KjøbenhavnHistori_2_Reformation

175

Ambrosius Bogbinder.

svend havde angaaet Forhaanelser imod Kong Kristiern II. og Brevveksling med Belejringshæren, altsaa aabenbart Forræderi. Kongen havde vel givet Benaadning, men privat Søgsmaal var selvfølgelig tilladt. Det var klart, at hvis der var Beviser for Jens Kammersvends Brøde, maatte han dømmes som falden paa sine Gærninger, men kunde disse ikke skaffes tilveje, maatte Ambrosius blive dømt som Mand- draber. Paa Tinget svarede han, at han havde Bevisei’ne for Jens Kammersvends Forræderi i sit Hus, og at han vilde medbringe dem næste Dag. Men han kom ikke, og man fandt ham liggende død, som man mente af Gift, han havde taget til sig. Et saa tragisk Endeligt fik denne Mand, der havde sat alt paa Spil af Kærlighed til sin Barndomsven, den fangne Konge; nu var alt tab.t, endog Æren, og For­ tvivlelse greb Manden med det hæftige Sind. Ambrosius Bogbinder var Søn af Borgmester Hans Metzenheim Bogbinder1) og hans Hustru Birgitte; dette an­ sete Ægtepar bode paa Højbrostrædes østre Side, der efter Ildebranden 1795 nedlagdes tilligemed Færgestræde forat frembringe Højbroplads; deres Hus, prydet med gotisk Billed- huggerai’bejde, skal endnu have været til i forrige Aar- hundrede; i alle Fald er det sikkert nok, at Svaneapotheket var her til 1782. Det Yenskab, Kong Hans nærede for dette Ægtepar finder sit Udtryk i den Omstændighed, at han viste dem den Tillid, at han en Tid overlod dem sin Søn Kristierns Op­ dragelse, hvilket uden Tvivl først har grundlagt den senere Konges Interesse for Borgerstanden og fremkaldte en Kærlig­ hed til Kristiern I I ., der først gik til Grunde ved Døden, hos Hans Bogbinders 2 Sønner. Disses Alder kendes ikke, men da Ambrosius optræder ved en Retshandling 1516, maa han da have været voksen; det er sandsynligt, at han om­ trent har været jevnaldrende med Kristiern II., og at han

*) Om ham findes udførlige Efterretninger af Werlauff i Hist. Tidsk. III. 614— 19.