KjøbenhavnHistori_2_Reformation

Belejringen 1523.

75

nogle Skud ind i Lejren, gled ind i Havnen og lagde sig paa deres gamle Plads ved Br em er h o l m e n 1). Vel var der atter sænket 2 Skibe i Dybet udenfor Havnen og deres Overdel afbrændt, saa de ikke kunde ses, men Strømmen gav dem en Stilling mod hinanden, saa Indsejlingen tvært imod blev bedre. Der blev stor Glæde i Byen. Man skød fra Voldene, der gjordes Glædesblus i Gaderne og Begkranse tændtes i Frue Kirkes Spir. Men Henrik Gøye havde tabt Modet. Allerede Dagen førend Skibene kom, havde han be­ gyndt hemmelige Underhandlinger med sin Broder Rigshov- mesteren Mogens Gøye og Johan Ranzau. Han kendte da det sørgelige Udfald af Kong Kristierns Troppesamling og saa, at Hjælp var umulig; det var derfor bedre at faa en hæderlig Kapitulation end udsætte ^sig for Hungersnødens Rædsler uden alligevel at have Udsigt til at opnaa, hvad man ønskede. 2 Dage efter Skibenes Ankomst kom fra Lejren en officiel Opfordring til Overgivelse, idet Hr. O l u f N i e l s e n R o s e n k r a n d s selvanden med afbarkede Stave i Hænderne ved Porten tilkendegav sig som Udsendinge. De blev derpaa indførte i Byen, og paa D e g n e g a a r d e n paa Frue Kirkegaard mødtes de med Hr. Henrik Gøye, der gik ind paa nærmere Underhandlinger. Hovedpunktet i Under­ handlingerne gik ud paa, at Henrik Gøye skulde sende et Bud til sin Konge, der kunde fortælle om Sagernes Tilstand; hvis han saa ikke kom Kjøbenhavn til Hjælp inden anden Juledag, skulde denne By og Malmø overgive sig til det danske Rigsraad. Megen Vanskelighed voldte de nylig ind­ komne Krigsskibe, men Allen oplyser, at der har været en hemmelig Traktat, ifølge hvilken Henrik Gøye, hvis Penge­ omstændigheder under Belejringen var komne i den største Uorden, solgte dem til Kong Fredrik, men at de for et Syns Skyld skulde ligge 2 Aar i Havnen, som Pant for den Sum, Henrik Gøye havde tilgode hos Kristiern II.

J) K. D. I. 311.

Made with