KjøbenhavnHistori_2_Reformation

Landsknægtenes Oprør i Avgust 1536. ^

182

Øjne, at han til sin Dødsdag vedblev at være en hædret og anset Mand *). Efter Krigen var Kongens Finanser i stor Uorden, og det var vanskeligt at skaffe Lønning til Landsknægtene, der med Utaalmodighed krævede^ deres Sold. Saaledes udstædtes allerede i Avgust et Brev til Malmø og Landskrone om at sende deres resterende Skat, „ti Knægtene ville være betalte og have gjort et s t o r t Op l ø b her i Kjøbenhavn"; Kongen maatte derfor ogsaa sende Køge 2 Fænniker Knægte og paa­ lagde Borgerne at give dem Underholdning, til han kunde yde dem deres Betaling2). 15. Oktober3) sammentraadte en Herredag i Kjøbenh til hvilken største Delen af Adelen, Købstædernes Udsendinge og udvalgte Bønder af hvert Herred gav Møde, og hvor del­ toges mange vigtige Bestemmelser. 30. Oktober udstædte Kongen sin Haandfæstning og holdt derpaa „ B u r s p r o g “ med den menige Adel, Borgere og Bønder. Paa Gammeltorv blev et Stillads oprejst, hvor Kongen og Rigsraadet tog Plads, og hvorfra Kongen oplæste en skreven Tale for den forsamlede Mængde, „betakkendes dennem først, for de godvilligen efter hans Befaling havde mødt“ . Efterat have tilkendegivet, hvorledes han havde til­ givet alle og optaget dem i sin Gunst, Naade og Yenskab, saaledes havde han ogsaa underhandlet med Adelen, at den aldrig efter denne Dag vilde besvære sig over, hvad Borgere og Bønder havde gjort imod den, og vilde ej heller, at disse skulde komme frem med Kæremaal over Adelen, men de skulde, være og blive hinandens gode Venner. Han havde ladet Herredagen sammenkalde, fordi han agtede at gjøre en ny Skik og Ordinans baade i den gejstlige og verdslige Handel, og Biskopperne havde han ladet fængle, fordi han vilde, at Guds Ord og Evangelium skulde rent og klart

’) Rørdams Mon. I. 201— 02, 203.

Krag og Stephanius I. 158.

-) D. Mag.

A. Heise i Hist. Tidsk. 4. R. VI. 239, 244—46.

3. R. VI. i5, 46.

3) Smstds. 37.