KjøbenhavnHistori_2_Reformation

Fredrik Fs venlige Sindelag mod Staden.

81

12. Sept. 1524 afgjorde Kongen saaledes en Tvist mellem Kapitlet og Borgerskabet, hvilken faldt ud til dettes Fordel og havde stor Betydning1). De gejstlige Stiftelser ejede en stor Mængde Jorder omkring i Byen, som bortfæstedes til Borgerne; naar der nu opførtes Bygninger derpaa, blev der Strid, om disse skulde tilhøre Fæsterne, der havde bekostet dem, eller hvorvidt Grundens Ejer havde nogen Ejendomsret dertil. Der blev derfor opsat en Formel for fremtidige Fæste­ breve, ifølge hvilken Grunden fæstedes bort til en Mand og hans Hustru samt deres ægte Børn og Arvinger, saaledes at der var Frihed til at sælge og j)antsætte den Bygning, de havde opsat paa Grunden, til en bosiddende Borger, dog med Kapitlets Vilje. Der skulde paa disse Grunde bygges et Stenhus paa 2 Loft ud til Algaden, eller i det mindste et „mærkeligt” Hus af Bindingsværk og med Stentag, og Lejen og Landgilden skulde fastsættes af 4 Kanniker, 4 Vikarer, 4 Raadmænd og 4 agtede Borgere; samme 16 Mænd kunde ogsaa fradømme en Mand en Gaard, naar han ikke opfyldte nævnte Betingelser. Den Afgift, der nu fastsattes, forud­ sattes at være meget mindre end hidtil, ti det skulde være enhver tilladt at betale sin ældre Leje, idet han derved an- saas for at „besørge sin Sjæls Salighed“ , ej heller var det forment nogen at give sin Bygning til Kirken at forøge Guds Tjeneste med, dog skulde de 16 Mænd saa vurdere den og sælge den til en bosiddende Borger. Paa denne Maade op- naade Borgerne, at Hu s l e j e g i k o v e r t i l J o r d s k y l d , men Gejstligheden haabede paa den Maade at kunne købe Borgernes Sjæle. Det hedder nemlig i Begyndelsen af de ny Fæstebreve, at de udstædtes saaledes, „paa det Borg­ mestre, Raad og menige Almpe her i Byen ville og skulle 7 her efter være deu hellige Kirke og hendes Personer des villigere og staa i Vilje, Venskab og godt Naboskab med

K. D. IV. 399— 402.

G