KjøbenhavnHistori_2_Reformation

185

VI.

Kjøbenhavn i Kristian lll’s og Frederik II’s Tid.

Et Aar efter Stadens Overgivelse til Kristian III var al Misstemning glemt og Kongen viste, ved at han lod sig krone i Vor Frue Kirke, at det var hans Øjemed at bevare Kjøbenhavn som Rigets Hovedstad. Til K r o n i n g e n kom Hertug Albrecht af Prøjsen med sin Gemalinde, der var Kongens Søster, og Dronningens Broder Hertug Frands af Sachsen Lauenborg og mange fremmede Sendebud. Hver af Gæsterne kom med stort Følge, saaledes bragte Hertugen af Prøjsen med sig 46 Vognheste og 145 andre Heste1). Til Adelen udgik Indbydelser til at møde med Hustruer og Døtre, og 12 adelige Damer blev tilsagte til at komme til Kjøbenhavn ved S. Ilausdagstid og medbringe „flamske Klæder, Silke- Spærlagen og andet hvis (hvad) der tilhører at smykke Fyrsters og Herrers Herberge, som vi did til samme vor Kroning formode, sammeledes at drage (tapetsere) vor kgl. Sal.“ Søndagen 12. Avgust, Aarsdagen efter Biskoppernes Fængsling, udgik fra Slottet en højtidelig Procession med den menige Adel, 3 og 3, i Spidsen, derpaa Rigsraaderne til Hest, af hvilke de 4 ældste førte Rigsklenodierne, og efter disse Kongen til Hest. Bagved ham red de svenske Udsendinge, de fremmede Fyrster og andre Staters Udsendinge. Med et kort Mellemrum kom en anden Procession af Adelsmænd med 4 Rigsraadet1, af hvilke de 2 bar Dronuingens Regalier, Kronen og Sceptret, derpaa kom Dronningen med udslaget Haar siddende i en prægtig Vogn tilligemed Hertuginden af Prøjsen, i en anden forgyldt Vogn sad Prinsesse Anna, derpaa fulgte Dronningens og Hertugindens Hofdamer og en lang Række adelige Fruer og Jomfruer. Toget gik til Vor Frue Kirke, der var belagt med kostbare Tapeter og hvor Kroningen blev udført af Dr. Johan Bugenhagen, hvem Kongen havde ind-

£) Danske Kougers Hist. Fase. 17 a. 17.

13

Made with