KjøbenhavnHistori_2_Reformation

Bursprog paa Gammeltorv 30. Oktober 1536.

-183

prædikes over hele Riget, hvilket de altid havde modsat sig, ligesom de særlig havde givet Aarsag til den sidste Krig, baade af nysnævnte Grund og fordi de havde ladet Riget være hovedløst efter hans Faders Død. Derpaa lod han op­ læse et Anklageskrift mod alle Biskopperne1). „Efterat samme Artikler var oplæste“ , siger Hvitfeld, „blev Menig­ heden bespurgt, om de vilde enten at disse Bisper eller andre udi deres Sted ude lige Magt skulde nogen Tid igen til­ skikkes. Da raabte Almuen, den ene i den andens Mund, at de vilde blive hos det hellige Evangelium, og ikke have saadanne Bisper mere, og at Stiftets Gods skulde lægges under Kronen, Kronen til Bestyrkelse og dem til Lise, at man ikke saa ofte skulde skatte den fattige Almue“ . Der­ efter oplæstes forskellige ny Ordinanser, af hvilke de fleste siden blev optagne i den koldingske Reces. „Dermed blev hver hjemforlovet. Og dette Bursprog fik Ende, som varede ungefær fire Timer langt paa Eftermiddagen 2) “ . Ved det mærkelige Bursprog paa Gammeltorv erhvervede Kongen sig Folkets Godkendelse af Katholicismens Afskaffelse, der af alle de vigtige Begivenheder, som i Tidernes Løb er foregaaede paa dette Torv, sikkert er den, der har haft den største Betydning og de vigtigste Følger for Folkets Ud­ vikling. Det er Reformationen, der frigjorde Tanken, og selv om Lutheranismen i de følgende Tider mere end ønske­ ligt var holdt de religiøse Fremtoninger under et haardt Aag, hvad der i flere Henseender vel nok var nødvendigt, saa længe Pavemagten endnu havde en stor Del af sin Myndighed tilbage, saa er den Løsning af mange trykkende Baand, som vor Tid har tilvejebragt, dog en Følge af de nys omtalte Begivenheder. 2) Hvit­ feld Kristian III’s Krønike S. 210— 13. Krag og Stephanius I. 156—59. ') Dette er trykt i Rørdams Monumenta I. 143— 98.