KjøbenhavnHistori_2_Reformation

\ 13

Magistraten har ikke mere Magt overfor Bevægelsen.

have Svar, formodenlig paa et truende B rev1). Magistraten har vel nu ønsket Betænkningstid, hvorpaa den skrev 2. Nov. til Kongen og paamindede ham om, at han paa Slottet havde lovet at give en skriftlig Underretning om, hvorledes den skulde forholde sig. Man ønskede, at han vilde paavirke Biskoppen saaledes, at Kapitlet foreløbig ophørte med Messer og Vigilier, indtil der enten i Tydskland eller her i Landet skede en Reformats herpaa, „paa det at vi des tryggere kunde undgaa Tvedragt, Bulder og Oprør og faa des bedre Enig­ hed og Samdrægtighed med vor Almue“ og forat, hvis noget skulde komme paa (Krig), Byen ikke skulde være delt i to Partier. Man frygtede, at den katholske Gudstjeneste vilde fremkalde Overlast mod Kannikerne og Præsterne i Frue Kirke; „her ere mange Kompaner i Staden, baade Baads- mænd, Fiskere og andre Embedssvende (Haandværkssvende) saa vel som Borgere, h v i l k e vi i k k e k u n n e r e g e r e i d e nne Ha n d e l , ti de ere alle sammen Guds Ord medfældige og den papistiske Handel og Regimente imod“ , og man vilde komme i stor Tvedragt med Bispen, hvis der tilføjedes den katholske Gejstlighed Overlast. Hvis Bispen ikke godvillig vilde gaa ind paa dette Forslag, bad man 'om, at Kongen vilde sende sine Fuldmægtige til Byen og i n d s æ t t e en ny Ø v r i g h e d , „ti vi ingenlunde kunne holde Eders Naades kgl. Majestæt en lydig Almue fore, som vi have svoret Eders Naade og pligtige ere“ , saalænge samme „Hykleri“ var ved Magt2) . Dette Brev maa man kende for at forstaa, hvad der nu skede. Magistraten var i det hele ikke Tilhænger af det yderliggaaende Parti, men det var umuligt for dsn at holde igen ; i sin Midte havde den rigtignok i Ambrosius Bogbinder et Medlem, der baade var en fanatisk Tilhænger af Kri­ stiern II. og af den lutherske Lære, og som besad en Liden­ skabelighed i Forfølgelsen af sine Formaal, der tilsidesatte

*) K. D. IY. 450.

2) Knudsen: Joakim Rønnov 161— 63. 8