KjøbenhavnHistori_2_Reformation

66

Hollændere indkaldes til Amager 1521.

efter Bosættelsen. Dette opvakte stor Misfornøjelse, og ved Kjøbenhavns Overgivelse 1523 blev det bestemt, at de danske Bønder skulde komme tilbage og Hollænderne have Rejsepas, hvilket dog ikke fuldstændig blev gennemført, idet Magleby blev overladt til de Hollændere, der blev tilbage af de 184 Familier, der var indkomne. Det er sandsynligvis paa Sig- brits Raad, at Kongen har indkaldt dem, og Meningen der­ med var, at de skulde forsyne Kjøbenhavn med Køkkenurter og lære de Danske Havedyrkning. A. Hvitfeld siger følgende til Lovprisning af Hollænderne paa Amager: „Det Folk véd særdeles at omgaas med Ost, Smør, Løg, Rødder, Haver at anlægge og Yildgaasefangst, hvilket var et evigt Gavn for Kjøbenhavns By end paa denne Dag“ 1). 24. Januar 1522 stimlede Kjøbenhavns Beboere sammen paa Gammeltorv for at være Yidne til D i d r i k S l a g h e c k s Hen­ rettelse. Kongen var kommen i et spændt Forhold til Pave­ stolen paa Grund af det stokholmske Blodbad, hvor flere Biskopper var blevne fængslede, Sverig havde rejst sig under Gustav Yasas Anførsel og var næsten tabt, Kongens Stem­ ning var mørk, og alle Klager vendte sig mod Sigbrits Yndling, der endog var bleven benaadet med Ærkebispe- stolen i Lund. Kongen maatte have en Syndebuk lige over­ for Udlandet og en Afleder for sin egen nedtrykte Stemning. I December var han i Odense til sin Moders Begravelse, og under denne Fraværelse fra Sigbrit gav han Befaling til Didrik Slaghecks Fængsling. Hvitfeld giver følgende Be­ skrivelse af Henrettelsen2) : „Efter han pinligen er forhørt, blev han den 24. Januar Aar 1522 nedført paa Gammeltorv, hvor der baade var en Galge oprejst, andre til Forfærdelse, ikke til ham, dernæst et Baal gjort, han skulde brændes paa, hart ved Raadhuset. Sigbrit havde lukket hendes

J) Allen H. 288— 92.

2) Hvitfeld H. S. 1181. Jfr. Allen III.,

2, 225— 26.