KjøbenhavnHistori_2_Reformation

9 0

Borgernes Uvilje mod Kongens Troppers Gennemmarsch.

Privilegier og Kapitulationen af 1523, hvori det hedder: „Item skulle de her efter ej blive besværede med fremmed Krigsfolk at holde, som de hidtil været har, uden saa er at Riget ligger der des større Magt paa“ . Man havde maaske ogsaa hørt, hvorledes Rantzaus Folk huserede, hvor de drog frem, og frygtede derfor for Overlast; ti efter hvad ovenfor er fremsat, var denne Vægring ved at aabne Portene for sin Konges Soldater ikke fremkaldt af nogen fjendtlig Stemning mod denne, af hvem maa ventede og modtog saa megen Imødekommen. Man tillod dog Johan Rantzaus Tropper at' drage igennem Staden i Roder, hvilket tilstrækkelig tyder paa, at man kun vilde have saa mange ad Gangen, som Borgerskabet i Nødsfald selv kunde holde i Ave. Det ses ej heller, at Kongen har taget sig af denne Sag, men bevaret samme venlige Stemning mod Staden som forhen1). Der viste sig vel enkelte Bevægelser, men disse var ikke af nogen saa farlig Natur, at Kongen jo fandt det overens­ stemmende med klog Politik at behandle Gerningsmændene med Mildhed. Hans My l i n g var en anset Borger, der ligesom Albert v. Goch 1529 betænktes i Biskop Lage Urnes Testa­ mente. Han nævnes 1516, da han lejede en Gaard i Strand- badstuestræde af Kapitlet, og omtrent 1523 var han Ejer af et Herberg. 15. Avg. 1527 fik Magistraten kgl. Brev „at for den mundtlige Bøn, som de der sammesteds havde haft hos kgl. Majestæt paa Hans Mylings Vegne, og for den fri­ villige Tjeneste de have gjort og fremdeles ville gøre, haver Kgl. Majestæt gunsteligen overset med forskrevne Hans My­ ling for det Fald (Forseelse), som han var falden for, og givet ham hans Hals kvit for samme Fald, som han var falden til Kgl. Majestæt fore, bedendes dennem derfor, at de

') Hvitfeld Fredrik I. S. 96.

Jfr. I). Mag. III. 17.

Allen V.

44—48. S. 106.

2) Allen V. 18.

Jfr. Kjøbenhavn i Middelaldren