KjøbenhavnHistori_2_Reformation

Mødet paa Nørre Fælled 29. Juli.

171

deres gamle Privilegier, men paa den anden Side skulde de være Kongen tro i hans Levetid, og efter hans Død holde Staden til Rigens Raad og den Herre og Konge, som dette kejsede, kaarede og samtykte, altsaa aldeles opgive den fangne Konge. Sjælden har en udhungret Stad faaet lempeligere Be­ tingelser. Den milde Konge slog en Streg over det forbigangne og vandt sig derved Yenner, hvor han før havde Fjender. 29. Juli lod Kongen 2 Faner Soldater gaa ind i Byen og 30 Gisler sendtes til Kongen i Lejren som Borgen for Freden. Levnedsmidler førtes ind, og saa blottet var Staden for alt, at et Øjenvidne mente, at der kun var Løv paa Træerne tilbage. Samme Dag drog en sørgelig Skare ud af Porten; Hertug Albrecht i Spidsen paa en Hest, Grev Kristoffer, Borgmestrene og Jørgen Kok med hvide Stave i Hænderne og med blottede Hoveder, og paa Fælleden mellem Staden og Lejren (Nørre Fælled) dannede Kongens Tropper en Kreds omkring dem. Først stædedes Greven for Kongens Aasyn; det var egenlig bestemt, at han skulde knæle, men han nøjedes med en Bøjning og bad Kongen om Naade og Tilgivelse for Guds Skyld. Kongen talte strenge Ord til ham og mindede ham om deres sidste Møde i Kolding, da Greven i en hovmodig Tone havde tilbudt ham en Plads som Høvedsmand under sig, og Kongen truede med at ville beholde ham som sin Fange. Da skede den samme Formalitet, som oftere om­ tales, med „Dannemænds F o rb øn "1). Kristoffers tydske Høvedsmænd traadte frem og forestillede Kongen den Skam det vilde være for dem og for det tydske Navn, om de saa­ ledes skulde forlade deres Herre som Fange, andre Konger, Fyrster og Heirer vilde ikke mere tage dem i Tjeneste, og de vilde komme i Ry for at have forraadt deres Herre.

*) Se foran Processen mod Hans Tavsen 1533 og Kjøbenhavn i Middelaldren S. 130—31.