KjøbenhavnHistori_2_Reformation

Kristian den Tredies Kroning.

186

kaldt for at sætte den ny Kirkeforfatning i Gang. D& han kom hjem, fik han dog ringe Tak derfor af Luther, der mente, at det ikke sømmede sig for ham at krone Konger og Fyrster, og han „schalt gross und schwer auf ihn“ . Efter Kroningen slog Kongen i Kirken flere Adelsmænd til Riddere, blandt hvilke var Peder Skram, til hvem Kongen begyndte sin Tiltale med disse Ord: „du dyre Helt, du est det vel værd, at jeg skal slaa dig til Ridder“ *). Fra Kii'ken gik Toget tilbage til Slottet, men med den Forandring, at Dronningen red ved Siden af Kongen paa en snehvid Ganger. Kroningen var følgelig ledsaget af andre Festligheder, navnlig Dystrenden og Turnering, idet det hed i Indbydelsen til Adelen, at enhver skulde tage med sig „sin bedste Livhest, Kyrads og dets Tilbehør" til den forestaaende Turnering og laane, hvad han manglede, af sine Yenner, saa han- kunde have sin Rustning færdig senest 8 Dage tilforn.2) Samme Tid holdtes Herredag, under hvilken de første evangeliske Biskopper eller Superintendenter, som de skulde kaldes, blev ordinerede af Bugenhagen 2. September ogsaa i Vor Frue Kirke og under denne udstædtes den ny Kirkeordinans paa Latin, 2 Aar senere udgivet i en ny Skikkelse paa Dansk. Selvfølgelig har Handlinger som Kongekroning og Bispevielse, der hidtil var foretagne af Erkebispen i Lund, i høj Grad forbitret Papisterne, men i Kjøbenhavn har de sikkert alene gjort et godt Indtryk. Sandsynligt er det, at det er i Tiden umiddelbart herefter, at den ny Sogneordning er foretaget i Kjøbenhavn, i hvilken Medlemmer .af Rigsraadet deltog i Forening med Magistraten3). Kort efter Kroningen, 19. Oktober 1537, udstædte Kongen et Brev, hvori han tog Byen, dens Øvrighed og Borgere i

]) D. Mag. 3. R. III 89. 2) Se om Kroningen Aktstykker til Kong Christian den Tredies og Dronning Dorotheas Kroning af Munter og Werlauff 1831. 3) Tredie Del S. 4.-