KjøbenhavnHistori_2_Reformation

U 1

E t Alter oprettes i Frue Kirke for luthersk Gudstjeneste.

heglede de dem under Navn af Ulve og Lejesvende til Lyst for den afsindige Pøbel, men med uafladeligt Raseri udraabte de dem for Tyve, Røvere, Forførere, Forrædere og Sjæle­ mordere. Denne umaadelige Afsindigheds Rasen skulde Fyrsten og Rigets Fornemste aldrig have ladet gaa ustraffet hen, dersom der havde været i dem en Gnist af Undseelse, men fulde som de var af Had, Havesyge og Skamløshed baade taalte og gjorde de, hvad det skulde være.“ Uden noget Resultat skiltes denne mærkelige Herredag, og Kongen rejste bort 2. Avgust, hvilket formodenlig var dens sidste Dag1). Det synes, at det er under selve Herredagen, at Kongen gjorde Protestanterne endnu en Indrømmelse; han tillod den ovenfor omtalte Hr. Mads paa visse Dage at prædike i F r u e K i r k e , og et Alter oprettedes midt i Kirken, saaledes at Højaltret og Sidealtrene samtidig benyttedes af de katholske Præster2). Hermed var Stemningen dog beroliget en kort Tid. Biskoppen kunde ikke afværge dette. Han havde vel foreslaaet, at Graabrødre Kloster eller Helligaands Hospitals Kirke, skulde være Sognekirke for de evangeliske i Frue Sogn, hvor disse kunde holde „hvis Skik og Tjeneste dennem syntes bedst at være“ , dog saaledes at Protestanterne præ­ dikede sindig og ikke tiltalte eller udskædte nogen med Navns Nævnelse, men kun i Almindelighed dadlede Synd og Ondskab; i Frue Kirke skulde derimod den katholske Guds­ tjeneste vedligeholdes som sædvanligt. Desuden skulde de evangeliske Prædikanter ved de andre Kirker svare en til­ strækkelig Pensjon til Underholdning for de Kanniker og Vikarer, der var henviste til at leve deraf, hvorved de alt­ saa blev disses Kapellaner3). Kongen kunde dog ikke gaa ind derpaa, og han gav saa meget efter for den almindelige

’ ) Om denne Herredag se Engelstofts Afhandling i Thisologisk Tidsskrift I. 2. 1— 114. 2) Hvitfeld Fred, I. 231. Rørdam S. 71. Theol. Tidsk. I. 2. 42. 3) Hvitfeld Fred. 1. 227.