KjøbenhavnHistori_2_Reformation

Krigsuroligheder 1362.

2 0

Det var im idlertid ikke langt fra at K jøbenhavn dog 1362 var bleven Krigsskueplads. Lybæk, der havde været Valdemar A tterdags Forbundsfælle ved Samlingen af det danske Rige, følte sig h aardt skuffet ved Kongens ringe Taknemlighed i Henseende til Handelen paa Skaane, og da Valdemar 1361 havde ødelagt Visby paa Gulland, blev L y b æ k med de andre Hansestæder hans aabenbare F je n d e , der i Foraaret 1362 sendte en stæ rk t udi'ustet Flaade ind i Øre­ sund. Dennes Maal var egentlig Kjøbenhavn, men da man ventede en svensk-norsk Flaade, vendte man sig først mod Helsingborg, som blev belejret i 12 Uger, uden at den svenske Konge sendte Hjælp, og da Kong Valdemar fratog Hanse- stæderne 12 store Skibe, fulde af P roviant og Krigsmateriel, maatte den øvrige Flaade vende hjem med u fo rrettet Sag. Den lybske Høvedsmand, Hr. Johan W ittenborg m aatte bøde med Livet, men et senere ly b S K . Sagn h ar saaledes forvansket Omstændighederne, at det lader ham erobre Kjøbenhavn, hvor han blev saa indtagen i Dronningen, at han gav hende Bornholm for en Dans x). Den 9. April 1363 foregik en i sine Følger vigtig Be­ givenhed, idet Kong Valdemar højtideligholdt sin 10-aarige D atter M a r g r e t e s B ry l l u p med den norske Kong Haakon 2). De var allerede blevne trolovede i Kjøbenhavn i F o raaret 1359 med stor Højtidelighed i Overværelse af de højeste gejstlige og verdslige Stormænd, hvor Haakon med sin F ader Kong Magnus Smek og dennes Dronning Blanche allerede ifølge en Aftale med Valdemar skulde have indfundet sig i Julen, hvilket dog ikke blev til noget. Haakon nødtes im id­ lertid 1361 til at hæve Forlovelsen med Margrete og maatte forlove sig med Elisabeth, en D atter af Grev Gert i Holsten,- der sidst i Aaret 1362 fra Travemynde sejlede til Kalmar

1) W. M antelsi Hanseatische Geschichtsblåtter. 1.114—22. 2) P. A. Munch: Det norske Folks Hist. 2 Hovedafd. I. 654, 655. 709, 734—35.