KjøbenhavnHistori_2_Reformation

Ødelægges af Lybækkerne 1248.

3

Konges Lyst til Staden gik saa vidt, at Biskop Niels Stigsen maatte flygte 1247, og Kongen var nu i nogle Aar i Be­ siddelse af denne faste Plads, der var af stor Yigtiglied for Ø jeblikket, da han var indviklet i Krig med sine Brødre, p aa hvis P a rti Lybæk stod. 1248 løb en l y b s k F l a a d e under Anførsel af Borgmester Alexander von Soltwedel ind i Sundet og indtog Kjøbenhavn. Slottet, Byen og de omkring liggende Landsbyer gik op i Luer tilligemed K irkerne, efter at de sidste var plyndrede for Helgenlevninger, Bøger, P rivi­ legier og Prydelser. Da det omtales, at mange Gejstlige toges til Fange, b ar Staden sikkert først overgivet sig efter et ta p p e rt F orsvar. Kongen fik im idlertid Nys om Angrebet og kom tidlig nok til at kunne fratage Lybækkerne 4 Skibe, der var ladede med Bytte, men en stor Del førte de dog med sig, hvilket ses af de K rav paa Godtgjørelse, med hvilke Biskoppen i Roskilde siden fremkom, idet han gjorde gældende, at Lybækkerne havde angrebet gejstlig Ejendom, og derfor var hjemfaldne til Kirkens Band *). Paa samme Tog afbrændte Lybækkerne ogsaa Stralsund, og det hedder, at dens Træhuse efter den Tid erstattedes med S tenhu se2). De kjøbenhavnske Huse var sikk ert ogsaa da af Træ, men det varede vist ikke saa k o rt en Tid, inden man her opførte dem af mere ildfast Bygningsemne. I Slutningen af A aret blev Kongen forligt med sine Brødre og 28. April 1249 op­ holdt H e r t u g A b e l sig i Kjøbenhavn (apud Commanna- fa n th ), da han udstædte et Beskyttelsesbrev for Esrom Kloster 3). K r i s t o f f e r d e n F ø r s t e fik straksv efter sin Regerings- tiltrædelse at føle, at han ikke havde Roskilde Biskop til Ven. 1252 søgte han at indtage Skelskør, der af Kong Abel v ar pantsat til Henrik Æ m eltho rp , men denne gjorde

!) K. D. 1. 13— 15. S. R. D. 1. 168, 370, II. 168, 387, 526, 630. III. 311, IV. 283. Kbhvn. i Middelaldren S. 30. 2) Sulim X. 103- -04. 3) Thorkelins Dipl. I. 169. 1*