Lære og Ind­ retninger, og søgte om et Forbud mod deres Modstanderes Prædiken, hvis Tilstedelse ogsaa var paafaldende nok, idet disse var den indstævnede Part, hvilken man under andre Forhold næppe kunde have tilstaaet en saadan Appel til den offentlige Mening. Virkelig fremkom et Forbud herimod, men det blev kun overholdt i 2 Dage, „paa den tredje Dag opstod den Herre Kristus herlig og vældig nok med sin Sag igen“ , siger Sadolin i sin Beretning om denne Herredag, og det saaledes, at medens man før kun prædikede 2 Gange daglig, saa blev der nu prædiket 4 Gange hver Søgnedag og 12 Gange lrver Søndag omkring i Byen. Det er ikke oplyst, hvorledes Kongen saa hurtig har kunnet kalde sit Forbud tilbage og endog give Prædikanterne en langt større Lejlig­ hed end tilforn til at skaffe deres Meninger Tilhængere, men det er formodenlig alene hans egne Sympathier og Hans Tavsens ivrige Paavirkning, der har sat ham ud over Hen­ synet til Prælaterne. Formodenlig er det foruden Hellig- aands Kirke de 3 Sognekirker S. Peders, S. Klemens og S. Nikolaj, i hvilke Prædikanterne nu daglig samlede deres Meningsfæller, medens der for Kongen paa Slottet, hvor Herredagen samledes, førtes lange Forhandlinger, om det danske eller latinske Sprog skulde bruges ved Processen, for Herredagen; de evangeliske stod her fast paa kun at for­ handle paa Modersmaalet, idet de vidste hvilken Støtte de havde hos den menige Mand. Lige saa lidt kunde man enes om de rette Dommere, ti Prædikanterne appellerede til