KjøbenhavnHistori_2_Reformation

Hr. Henrik Parvus.

164

indtil et Forlig blev indgaaet, ifølge hvilket den Skade, der var lidt paa begge Sider, skulde gaa lige op *), En Rædsel greb nu alle; Ytringsfriheden var tabt. og Borgerne maatte mere og mere føle, at deres Parti var for­ skelligt fra Hertugens og Grevens. Ikke alene Raadlius- kældren, men alle Skarnkister blev fyldt med fængslede og mistænkte. Der gik endnu 14 Dage efter det Rygte i Lejren, at Anders Halager og 27 andre Borgere Dagen i For­ vejen var blevne halshuggede, hvilket Rygte dog har været falsk. . Anders Halager blev siden Borgmester efter Over­ givelsen. En Fange, man havde gjort i Beltet, havde forpligtet sig til at gaa tilbage til Byen, men da han kom til Lejren, vilde Kongen „efter den Lejlighed, som sig nu begiver“ , ikke tilstede ham at komme ind, men gav ham Lov til at give Løsepenge. Kongens Brev herom er dateret 20. Juni2) og er vistnok et Vidnesbyrd om Kongens medlidende Hjerte, der ikke vilde lade vedkommende blive Deltager i den Jammer og Elendighed, der nu herskede i Byen. En anden Fange gik det ikke saa let. Hr. He n r i k P a r v u s 3). en Broder til den senere bekendte Mag. Petrus Parvus Rosæfontanus, født i Roskilde, var sandsynligvis greben af Luthers Lære i en yngre Alder. I Vintren 1530— 31 rejste han omkring i Norge og agiterede for den fordrevne Konge, og da denne kom til Norge, blev han hans Sekretær. Da Kongen var bleven fangen, holdt han det ikke for raade- ligt at begive sig til Danmark og traadte derfor i Hertug Albrechts Tjeneste. Det var ham, der bragte Hertugens Brev

’) Krag og Stephanius I. 143— 44.

Ilvitfeld Kristian III. Aaij.

2) K. D. IV. 494. Krag og Stephanius I. 142.

Hvitfeld Kri­

stian III. xij. 3) Hvitfeld Fredrik I’s Krønike 253, 255. Om ham se iøvrigt Rørdams Oplysninger i Ny kirkehist. Saml. II. 241, 243, 248. Sammes Univ. Hist. I. 544. Af Fortalen til et tabt Skrift fra 1537 af M. Petrus Parvus ses det, at Broderen Henrik endnu var i Live, idet han anbefaledes til Melancht.on (Ny kirkehist. Saml. II. 243).