KjøbenhavnHistori_2_Reformation

158

Vintren 1535— 36.

den belejrede By. I December kunde Skibe fra Meklenborg proviantere Kjøbenhavn, og hvis Vennerne i T ydskland havde haft Lyst og Evne, kunde de med Lethed have sat en Styrke i Land paa Amager og hævet Belejringen fra Landsiden. Først paa- Aaret faldt Krogen og Kalundborg Slotte, og naar Vintrens Strenghed aftog, var Kongen bestemt paa, at nu skulde Belejringen tages med den største Alvor. Vinteren var i Marts saa haard, at Sundet blev tillagt, og det var da ikke muligt for Peder Skram at hindre endnu en Provian- tering fra Meklenborg. Ved Kyndelmisse kom en Skude ladet med 01 og Klæde, som vilde have iset sig ind i Havnen, og Besætningen gjorde et Udfald, men i Kampen paa Isen med Kongens Folk maatte den trække det korteste Straa og se paa, at disse bemægtigede sig Skibet1). Isen var 1/2 Alen tyk, og det frøs saaledes Flæskesøndag (27. Febr.), at en Adels­ mand Ulrik Pentz frøs ihjel i Køjen hos Peder Skram. Det var først 25. Marts, denne kunde komme ud med sine Skibe, men da gjorde han et Krydstog under Femern, Falster og Nordtydskland, og tog 15 til 16 Skuder, af hvilke den ene var fuld af Hertug Albrechts Støvere og Mynder, som han vilde bruge ved Jagtpartier paa Amager. Først i Maj lagde han sig igen for Kjøbenhavn og blev der liggende under hele Belejringen, hvor han hindrede saa godt som al Tilførsel. Forinden havde Lybæk sluttet Fred under 14. Febr. 1536 og ved denne erkendt Kristian III. som Konge i Dan­ mark. Det bestemtes, at Hertugen og Greven frit skulde drage ud af Riget, de belejrede Byer have fuldstændig Am­ nesti og Stadfæstelse paa gamle Rettigheder, og i 4 Aar maatte det staa Borgerne frit for at udvandre. De kgl. Kommissærer gav derfor 7. Marts Borgmestere og Raad en Meddelelse om, at en saadan Fred var kommen i Stand og at Kjøbenhavn og Malmø var indtagne deri, hvis de vilde be*) Krag og Stephanius I. 125.