S_FørOgNu_1917

294599363

101 Københavns Kommune

HISTORISK, TOPOGRAFISK TIDSSKRIFT. UDGIVET OG REDIGERET AF F. ZACHARIAE, KULTORVET 16, KØBENHAVN.

E. JESPERSENS FORLAG, KØBENHAVN.

3die AARGANG 1917

INDHOLD:

BILLEDER: Bremerholm ..................................................................................... Side Den danske Skueplads 1722—1900 .......................................... Østergade med Nikolaj Kvarter............................................... Højbroplads og Amagertorv....................................................... Vimmelskaftet, Nygade og Frederiksberggade.................... Gammeltorv og N y to r v .............................................................. V estergad e ....................................................................................... Vesterport, Halmtorvet, Raadhuspladsen.............................. Vestervoldgade, Farvergade, Løngangsstræde, Gaasegade, Vandkunsten, Stormgade og Frederiksholms Kanal . . .

1—12

- 13—204 - 205—244 - 245—281 - 282—303 - 304—329 - 330—331 - 332—343

- 344—360

/

- _ J

V

.

:

K ø b e n h a v n s k o m m u n e s BIBLIOTEKER

Chr. V ’s R ytterstatue paa Kongens Nytorv og Pladsen om kring samm e, som den saa ud om kring Aaret 1750,

gade, som vi vender Byggen, idet vi atter ser over mod „Holmen“, der havde lukket sit Paradis for alle profane Øjne med en Mur.

Vi vender for et Øjeblik tilbage til Holmens Kanal og stand­ ser lige overfor den — i hin Tid — stæ rkt berygtede Holmens­

O versigt over en Del af det tild els ryddede O rlogsvæ rft. I Forgrunden ses den første i Havnegade opførte N ybygning: „N avigationsskolen“. N y Bygning Ministeriets Kontorbygning. ^ Navigations-Skolen. Botanisk Have i Nyhavn, i Havnegade. Den vordende Niels Juelsgade. pT "j | | O LLvL / \/( „Før og N u“. 3die Aarg. Nr. 1.

I det Hele var Haandhævelsen af Ret og Retfæ rdighed lige- overfor Holmens Mandskab lovlig skrap, hvorom den berømte „Pæ l“ paa Gammelholm, hvor Delinkventerne fik deres Tamp med Rottingen tild elte, kan vidne. Og enkelte Straffedomme, der skriver sig fra en Tid, der kun ligger et Aarhundrede tilbage, maa med R ette vække Forundring. Saaledes dømmer den 8de Juli 1807 Garnisons K rigsret to af Marinens Musketerere, Claus Grim og Johan Schultz, til G a lg e n , fordi de har udvist „subordinations- og respektstridige Forhold“, - heldigvis for de to H errer form ilder Kongen, ifølge en Befa­ ling, givet paa F rederiksberg Slot et P ar Uger efter, Straffen til „Arbejde i Jern i K jøbenhavns Fæ stning paa L ivstid“, e ftera t de ovenikøbet er blevet ført „imellem Spidsrødderno af 200 Mand, hver 15 Gange i to Dage, otte Gange daglig“. Det maa siges at være lovlig haard S traf for „subordinationsstridige Forhold“! Det vilde føre for vidt at gaa i D etailler med Beskrivelse af

I denne Mur, netop lige overfor Holmensgade, fandtes en Port og ovenover Porten en Indskrift: „ K o n g e lig t V æ r f t “. Den Port var Hovedindgangen til Gammelholm. Havde man faaet Tilladelse til at betræde det stræ ngt bevog­ tede Paradis og lykkelig og vel var kommen indenfor Porten, saå man straks tilhøjre for sig „Gammelholms Hovedvagt“ (Bille­ det Side 5) med den vagthavende Officers Lokaler, V agtstuerne og Hvervningskontoret, hvor alle de lobende Forretninger ved­ rørende det væ rnepligtige Mandskab blev varetaget. Foruden andre Kontorlokaler fandtes i Hovedvagten de bekendte, respektindgydende „Holmens A rrester“, der havde Ord for at være i høj Grad „sikkre“, og til hvilke derfor ogsaa Københavns Politi skal have tag et sin Tilflugt, naar det havde meget farlige For­ brydere a t sæ tte under Forvaring. Her ved Hovedvagten foregik den saakaldte Morgenmønstring, der bestod i, at der gennem en Aabning i en Blikrude blev stuk-

U d s ig t f r a „ F r e l s e r s T a a r n “ ud o v e r K j ø b e n h a v n i 1865, — specielt m ed R ydningen af „V æ rftet“ for Øje. — Midt i B illedet ses H avnen, o g b a g samm e det tildels ryddede „O rlogsvæ rft“, hvor nu „G am m elholm “-K varteret er beliggen de. Frue Ivirke. Helliggeists-ICirke, N icolai Taarn. Gotliersgades Mølle. Studenterforeningen. St. Petri Kirke. Holmens Kirke. Kundetaarn, Peschiers Gaard. Trinitatis Kirke. Holmens Kanal. A siatisk Kompagni. - Navigationsskolen, H otel Kongen St. Annagade, Havnegade, af Danmark.

ket en „B rikke“, et lille Bliktegn, til hver af de mødende Haand- værkere eller Arbejdere. I Værkstederne rund t omkring paa Holmen blev saa Folkene, efterhaanden som de ankom, afkryd­ sede paa den saakaldte „B rikliste“, hvorefter sam tlige B rikkelister tilligem ed B rikkerne sendtes til Mønstringslokalet. Da nu Brikke- uddelingen ophørte præcist i samme Øjeblik, som Arbejdstiden begyndte — om Sommeren allerede Kl, 5 om Morgenen! — gav de ubarmhjertige B rikkelister jo Besked om de Arbejdere, der ikke var kommen af Fjerene i rette-T id. De, der ganske udeblev fra A rbejdet en Dag uden at melde lovligt Forfald, gik det ikke blidt. Denne grove Forsømmelse kaldtes „at sæ tte Absent“. B rik­ kerne skiftede i Form for at forhindre Snyderi. Det var jo ikke umuligt, at en Arbejder kunde faa tillistet sig to Brikker istedet- for én, for ved given Lejlighed at benytte den, han havde faaet uretmæssigt. Opdagedes et saadant Snyderi ved at en Arbejder en Dag, da Brikkerne f. Eks. var runde, afleverede en firkantet, var Straffen selvfølgelig dobbelt.

alle Gammelholms Indretninger, men enkelte Punk ter formoder vi vil have nogen Interesse for vore Læsere. Mandskabets Passage ind til og ud fra Gammelholm skete ude­ lukkende gennem den nævnte Port, idet to andre paa Holmens nordlige Del som Regel holdtes aflaasede. Baade naar Holmens­ folkene mødte om Morgenen, og naar de forføjede sig bort ved A ftentid, blev der ringet med Klokke fra ,,K lokkegalgen“ — og forøvrigt ogsaa ved forskellige andre Lejligheder i Dagens Løb, Beboerne ved Holmens Kanal og i de tilstødende Gader, som ideligt m aatte døje denne evige Klokkeringning, besværede sig aldrig derover, og har i saa Henseende væ ret medgørligere end Beboerne omkring Nyhavn. Thi da K lokkegalgen blev fly ttet til den nordligere Port som Følge af, at Gammelholms Fraflytning var begyndt og det sydligere Terræn allerede afgivet til Bebyggelse* klagede Nyhavns Beboere sig ynkeligt og indgav Klage til Autori­ teterne over, at deres Morgenro blev ødelagt. Og de fik virkelig sat igennem, at Klokken m aatte indskrænke sin nidkæ re Virksomhed, 2

Havde man passeret Hovedvagts-Bygningens Facade, kom man til den Bro, som lige for Indgangsporten førte over Kanalen. Skraas for Broen laa tilvenstre en stor, hvid, monumental Byg­ ning, beklædt med sortglaserede Tagsten. Det var Marinemini- steriets Bygning, der tidligere havde tilhørt Admiralitetskollegiet. Langs med den Del af Holmens Kanal, som i 1860 og 1861 blev opfyldt, laa det saakaldte „Hovedmagasin“, der bestod af to Fløje, der forenedes ved den mellemliggende Pavillon. En Del af Magasinets nordre Fløj blev i 1839 afdelt med en Brandmur og overladt det Kgl. Teater til Malersal og andet Brug. Forbin­ delsen med T heatret skete ved en Gangbro, der førte over Kanalen. Den ovennævnte Pavillon, der forenede Magasinets to Fløje, blev ved Gammelholms Fraflytning ik k e nedrevet, men omdan­ nedes til Brug for Studenterforeningen. Paa denne Grund staar nu som bekendt Forsikringsselskabet „Hafnias“ Bygning, efterat [ Studenterforeningen fiytiede til sin nye, stolte Bygning i Studiestræde. |

have været ham en Trøst, at den første Dampmaskine, der havde kostet henimod 100,060 Daler, viste sig ret mangelfuld. Ikke mange Aar efter dens Installation m aatte man i England bestille en ny, der viste sig at være af bedre Kvalitet. Den gjorde for­ trinlig Nytte lige til 1862, da Smedien paa Grund af Gammel­ holms Fraflytning blev nedreven. Ved Børskanalen laa V a s k e h u s e t, og ved Siden af dette „ S p a a n e h a v e n “, der var Opbevaringssted for gamle Inventarie- sager, Sejldug og Tovværk, der senere skulde sælges ved Auk­ tioner. Ved Spaanehaven laa S ta l d g a a r d e n og i Nærheden af denne Vauftschefens Embedsbolig med tilliggende Have, hvor det i sin Tid jævnlig om talte „ældste Morbærtræ i Danmark“ nød en omhyggelig Pleje. Grenene blev understøttet med Pæle og dæk­ kede med Cement, og til Trods for sin høje Alder bar det ogsaa hvert Aar de herligste Ba:r. Da Bygningen i 1863 skulde ned­ rives, Haven sløjfes og Plankevæ rket omkring denne Idyl falde,

S a m m e U d s ig t so m p a a B i l l e d e t l i g e o v e r f o r , specielt med det ny opførte Gamm elholm -Kvarter for Øje, i 1915. Frue Kirke. Helligkors Kirke. Andreas Kirke. Kommunehospitalet. Petri Kirke. Helligaands Kirke. Nikolaj Taarn. Reformert Kirke. Magasin du Nords Rosenborg Slot.

Christiansborg Slot.

’ Holmens Kirke.

Spiret paasat.

Bygning.

Kongelige Theater.

Børsen.

Slotskirken.

Rundetaarn.

Tordenskjoldsgade.

Trinitatis Kirke.

Niels Juelsgade. Landmandsbanken, Asiatisk Kompagni, fli. Peschiers Gaard. Havnegade. Havnen.

St. Annagade. B ag M a rin em in isteriets K o n torb y gn in g la a E k v ip a g em esteren s E m b ed sb o lig m ed en H ave, o m g iv e t a f P lan k ev æ rk . Og i lig e L in ie m ed d en n e B y g n in g la a e t to -E ta g es H us, der gik under N avn a f „G am le S ø k o rt-A rk iv “, fordi S ø k o rt-A rk iv et en g a n g havd e b e n y tte t d en ø v erste E ta g e. Im ellem „G am le S ø k o rt-A rk iv “ og E k v ip a g em esterb o lig en la a en b ro la g t P lad s, b e stem t til K u lo p la g for Sm ed iern e, der fa n d tes i en B y g n in g e lle r r ettere i en R æ k k e a f sam m en h æ n g en d e B y g ­ n in ger, der str a k te sig fra K a n a len h en t il „G am le S ø k o rt-A rk iv . I A n k ersm ed ien o p stilled es i 1790 den f ø r s t e D a m p m a s k in e h e r i L a n d e t og to g e s i B rug. S e lv d e t a lle r sv æ r e ste S m ed e­ arb ejd e var h id til b le v e t u d fø rt m ed H a a n d k ra ft. M estersven d en i A n k ersm ed ien , Jens A n dersen, h a vd e fire A ar ifo rv ejen k o n ­ str u e re t en „ H am m er-M a ch in e“ og fa a e t en D ucør til „O pm un­ tr in g “, m en h an s O p fin d else fa n d t ik k e A n v en d else. D e t m aa

stod d et gam le, æ rvæ rd ige T ræ , tæ t b eh am g t m ed halvm oden Frugt, p r isg iv e t K øb en h avn s G ad edrenge og om rin g et a f de sør­ g e lig e R uin er a f G am m elh olm s fordum s H erlig h ed . E ndnu bør v i o m ta le den m æ g tig e „ R e b e r b a n e “, der stra k te sig fra G am m elholm s G ræ nse ved K ongens N y to rv o g næ sten h e lt ned til H a v n en s B olva'rk, sp æ n d en d e sa a g o d t som over h ele G am m elh olm s B redde. T æ t ved Iieb erb a n en s nordre E nde var den sa a k a ld te „G jeth us- p o rt“, der fø rte ud til K on gen s N y to rv , m en kun var aaben ved sæ reg n e L ejlig h ed er. — H vor er d et m u lig t i E rin d rin g en a t dva;le ved d et n e d la g te „G am m elh olm “ uden at tæ n k e p a a den ejen d o m m elig e H ygge, der p ræ ged e d et h e le T erræ n, fordi sa a m e g e t havd e A lderen s F ornem h ed o g Æ rvæ rd igh ed . O gsaa d et u en sa rted e Præ g, fordi saa m an ge a f B y g n in g ern e var rejst i fo r sk e llig e P erioder, gav

redskaberne var i Uorden, og a t der var Vandmangel — trods den omgivende Kanal! Desuden gav de store Ophobninger af letantæ ndelige V arer — f. Ex. 1100 Favne Brænde og 2000 Læster Stenkul — Flammerne en velkommen Næring. Og det var en Umulighed at kvæle Ilden i sin Fødsel, idet allerede en stor Del af Holmens Arbejdere havde endt deres Dagværk og var gaaet hjem, hvoraf Følgen var den, at det borgerlige Brandkorps, der var ganske ubekendt med Lokaliteterne, m aatte tage det første Stød af. Endnu en uheldig Omstændighed var det, a t der fra Begyndel­ sen viste sig Uenighed — rimeligvis opstaaet af Skinsyge — mellem Søofficererne og B randkorpsets Ledere. Det blev paa- staaet at Officererne viste sig opsætsige mod Brandmajorens Be­ falinger. Det blev af forskellige Grunde Holmens Chef, Kommandør K j e r u l f f , som m aatte overtage den øverste Befaling. Skurene og deres brandfarlige Indhold bliver h u rtig t Luernes Rov, Skure og P lankevæ rker antændes, og m idt i Efterm iddagens Solskin rejser der sig en „himmelhøj Ildkolonne“ — det er de mægtige B rændestabler der fænger — og en tyk, kvælende Røg føres af den stæ rke Vind, blandet med Gnister, ind over Nikolaj- K v a rte ret!

Stedet sin Ynde. Og saa de mange, hyggelige Haver! — Væ rfts­ chefens Køkkenhave stødte op til Botanisk Have, som jo op- i rindelig var anlagt paa Gammelholmskvarterets Grund. Baade | Mastemagermesteren og Baadebygmesteren havde deres nydelige Smaahaver, — og Altsammen laa det dog um iddelbart op imod Byens mest befærdede Strøg, ja, saa at sige i Byens M idtpunkt! Men — Fraflytningen m a a t t e ske! „Orlogsværfternes Sam­ mendragning paa Nyholm“ blev den 15. April 1858 bestem t ved en Lov, hvis § 4 var saalydende : „E fterhaanden som Anlæget af tilsvarende Værksteder osv. paa Nyholm tillader det, bliver Gam­ melholms Grund med de derpaa værende Bygninger at afhænde.“ Naar man nu foretager sig en Vandring i den Stenørken, der bæ rer Navn af Gammelholmskvarteret, inaa, man spørge sig selv, hvorfor denne Bydel er bleven saa trøstesløs kedelig, saa banal, da den dog k u n d e være bleven en af vore skønneste! Tænk, hvor dog de gamle, idylliske Smaahaver selv bød sig frem til Anvendelse ! ^ En Beskrivelse, som den vi her har givet af Gammelholms­ kv arterets Fortid, vilde i V irkeligheden efter vor Formening ikke være udtømmende, saafrem t vi ikke, om end blot i Korthed, om­ ta lte den Ildsvaade, som i Juni 1795 hærgede Byen, og som havde sit Udspring paa Holmen, hvorefter den huserede i K varteret om­

H arsdorffs Tegning til „P eschiers Gaard“, 2 Stokvæ rk, opført 1795 ved H olm ens Kanal.

kring Nikolaj Kirke, derefter i K varteret mellem V imm elskaftet og Gammelstrand for endelig at bringe Ødelæggelse i Egnen om­ kring Farvergade og Lavendelstræde, Raadhusstræde og over selve Raadhuset. lldsvaaden falder, som vi ser, i fire Afsnit, og Holmens Branden er det første. Det var i det ovennævnte Aar, ved 3-Tiden om E fterm iddagen den 5. Juni, a t Ilden udbrød i den saakaldte Dellehave, som vi i e t tidligere Hefte har nævnet, en Plads, omgiven af nytjæ rede Skure og Plankevæ rker, hvor store Brændselsforraad var opho- bede, men hvor kun faa Mennesker færdedes. Hvorledes var Ilden opstaaet? Ingen kunde give et fyldest­ gørende Svar. Rygtet fortalte, — og den Spænding, hvormed Sindene var ladet under de samtidige store Begivenheder i Ud­ landet, gav Rygtet Næring — a t Ulykken var paasat af Forbry­ dere. Men de Forhør, der strax efter Branden blev optaget af Søkrigsprokurøren ved den kombinerede Ret, gav intetsomhelst Holdepunkt for denne Paastand. Rimeligvis skyldtes Ilden enten U forsigtighed fra Holmens Folks egen Side eller maaske Selv­ antændelse i de store Kulforraad. Flere uheldige Omstændigheder gjorde i en F art Størstedelen baade af Forraadene og Bygningerne paa Holmen til Flammer­ nes Bytte. I al Ulykken var der kun én Trøst, nemlig a t en stæ rk Syd- østvind reddede Danmarks Flaade fra den sikkre Undergang. Navnlig viste det sig af skæbnesvanger Betydning, at Sluknings-

Det gælder nu, efter at Dellehaven og dens Forraad er gaaet tabt, at hindre Ilden i at naa til „Magasinet“, den lange Byg­ ning ved Kanalen, som vi ovenfor har om talt, og som ved en to-Etages Pavillon, den senere S tudenterforening -— ligeledes nævnt i vor foregaaende Beskrivelse — er delt i to Dele. Det lykkes a t redde Smedien med „Ildmachinen“, men saa heldig var man ikke med Hensyn til Magasinet. U agtet Folke- manglen efterhaanden er bleven afhjulpen, ligesom den skæbne­ svangre Mangel paa Vand, reddes kun Halvdelen af Magasinet tilligemed Arkivet i Pavillonens første Stokværk. Det er haab- løst at forsøge paa a t bringe Magasinets Varer bort. Flaaderne og Baadene i Kanalen kan hverken komme frem eller tilbage. De omspændes tillige af Gnister og Kanalen omdannes til en formelig „Ildsøe“. Størstedelen af Holmen hærges af Flammerne, og det vedbliver at brænde til Kl. 11 om Aftenen — altsaa 7 hele Timer itræk ! — Adm iralitetsbygningen fortabes, hvorimod det lykkes at redde Holmens Kirke. Og da „Magasinet“, som vi h a re rfa re t, dog delvis blev skaanet, lykkedes det ogsaa at afværge den øjensynlige Fare, som truede Komediehuset. Det hed sig tillige, a t Frygten for a t T heatret skulde gaa tabt, havde bevæget „Acteur Knudsen“, den bekendte, udmærkede Skuespiller, til ikke blot selv med Iver at deltage i Redningsarbejdet, men til af sin egen Lomme — og Acteurerne i hine Tider har neppe væ ret stæ rkt b eslaaed e! — a t udbetale 10 Rigsdaler til hver Mand, der havde Arbejde ved de to Sprøjter, der specielt var sat til a t værge T heatret!

4

H olm ens Kanal i ca. 1867, den nordre B ygningsræ kke m ed Studenterforeningen tilhøjre, — Pladsen foran samm e er Indhegningen om kring den Grund, hvorpaa N ationalbanken b lev opført.

Raadliusforvalter Kyrop-Larsen fot. Tildels samm e Parti som foroven i 1915. — N iels Juels Statue i M idten. Studenterforeningen er flyttet til A borreparken, L ivsforsik ringsselsk ab et „Hafnia“ har opført en ny Bygning paa Grunden. — Tilhøjre „ ø stasiatisk K om pagni“s nye Ejendom , Hj. af N iels Juelsgad e og H olbergsgade.

(i

l)a Christian den 4des gamle Stadsgrav, der i gamle Dage kaldtes „R evieret“ og senere omdøbtes til Holmens Kanal, der som før om talt strakte sig fra Børsgraven bag om Holmens Kirke og op til det ældre Kongelige Theater, blev tilkastet, opførtes paa Opfyldningen bl. A. S tu d e n t e r f o r e n i n g e n , der i det 19de

altsaa til Holmens Kanal i en ny og tidssvarende Bolig, en tre Stokværk høj Bygning, der tidligere havde væ ret den Midtpavillon, som forbandt de to Fløje i Holmens Hovedmagasinbygning, men som altsaa nu ombyggedes med delvis Benyttelse af de gamle Mure efter Tegning af J. D. H e r h o ld t og dekoreret af Con-

Kanalens Tilkastning i Begyndelsen af 1860erne.

„Holm ens Kanal“ um iddelbart efter

„V ærftet“

H ovedvagten. Grosserer Grøn’s Ejendom. Aarhundredes Begyndelse havde havt sine Lokaler paa Købmager- gade og fra 1824 paa Hjørnet af Admiral- og Boldhusgade. I Boldhusgade forblev Studenterforeningen indtil 1803, dog med Undtagelse af Tiden fra 1835—1844, da den var til Huse i den saakaldte P e s c h i e r ’s G a a rd , den nuværende Landmandsbank. 1 1803 — den 17. April — henflyttedes Studenterforeningen l’esctiier’s Gaard.

s t a n t i n H a n s e n . Den gam le P a v illo n findes a fb ild e t hos T hurah. D en havd e e t lille Spir m ed en N eptu n sfigu r og b e n y tte d e s til S ø k o rta rk iv. I d ens ø v erste S to k v æ rk la a „M o d elk am m eret,, D en n e S tu d en terfo ren in g sb y g n in g p aa H olm en s K anal vil ty d e ­ lig t erin d res a f h ele den n u lev en d e S læ gt. Foran d ens F a çad e stod den B u ste a f C a r l P l o u g (m o d elleret 7

N ationalbanken, som sid en 1785 var b eliggen de i S lotsholm sgade ved Siden af B ørsen, forbunden m ed sam m e ved en F orbind elsesb ygn in g. Banken ned­ reves i 1870, da den nye B ygning ved H olm ens Kanal (se næ ste B illede), som paabegyndtes i 1866, var fæ rdig.

F-ot. ,,Fpr og Nu" ved Elfelt. Niels Juels Statue.

N ationalbanken nu.

Holmens Kirke.

H otel Kongen af Danmark.

af V. H isse n ), som nu findes udenfor den ny Studenterforening paa Aborreparkens Terræn. Husten afsløredes den 2!). Okt. 1895. Ved Indgangen til Forhallen saas en Buste af Sok ra te s . I den store Solennitetssal fandtes Marmorbuster af Baggesen, Tegnér, Oehlenschläger, Heiberg, Holberg, Frederik den 7de, Thor­ valdsen, H. C. Ørsted, Orla Lehmann, Ploug, Chr. W inther, H. N.

en G ib sbu ste a f W oyso, o g o n d elig i S a n g fo ren in g en s L ok ale M arm orb uster a f H artm an n og H eise. Over D øren til K o n v ersa tio n sstu en var in d m u ret e t B a sr e lie f a f J e r i c h a u ’s O rfeus, og p aa T rap pen stod en B ron ceb u ste a f P e te r s’ D io gen es. D en n e m in d erig e S tu d e n te r fo r e n in g sb y g n in g , hvori der n a v n lig

Børstaarnet og en Del af Børsbygningen set fra Slotsholm sgade om kring 1900.

i 70’ern e og 80’ern e stod h aarde K am pe m ellem den g am le og den ny T ids litte ræ r e og p o litisk e A n sk u elser, b lev efterh a a n d en a ltfo r lille , og i O ktober 1910 h o ld t m an s it In d tog i den nye, rum m elig e B y g n in g i S tu d iestræ d ets F o rlæ n g else. D en n es Op­ fø r e lse var la g t i H æ nd erne paa de d y g tig e A rk itek ter U lr ik P i e s n e r og A a g e M a t h i e s e n , der har Æ re a f d eres Væ rk. N ie ls J u e ls S ta t u e , der afsløredes den 20. Sept. J88J paa

C lausen, J. N . M ad vig (de to sid ste a f V. B is s e n ) , Chr. P ich ard t, H ostrup ( P e t e r s ) , J. P. E. H artm an n ( S a a b y e ) , Fr. P alu d an - M ü ller (T h . S t e i n ) og P ou l M øller ( H a s s e l r i i s ) . I K o n v ersa tio n sstu en var o p stille t G ib sb u ster a f E w ald o g V e s s e l, a f In g em a n n o g H ertz (de to sid ste a f H. \ . B i s s e n ) , a f E dv. L em b ck e o g V ised ig te re n J oh an n es H elm s (T h. S t e in ) . I b p ille- stu e n en M arm orb uste a f J. L. R u n eb erg (a f U . R u n e b e r g ) og

9

ven stre Størrestræ de, nu H olm ens Kanal) 1748. (Originalen forhen paa Kronborg, nu i antikvarisk, topografisk Arkiv). Brem erholm Kirke og V æ rftet (til den store, aabne Plads foran Studenterforeningen, skyldes Billed­ huggeren Th. S te i n og rejstes ved offentlig Indsamling, idet dog Kommunen tilskød 12,000 Kr. af Eibeschiitz’s og Niels Brocks Le­ g ater til den samlede Sum (50,000 Kr.) — P aa Kanalens opfyldte Grund opførtes endvidere den nye N a tio n a l b a n k . Danmarks første Bank var den K ø b e n h a v ns k e A s s ig n a tio n s -

Kot. „Fpr og Nu“ vid Elfelt.

D et oven staaen de Parti 1 1916. 10

Kronprins Frederik (Fr. VII) og K ronprinsesse Mariane af M ecklenburg-Strelitz (fraskilt 1846) gaar i Land den 22de Juni 1841 paa Slotsholm en efter For­ m æ lingen, som fandt Sted i M eckienburg,

noram a over Slotsholm s-K analen (fra Havnen til Holm ens Bro). Frue Kirke.

Helligaands Kirke.

Nikolaj Taam.

..Nybørs“ (de 6 Søstre).

Børsen.

hristiansborg Slotsruin.

St. Petri Kirke.

Holmens Kirke.

Havnegade.

Holmens Bro.

Børsbroen.

11

Kun for Enderne af Korsfløjene opsattes to P ulpiturer ovenover hinanden, og ligeoverfor Prædikestolen anbragtes en Kongestol, til hvilken Adgangen er gennem en lille Forhal og et Trappehus i Korsurtegaarden. Holmens Kirke er opført i Renæssancestil i Form af et græsk Kors med et ottek an tet, gennembrudt og kobbertæ kt Spir over Korset. Dens udvendige Længde i hver af Korsarmene er 164 Fod — den er 44 Fod bred. Korets oprindelige Relieffer er i 1828—29 ombyttede med fire Engle af H. E. F r e u n d . Den gothiske A ltertavle med udmæ rket B illedskæ rerarbejde er fra 1662, Orglet fra 1868. To Sølvlyse­ stager er i 1873 skænkede af Grevinde D a n n e r. Ved Opgangen til Prædikestolen hænger et præ gtigt Sandstens- Krucifix, vistnok en Rest af et ved Tøjhusets Brand 1647 odelagt Monument, som Christian den 4de havde lad et forfæ rdige til sin Grav i Roskilde Domkirke. A f særlig Interesse vil det sikkert være for vore Læsere at erfare lid t om L igkapellet, der er opført efter Tegning af J. C. E r n s t i italiensk Stil, med tøndehvæ lvet Loft. H er fin des i d en s y d ø stlig e E nde i h e le K a p e lle ts B red d e N i e l s J u e l s G rav k a p el, a flu k k e t m ed e t J e r n g itte r o g p r y d e t m ed et p r a g tfu ld t M arm o rm o n um en t m ed h an s B u ste og o tte B a sr e lie ffe r , fo r e stille n d e h an s v ig tig s te S e jr v in d in g e r og m ed V ers a f T h om as Ivingo. A f k e n d te M æ nd, der h v iler i d e tte L ig k a p e l, v il v i bl. A. n æ v n e K om p o n isten N .W . G a d e (død 1890), O p era sa n g er P e d e r S c h r a m (død 1895), P e d e r T o r d e n s k j o l d (død .1720) o g A r k ite k te r n e H e t s c h (død 1864) o g C. F. H a n s e n (død 1845). U n d er G u lv et fin d es en G ra v k æ ld er. — P a a H o lm en s K a n a ls m o d sa tte S id e v il v i b lo t m ed n o g le Ord sk æ n k e L a n d m a n d s b a n k e n en O m ta le. D en d a n sk e L an d m a n d sb a n k s tifte d e s i 1871. I A a r et 1872 k ø b te d en n e a f In d u str ifo r e n in g en d en i g a m le D a g e u n d er N a vn a f P e s c h i e r ’s G a a r d k e n d te B y g n in g , H o lm en s K a n a l N r. 12. P e sc liie r var død 1812 o g h a v d e A a r et ifo r v e je n so lg t sin E je n ­ dom til G rosserer A r b o e , h v is E n k e b esa d d en t il 1835, d a den k ø b te s a f V in h a n d le r R e u th e r -. I 1846 o v e rg ik d en til V in h a n d ­ le r S c h m id t ,- som tr e A ar e fte r so lg te en D e l a f d en (n em lig d en n u v æ r e n d e G aard) t il In stru m e n tm a g er H o r n u n g (H ornu ng M ø ller), a f h v em e n d e lig In d u str ifo r e n in g en k ø b te d en i 1856, m ed en s S ch m id t so lg te d en a n d en D e l t il d e t K ø b e n h a v n s k e A s y l s e l s k a b . — V For en F u ld stæ n d ig h e d s S k y ld v il v i en d n u b lo t n o ter e , a t p aa d en n e d la g te S tu d e n te r fo r e n in g s G rund h ar F o r s ik r in g s s e ls k a b e t „ H a f n i a “ (s tifte t 1872, m ed L o k a le r i T id e n s L øb p a a A m a g er­ to rv 6, p a a G am m elto rv o g i G am m el M ønt) o p fø rt en n y og ■ p r a g tfu ld E jen d om , b y g g e t a f U l r i k P i e s n e r , o g ta g e t i B ru g 1912, -— o g a t „ Ø s t a s i a t i s k K o m p a g n i “, p a a d en lig e o v e r fo r lig g e n d e H jø rn eg ru n d a f H o lb er g sg a d e , i 1908 h a v d e fa a e t sin n y e , m o n u m e n ta le B y g n in g r e jst e fte r A r k ite k t G o t f r e d T v e d e ’s T eg n in g . Man maa nu kun haabe, at den stilfulde Plads omkring Niels Juels Statue, ogsaa paa den Grund, hvor nu det dødsdømte Hotel „Kongen af Danm ark“ ligger, ad Aare maa faa en Bygning, der er den celebre Beliggenhed værdig. H r. Redaktør! Som Supplement til Deres historiske Oplysninger om B y g n in ­ g e r n e p a a K o n g e n s N y to r v skal jeg tillade mig a t oplyse, at Store Nordiske Telegrafselskabs Bygning (Side 243) er opført efter Tegning af A rkitekt B l i c h f e l d t . Ombygningen af H o te l d 'A n g l e t e r r e i 1870erne (Side 250—54) foretoges efter Tegning af A rkitekt, Prof. M e ld a h l, Rekonstruktionen efter Branden 1914 af A rkitekt P h il. S m id th . M a g a s in du N o rd s Handelspalæ (Side 269) er bygget efter Tegning af A rkitekt, Prof. A lb. J e n s e n (Kuplen paa Bygningens Midte ligner Kuplen paa Oharlottenlund Slot, som han om trent sam tidig ombyggede). Deres ærbødige Abonnent.

V e x e l- og L a a n e b a n k , alm indeligvis kaldet K u r a n tb a n k e n , et privat Aktieselskab, der havde Ret til at udstede Sedler men uden nøjere Bestemmelse om disses Fundering. I Aaret 1773 gik denne Bank over til at være Statsbank, men ved Statsbankerotten ophævedes den og afløstes 1813 af en R ig s- b a n k , der endelig (i 1818) omdannedes til N a t i o n a l b a n k e n , der overtog Rigsbankens Aktiver og Passiver. Bankbygningen var fra 1785 beliggende ved det sydvestlige Hjørne af Børsen. Den nuværende Bygning opførtes i 1866—70 efter Tegning af J. D. H e r h o ld t. Den er bygget i florentinsk Renæssancestil med nordiske Motiver, med Kælder og tre Stok­ værk. Det vil være paa sin Plads i denne Sammenhæng ogsaa at give et Billede af H o lm e n s (Bremerholms) K ir k e og dens in teres­ sante Historie. Holmens Menighed oprettedes den 7. Dcbr. 1017. Den m aatte den Gang benytte et lille Hus paa Bremerholmen som Kirke, der fik sin Indvielse den 26. Novbr. 1617. I dette Hus havde Holmens Folk tidligere plejet at holde deres Maaltider, saa man forstaar, at det neppe kunde være et væ rdigt Gudshus. Men kort efter lod Kongen en af røde Sten opført Bygning, som Frederik den 2den havde in d rettet til Ankersmedie tæ t ved Indsejlingen til Havnen, omdanne til en Kirke, der indviedes den 5te Septbr. 1619. Bygningen, der forresten ikke ligger i den sædvanlige Vind­ retning, idet Koret vender mod S. V., bestod oprindelig af to sammenhængende Huse, af hvilke det lavere mod N. 0., Anker­ smedien, fra Begyndelsen udgjorde den egentlige Kirke, medens det sydvestlige ud mod Kanalen, i to Stokværk, hvor der havde væ ret Bolig for Smedemesteren og senere baade Toldbod og Na­ vigationsskole, ikke var inddraget i Kirken. Men da det hurtigt viste sig, at K irken var for lille, blev den sidste Bygning ogsaa tag et i Brug efter en Ombygning i 1640 —1641, hvorved' Koret indrettedes i den to Stokværk høje Byg­ ning, hvis Renæssancegavl ud mod Kanalen i alt væsentligt er b le v e n b e v a r e t in d til den D a g id a g ...... S a m tid ig fo rh ø jed es d en g a m le D e ls M ure i H ø jd e m ed d en n ye, der tilb y g g e d e s to F lø je a f g u le S ten m od N. V. eg- -S.-Ø.,- — - S p iret, som før h a v d e sid d e t ov er d en n o r d ø stlig e E n d e, fly tte d e s h en o v er K orset, K irk en p u d sed es og m a le d e s gu l og fik sit n u ­ v æ ren d e S tu k lo ft o g sin fø r ste R æ k k e P u lp itu rer. Paa Nordvestfløjens Gavl, hvor Hovedindgangen var, opsattes A arstallet 1641 og Bogstaverne R. F. P., der angav Kongens Valg­ sprog: Regnum firmat pietas, men som Folkevittigheden udlagde som R ig et .Fattes Penge, — en Hentydning til Kongens ødsle Bygge­ foretagender. Ja — r ig var K irk en s a n d e lig ik k e . F ø rst i 1646 o p sa tte s e t O rgel, der d o g ik k e før i 1Q5B b le v K irk en s E jen d om , — 1661 fik d en e n d e lig sin A lte r ta v le o g A a ret e fte r sin P r æ d ik esto l. B rem erh o lm s K irk es fø r ste P ræ st h ed N i e l s M ik k e l s e n o g var d en fø rste, som b e g r a v ed es i K irk en , en S k ik d er b ib eh o ld te s in d til 1805. Paa Grund af de mange hollandske Indvandrere blev der 1686 ansat en hollandsk Præ st ved Kirken, men allerede i 1703 hen­ vistes denne Del af Menigheden til St. P etri Kirke. Holmens Kirke staar i Hovedtrækkene idag, som den saa ud i 1641, idet den, i Modsætning til Byens andre Kirker, har und- gaaetde store Ildebrande og Bombardementer. I 1658 og 1807 slog dog flere Bomber ned i den, og ialfald i tidligere Dage har man kunnet finde 6 Kugler i dens Mure fra 1658. Mange Forandringer er Kirken altsaa ikke undergaaet. I 1753 rødmaledes Murene, senere blev de paany gule, for endelig atter at antage den røde Farve. I 1704 var K irkegaarden ud til Gaden bleven indhegnet med en høj Mur, prydet med Portaler og Stenvaser. I 1705 opførtes det store Gravkapel fra Koret langs Kanalen og indrettedes til 34 aabne Begravelser. I 1871—73 blev K irken restaureret baade udvendig og indven­ dig. Det rummelige Sakristi ved Korets Nordvestside opførtes, Hovedindgangen flyttedes fra Nordvest- til Nordøstfløjen, hvor den vestlige Hovedportal fra Roskilde Domkirke — „Kongeporten“ fra 1635 — anbragtes. K irkegaardsmuren fra 1704 afløstes af et Jerngitter, og „Korsurtegaarden“, den lille Plads mellem Koret, det ny Sakristi og Nordvestfløjen, lukkedes med tre Jern g itter­ porte fra Frederik den 5tes Tid, og i det Indre afløstes de luk­ kede Pulpiturer af et aabent Galleri, baaret af Jernsøjler..

R e tte ls e r :

S id e 2 5 8 , 2 d e n S p a lte : I n æ s t s i d s t e L in ie sta a r „H of s a d e lm a g e r C. B. H a n se n “, læ s: „ H o f s t o le m a g e r C. B . H .“< I 8 d e L i n i e fra o v en sta a r: „G ra u d en zi“., læ s: „ G a u d en zi“. 12

gade), og at Skuespillerne formodentlig havde havt deres Indgang fra Gothersgade, ligesom man antog det for givet, at T ilskuer­ pladsen havde tre Etager. Og man m aatte nødvendigvis føle det som et b ittert Savn, at Kendskabet til det Sted, hvor den danske Skuepladses Vugge stod, var saa utilfredsstillende ringe. I „ J u le -A lb u m “ for 1903 publicerede im idlertid dets Udgiver, Hr. A lfr. J a c o b s e n , en overmaade interessant Artikel, hvori han gør Rede for de hetydningsfulde Resultater, han med Hensyn til Grønnegade-Theatrets Indretning kom til, da han i Antikvarisk Topografisk Arkiv tilfæ ldigt fandt en Tegning, der valcte hans Opmærksomhed. Denne Tegning mindede ham paa flere Omraader om vort første „kongelige T heater“, der byggedes af E ig tv e d , men den var alligevel ikke en Gengivelse af dette, idet Tegningen forestil­ lede en Bindingsværksbygning, medens jo det Eigtved’ske Theater var grundmuret. Tegningen var ikke ledsaget af anden Tekst end den paa Bag­ siden ikke meget oplysende Note, der kun bestod i de to Ord: 'T'heatrum Comoedium. Og Arkivet selv vidste ingen Besked om, hvorfra den stammede. Hr. Jacobsen gran­

D E N D A N S K E

S K U E P L A D S 1 7 2 2 — 1 9 0 0.

Den Gadekarré, der begrænses af Kongens Nytorv og Gothers- gade mod Øst og Nord, og af Ny Adelgade og Grønnegade mod Syd og Vest, er for Enhver, der elsker „Den danske Skueplads“ og holder dens Minder i Ære, „indviet Jord“, — thi paa denne Grund opførtes Holbergs Komedier for første Gang for det danske Folk, og paa denne Grund fandt den betydningsfuldeste af alle danske „Prem iérer“ Sted hin Onsdag Eftermiddag Kl. 5 den 23de September 1722, da „de Eeniste ved Hans Kongl. Majests. særdeeles Naade Priviligerede Danske Comoedianter“ aabnede deres „The- atrum “ ved paa det danske Sprog at forestille et „Skue-Spil eller Comoedie, som bestaar af 5 Acter og kaldes G n ie r e n “.

Dette „Theatrum“ var bygget af Franskman­ den E ti e n n e C a p io n , en meget driftig og fo retagsom Mand, der a l­ lerede i Marts 1720 hav­ de faaet Privilegium paa at „lade indrette Comedier“ i København og at „agere med le­ vende Personer“ og straks havde udnyttet det. Man har længe væ­ re t af den Formening, a t Capions Entreprise udelukkende har været concentreret om Grøn- negade-Theatret. Dette er fejlagtigt. Det Sted, hvorpaa han først lod agere, var „det lille G jethus“ el­ ler „Tjæ rehuset“, der ogsaa senere i Tiden skulde blive benyttet som Theater Da det „lille G jet­ hus“ im idlertid blev ham opsagt, var det, a t han i Marts 1721 indgav en Ansøgning til Kongl. Majestæt, hvori han udtaler, at „som de høje Herrer Deputerede ved Sø-Eta­ ten s General-Commisa- ria t (hvorunder Tjære- liuset jo hørte) har la ­ d et ham opsige“, haaber han dog, at han blot endnu i et Aar maa be­ holde Retten til at for­ blive, hvor han er, da han inden Aarets Ud­ gang „paa et andet be­ lejlig t Sted agter at lade opbygge Appar­ tem enter for at holde Assemblé for enhver honnet Kavaler, som ogsaa Lejligheder til Komediers Holdelse“. Det „belejlige“ Sted,

skede i Overskous gam­ le og P eter Hansens nye Theaterhistorie, men uden at han kom sit Maal, at faa Klarhed over, hvad den paa- gaddende Tegning be­ tød, et Skridt nærmere. Derefter søgte han Hjælp hos Vejviseren og fik ved et Tilfælde netop fat i den for 1901, der i Anledning af Aarhundredskiftet indeholdt en Tidstavle, der under Aarstallet 1722 gav den Oplys­ ning, at „den 23de Sept. 1722 aabnes den danske Skueplads i lille Grønnegade. Her blev Holbergs Kome­ dier først opførte. Byg­ ningen brændte i 1728“. T il den sid ste O plys­ n in g s R ig tig h ed var der o p sta a e t en T vivl hos Hr. Jacobsen , og han u n d erk aster d e r e f­ ter de B ygn in ger, der endn u stod p a a den g am le T h eatergru n d , e t n øje E ftersyn , og k om ­ m er sa m tid ig i T an k er om , a t „Illu str. T id e n ­ d e “ i A n led n in g a f J u ­ b e lfe ste n for H olb erg h a v d e b ra g t n o g le B il­ led er a f en gam m el B a g b y g n in g i G o th ers­ g a d e og en T ra p p eg an g m ed g am le L oged øre i N y A d elg a d e (alias: lille G rønn egad e). D en u tra -ttelig e For­ sker ser og hører m eg et, m ed en s ban e fte r de Im ­ p u lser, de n æ v n te B ille ­ der g iver ham , p aa d et b erøm m elig e Sted s ø ­ ger at rek on stru ere d et forsvu n d n e T h e ­ ater e fte r T eg n in g en , han fa n d t i A n tik v a ­

L u d v ig H o lb e r g . 1084—175*.

som han hentyder til, v ar den ovennævnte Byggegrund ved Grønnegade. Og han holdt Ord. — Ved det 18de Aarhundredes Begyndelse laa der paa den be­ rømmelige Karré en anselig Herskabsgaard, der efter Ejeren, Justitsraad G ie se , kaldtes „Gieses Gaard“, og som havde Vaanings- hus med Façade mod Kongens Nytorv, paa den Plads, hvor nu „Store nordiske Telegrafselskab“ har sine Kontorer. Terrænet bagved var ubebygget og dannede Gaardsplads og Have til den e fte r de Tider rige Ejendom, som senere gik over i Admiralinde S p å n s Besiddelse. Denne Dame udstykkede den rummelige Plads i Parçeller, og det var af hende Msr. Capion købte Grund for at kunne opbygge sit Komedie- og Assembléhus. Den Plads, Capion havde udset sig, indtages nu af Bygningerne Nr. 6, 8 og 10 i det nuværende Ny Adelgade og Numrene 11, 13 og 15 i Gothersgade. Hvad der senere blev skæbnesvangert for T heatret, var den Omstændighed, at han i sin Mangel paa Formue m aatte laane Pengene til Købet hos en General A rn o ld . Grønnegade-Theatrets Historie blev kun kort og forholdsvis be­ drøvelig, — derom véd vi fuld Besked. Derimod har vi været om­ tre n t helt uvidende om dets Ydre og Indre. Kun saa meget vidste man, at dets Façade og Hovedindgang var i Ny Adelgade (der i hine Tider kaldtes L il le Grønnegade til Forskel fra Store Grønne­

risk top ografisk A rkiv. M en, hvor m e g e t han end a n stren g er sig, v il d et d og ik k e ly k k e s ham . Og d e t sta a r ham k la rt, at, hvis han v il n a a e t tilfr e d sstille n d e R esu lta t, m aa han fo rtsæ tte ad h e lt andre V eje. N a v n lig gæ ld er d et for ham a t fa a k o n sta teret, hvor p a a G runden T h e a tr et h a vd e sta a e t og h v o rled es — og ik k e m in d st hvor s t o r t T h ea tret h a vd e væ ret. H an finder H jæ lp en , han søger, i e t G en era lk o rt over K øb en ­ havn og P la n er over B yen s to lv K varterer, der i 1755 fu ldføres, da der under C hristian den 6 te er b leven n ed sa t en K om m ission, der har fa a e t Ordre til at o pm aale o g ta k sere sa m tlig e G runde i H oved stad en . A f disse K ort findes tre E ksem plarer, e t paa d e t kgl. B ib lio th ek , e t i R a ad h u sa rk iv et og e t p aa S ta d sk o n d u k tø ren s K ontor. » V ed g ru n d ig t at stu d ere K ortene o g a n stille S am m en lign in g er m ed de B y g n in g er, der endnu stod paa den gam le T h eatergru n d , ly k k ed es d et Hr. Jacobsen a t fa a K larhed over, h v o r l e d e s T he- aterg ru n d en var b lev en b eb y g g et, og a t p a a v ise, h v i l k e D e l e a f de nu paa G runden sta a en d e B ygn in ger, der var op fø rt u m id d e l­ b a rt e fte r , a t T h e a tr et b lev r ev et ned. 1 H of- og S ta d sretten s B revsk riverk on tor un d ersøger Hr. J a cob ­ sen en d v id ere g am le S k ø d ep ro to k o ller. Og e fte r m ø jsom m elig e

,,Før og N u“. 3die Aarg. Nr. 2.

13

theater, der paa mange Omraader maa have væ ret in d rettet netop som Tegningen viser. Hr. Jacobsen slutter sin indgaaende Redegørelse for sin Forsk­ ning gennem alle dens Stadier med den Bemærkning: Saaledes blev den Tegning, der ik k e forestillede Grønnegade- Theatret, alligevel Grunden til, at vi nu véd, hvorledes dette har væ ret. — Vi vil nu i Korthed give nogle Rids af G rønnegade-Theatrets Historie med S tøttepunkt i den A rtikel, som Dr. Mantzius i det ovennævnte Hefte offentliggjorde om Holbergs Hus. Han gør med R ette opmærksom paa, a t mens andre Landes Skuepladser har havt en langsom, gradvis Udvikling, er i Dan­ mark Skuespillet skabt „saa at sige ved Enkeltmands Lune“. Ogsaa hos os fandtes Spor af de dram atiske Fænomener, det øvrige Europa kendte under Form af Mysterier og Skolekomedier, — men de svage Spirer var visnede bort, og Jordbunden var bar, da Ludvig Holberg besluttede at beplante den paany. Holberg siger selv, at han fik i Sinde efter andre Nationers

Granskninger i’aar han uomstødelige Beviser — som vi ikke kan udrede i Enkeltheder — for, at Grønnegade-Theatret ik k e har ligget paa den Del af Grunden, der vender mod Gothersgade. Og Spørgsmaalet om, hvorvidt der har væ ret Siddepladser paa Theatrets Galleri og i P arterret, faar Hr. Jacobsen k lart besvaret dels gennem et højst interessant Avertissement, som han finder i „Postrytteren“ for 1736, dels gennem de ikke faa Oplysninger, som Holbergs egne Arbejder og de endnu bevarede P lak ater fra G rønnegade-Theatret giver i Forening. Naar saaledes Holberg i sin latinske Epistel taler om de Folk, der Skal paa P arterrets Bænke Opmærksomhed og Bifald S tykket skiænke, — og naar Vulcanus i „Nytaars Prologus til en C om oed ie præ sen­ te re t 1723“ siger: Jeg gaar paa Comoedien somme Tide Sær naar jeg faaer at vide, At man blæser paa Trompetter, Da gir jeg min Mark, og mig en Time paa Galleriet sæ tter. N aar Musiken endet er, gaaer jeg bort. Thi Comoedie i sig selv agter jeg ikke stort, —

Eksempel a t skrive nogle Komedier i vo­ res Alodersmaal, og at det var ham fornem­ melig magtpaaliggen- de i disse Komedier at forestille nye La­ ster, som ikke var alt­ for meget slidt paa i andre Komedier, og som vores Nation „i Særdeleshed inkline­ rer til“. Alan kan ikke nok­ som beundre Holbergs geniale Skaberkraft, — der eksisterede in­ te t T heater, ingen Skuespillere, for hvis Evner han kunde til­ passe det, han skrev, og straks med sin før­ ste Komedie „Den po­ litiske Kandestøher“ staarh an som den fuld­ færdige Alester! Alen den Ligegyl­ dighed og Alangel paa Forstaaelse, hvormed Nationen modtog hans Alesterværker, er næ­ sten lige saa fænome­ nal som hans første Frem træden. Og Li­ gegyldigheden med­ førte, a t Beretninger­ ne om vort Theaters Fødselsperiode kun er yderst sparsomme. Vi ved, a t franske — forøvrigt ogsaa ty ­ ske og engelske — „Bander“ indkaldtes af vore vekslende Kon­ ger, og under Christian den 5te og Frederik den 4de ser vi saale­ des et P ar franske Skuespillerselskaber endogsaa faa fast Hof­ ansæ ttelse. Disse Aktører har næppe væ ret af første Sort, th i Kongerne i Danmark var slette

ja, saa kan man jo ikke forlange tyd eli­ gere Besked. Endelig finder Hr. Jacobsen i Rigsarkivet et Haandskrift, der ikke alene u n d erret­ te r om, hvormange Loger, der har væ ret i T heatret, men tillige meddeler, hvormange Personer hver enkelt Plads h ar kunnet rum ­ me. Vi har nu fulgt den flittige Forsker paa hans snirklede og møjsommelige Vej og m aa yde ham vor udelte Beundring, naar han endelig er naaet til at give uforkaste­ ligt Bevis for, a t Etienne Capion har opført sit T heater paa den Del af Grunden, der laa nærmest lille Grønnegade, — a t T h eatret har havt sin Beliggenhed langsmed lille Grønnegade og altsaa ik k e med Skue­ plads mod Gothersga­ de og Tilskuerplads mod Grønnegade, — a t T heatret har væ­ re t et Bindingsværks­ hus med Stue, første Etage og Kvist, — a t T heatret har væ ret c. 34 Al. langt og 16 Al. bredt, — a t det lia.r

G aard-Interiør fra G othersgade 15 B, hvor man før har m ent, at „G rønnegade-Theatret" var til H use, hvilken Form ening d og nu er om stødt ved K unstforlæ gger Alfred Jacobsens U nd ersøgelse.

Betalere, saa slette, a t Aktørerne ofte m aatte anraabe de høje Herskaber om a t faa de virkelig m eget lave kontraktmæssige Gager udbetalte. Og de to A læ nd, h v is N a v n e er k n y tte d e t il d en d a n sk e S k u c- p la d ses O p rettelse, er da o g sa a fu ld k o m m en u b e k e n d te i fransk T h e a te rh isto rie. D e re s N a v n e var R e n é Al o n t a i g u o g E t i e n n e C a p io n . Da den franske Trup i 1721 opløstes, idet Frederik den 4de indkaldte tyske Operister, var Capion straks paafærde, og, som ovenfor om talt, opnaaede han Tilladelse til a t opføre et lille, nyt T heater i Grønnegade, og da der hverken fandtes danske Skuespil eller danskeSkuespillere, er det ikke saa underligt, a t han samlede Resterne af den opløste franske Bande, som han supplerede med nye, indforskrevne K ræ fter og lod dem spille paa sit T heater under kunstnerisk Ledelse af Alontaigu, der havde væ ret Aktør, men nu var en ældre Aland. Capion selv havde ved H oftheatret ført T itel af „Dekoratør“, hvilket vil sige, at han var Theaterm aler, Alaskin- og Belysningsmester. Allerede i 1703 havde han iøvrigt søgt Borgerskab som — V inhandler og indehavde des­ uden flere andre Bestillinger, der viser ham som en overordentlig- entreprenant Person. Alen Capions franske Skuespil havde kun en mager Sukces. Og saa m aatte Forsøget gøres med Indførelsen af d a n s k Komedie.

kunnet rumme 440 Tilskuere, af hvilke der i de underste Loger har væ ret Plads til 56, i de mellemste til 64, paa G alleriet til 100, paa Gulvet til 200 og paa selve T heatret til 20, — a t der foruden i Loger og paa T heatret har væ ret Siddepladser ogsaa i P a rterre t og paa Galleriet, og at der har væ ret beny ttet Musik til Forestillingerne, og at denne Musik, ligesom nutildags, har væ ret anbragt foran Prosceniet, — a t T heatret ikke er brændt, som man længe antog, og endelig, a t Theatret er revet ned og Grunden paany bebygget i 1738, og a t der ik k e findes andre Rester af T heatret — heller ikke Loger med Logedøre, som ofte paastaaet — end de Bjælker og Alursten, der muligvis er anvendt til Bygningsmateriale. Det er sandelig Resultater, der er noget værd! Men nu den i Begyndelsen om talte Tegning med Paaskriften: Theatrum Comoedium? Hvad forestillede da egentlig den? Ikke T h eatret i Grønnegade. Alen da hvilket? Det er bekendt, at Ludvig Holberg tilbød Skuespillerne en Grund paa Nørregade (nuværende Nr. 16), — og netop til denne Grund passede Teg­ ningen. Hvad enten nu Holberg selv eller Skuespillerne eller Andre har ladet denne Tegning udføre, viser den os i al Fald, hvorledes et Theater, opført af Bindingsværk, saa ud og var in d rettet paa Holbergs Tid. Og G rønnegade-Theatret var et Bindingsværks-

1 4

Den i 1748 paa „Tjæ rehusets“ Grund (K ongens Nytorv) opførte T heaterbygning.

Pavillonbygningen paa Værftet. senere Studenterforeningen.

rer til 300 Kroner i vor nuværende Mønt. Det vil med andre Ord sige, at hvis blot 100 Mennesker gennemsnitlig havde over været Forestillingen de to stakkels Gange, man ugentlig spillede, havde man kunnet holde dette første danske Theater oven Vande. Mere krævedes der i Virkeligheden ikke, idet Billetpriserne - endogsaa efter vore Tiders Forhold — var meget høje. De bedste Pladserbetaltes med 1Sietdaler, hvilket i vorePenge nutildags vilde svare til 0 a 7 Kr. Gulvet, der ikke an-

Det var Montaigu, der fik Privilegiet paa at opføre Komedie i Landets eget Tungemaal. At den nye Æ ra indviedes med et Stykke af Molière („Den Gerrige“) og ikke af Holberg, var, ret beset, naturligt nok. Hol­ berg skulde jo forst blive den store, nationale Skuespildigter, medens Molière allerede sad inde med Berømmelsen. Og han var Montaigu’s Landsmand. Desuden krævede Holbergs personrige Stykker et talrigere Personale, og da man for Alvor gav sig i Lag med dem, m aatte Truppen rekrutteres

saas for nogen fin og standsmæssig Plads, ko­ stede 3 å. 4 Kr. i Nu­ tidens Penge, og den billigste Plads, Galle­ riet, stod i 1 Mark, der svarer til 1 Kr. 55 Øre. Der var Aftner, da en By med 70,000 Ind­ byggere kun undte sit Theater en Indtægt af 8 fattige Rigsdaler! Derfor blev Grønne- gadescenens Saga lige saa trang som kort. Den gjorde det Kunst­ stykke at gaa fallit fire Gange i Løbet a,f fem Aar! Og den 25. Fe­ bruar 1727 skrinlagdes Skuespillene med Hol­ bergs „Danske Comoe- dies Ligbegængelse“. Den store Digter trak sig fornemt og resig­ neret tilbage. „Jeg undrer ikke,“ skriver han, „at det gør Dig ondt paa det Offentliges Vegne. Men hvorfor det gør Dig ondt paa mine, indser

med friske K ræ fter, og endda m aatte man ofte lade én og samme Skue­ spiller optræde i flere Roller i samme Kome­ die. Grønnegade-Theatrets indre Historie er gan­ ske ukendt, og man kan paa dette Punkt kun holde sig til Gis­ ninger. Dets ydre Historie er derimod tilstrækkelig kendt. Den var trøstes­ løs sørgelig. Da T iieatret havde ta b t Nyhedens In ter­ esse, nød det kun slet Besøg af det højstæ re­ de Publikum. Og dog havde man i Sandhed anstrengt sig for at være Københavnerne

til Behag. I Sæsonens første fire Maaneder opføres ikke mindre end fem af Holbergs nye Stykker („Den po­ litiske Kandestøber“, „Den Vægelsindede“, „Gert W estphaler“, „Jean de France“ og „Jeppe paa B jerget“) og desuden tre af Moliéres bedste Komedier. København kendte ikke sin Besøgelsestid. Man var hurtigt sløv og ligegyldig ligeoverfor det, der for Alle, Høje og Lave, burde have væ ret en epokegørende Begivenhed. Grønnegade-Theatret vansmægtede i Næringssorg. Og dog var dets Krav, for at kunne eksistere, saare beskedne. Ifølge Skuespillernes egen Erklæring var Truppens ordinære Udgifter pr. Aften ikke over „30 R ixdaler“, hvilket om trent sva­ Gjethuset.

Parti af Kongens Nytorv 1748.

Det nyopførte kgl. Theater.

jeg ikke, da jeg nu er fri for Urolighed, Avind og det møjsomme Arbejde, jeg, saalænge Skuepladsen stod, med min Helbreds og Evners Opoffrelse idelig opfordredes til.“ Der blev gjort et ganske kortvarigt Forsøg paa at va;kke det dorske Publikums Interesse paany, men saa indtraf i Oktober 1728 den skrækkelige Ildsvaade, der lagde det halve København i Grus, og da Byen nogenlunde var kommen til Knefter igen, ram tes Landet af en Ulykke af anden Art, idet Christian den 6te besteg Tronen og med sit Bigotteri lagde en Mare over Landet.

1 5

Omstændigheder omdannedes til et Theater, hvis Tilskuerplads kun bestod af P arterre og Galleri, og hvor man den 14. April 1747 aabnede Forestillingernes Række paa den værdigste Maade med Opførelsen af Holbergs udødelige „Politiske Kandestøber“. — Im idlertid — det ret mangelfulde Theater i Læderstræde var og kunde kun være den danske Komedies ganske foreløbige Hjemsted. Thielo’s Privilegium blev snart overdraget til Truppen selv, da hans Uduelighed var bleven tilstræ kk elig t konstateret, og det stod nu tilbage a t skaffe sig en Scene, der var Kunsten mere værdig end den i Læderstræde. Her viste Holberg paany sin Kærlighed til T h eatret og sine Skuespillere og røbede et diplomatisk Snille, der satte den skønneste Frugt. Den 19de August 1747 havde Kong Frederik den 5te anmeldt sit Besøg hos Grev R e v e n tlo w paa Holtegaard, og Festarrange­ m entet i samme Anledning var lagt i Hænderne paa den unge Grev R a n tz a u , hvis litteræ re Interesse havde skabt ham et ven­ ligt Forhold til Holberg allerede for Aar tilbage. Holberg fandt Lejlig­

Truppen spredtes for alle Vinde, og Capions T heater gik over paa lians Kreditors, General Arnolds, Hænder, og da det i 1737 havde staaet ubenyttet næsten en halv Snes Aar, lykkedes det endelig Generalen a t blive det kvit, e fterat det gentagne Gange — forgæves — havde væ ret stillet til Auktion. I en M andtalsliste fra 1738 læses disse vemodige Ord: „Meldes den Høy og Vel Edle Herr M agistrat, a t Comoédie Huuset er bebygt udi 3de Vaaninger, nemblig som følger: 1 be­ boet af Capitaine Swane, 1 af G. C. H. From og 1 af J. A. Schnabel“. Og hermed er G rønnegade-Theatrets Saga ude! - F rederik den 4des Død den 12. Oktober 1730 var et h aard t Slag for det danske Theater, der i Christian den 6tes Øjne var Djævelens Værk. I seksten lange Aar m aatte Landet sukke under Pietismens aandløse Svøbe. Maaske i Anledning af Ansøgning om fornyede Privilegier, indhenter Kongen Gejstlighedens Betænkning angaa- ende Skuespils T illadelighed fra et kirkeligt Standpunkt, og han

faar selvfølgelig det Svar, han attraar. De, der forsvarer Komedier og bidrager til deres Trivsel begaar en Synd, men endnu større Synd begaar de, der ikke hindre „al saadan Grue­ lighed“, skøndt det staar i deres Magt a t gøre det. Og Christian den 6te hindrede Grueligheden af al sin Evne. I en Forordning af Marts 1738 forbydes det lige­ frem Komediantspillere a t indfinde sig i Dan­ mark. Men med ét Slag sker Forandringen til d et bedre, da Frederik den 5te i August 1746 arver Tronen. Han var vennesæl og livslysten, kun 23 Aar gammel, og hans Dronning, den yndige og forgudede engelske Prinsesse Lou­ ise, yngre endnu. Hvor stor Forskellen er mellem før og nu, kan ikke betegnes stæ r­ kere end ved den Om­ stændighed, a t Holberg, der af Christian den 6te nærmest var en P er­ son, man burde afsky, nu blev en kæ r Gæst ved Hoffet. Lad os, saa ofte vi høre F rederik den 5tes Navn nævne, sende ham en taknem lig T an­ ke. Ham skylder den danske Skueplads mere, end det staar k lart for den almindelige Be­ vidsthed. Holberg var nu en æ l­ dre Mand, og T heatret havde h a ft en Skæbne, der ikke skulde friste ham til a t skabe sig nye

heden saare bekvem til at præ sentere den dan­ ske Komedie for Maje­ stæten. Et Theater blev i Hast tøm ret sam­ men i Holtegaards Ha­ ve, hvor man da op­ førte „Maskeraden“ og „Didrik Menschen- skræk“, e fterat man dog først i en Prolog, som den litteræ re Gre­ ve selv havde forfattet, og som flød over af Smigerens søde Hon­ ning, havde præpareret Landsfaderen. I denne Prolog optraadte Olym­ pens Guder, der kap­ pedes om at berømme Kongen som den elske­ lige Regent, der netop fordi han omfattede hver eneste af sine U ndersaatter med fa­ derlig Kærlighed vilde blive en Skræk for Fjenden. Han var, stod der, den „kækkeste til­ hest og den dejligste under Tronen, — spørg kun alle Fruentimmer i L andet“ — o. s. v„ o. s. v. Hvem modstaar Smi­ gerens farlige Gift? Næste Dag sendte Kong Frederik Aktørerne et G ratiale paa 100 Rdlr. med Løfte om at imø­ dekomme dem, hvis de havde et Ønske. Og nu opfordrede Holberg dem til at smede, mens Jern et var varm t. Kort og godt — al­ lerede den 11. Novem­ ber udfærdigedes en kongelig Resolution, ved hvilken Tjære­ pladsen paa Holmen overdroges Aktørerne til Eje med Tilladelse

Statue af P ro fesso r Casper Frederik Harsdorff, som er opstillet i Vestibulen i Cliarlottenborgs U dstillingsbygning. Harsdorff var Direktør for Kunst­ akademiet fra 1777—79, byggede en Mængde af de bekendte Pragtbygninger i København, som omtalt Side 258 i „Kør og N u“s 2. Aargang. I 1774 og 1792 ombyggede han det kgl. Theater.

Sorger og Æ rgrelser over Publikums Vankundighed. Men i det unge, hjertevindende Kongepars Selskab følte han sig veltilpas og forynget, og Iveren efter a t antage sig Skuepladsens Sag vaag- nede i ham med fornyet Styrke. Muligheden for under de forandrede Forhold a t genoprette det danske T heater var forhaanden og blev da ogsaa snart benyttet — ogsaa denne Gang af en Udlænding, Tyskeren T h ie lo , en for­ henværende Organist, en Vigtigmager, hvis Orm det var a t være Theaterdigter, og som uden Holbergs kyndige Hjælp ikke var kommen vidt. Vanskeligst var det at skaffe Skuespillere, for a t Thielo’s P ri­ vilegium skulde kunne udnyttes. Her var det da Holberg, der viste en næsten ungdommelig Foretagsomhed. Af G rønnegade-Theatrets splittede Trup var kun den gamle P il lo y , der nu havde slaaet sig ned som agtbar Vinhandler, til­ bage. Med Pilloys’s Hjælp og gode E rfaring i Skuepladsens ind­ viklede Maskineri lykkedes det Holberg at hverve unge Personer for den nye Scene, der efter hans eget Sigende blev „forsynet med lige saa gode Acteurer som den forrige, og dømme Adskil­ lige, som have set dem begge, den sidste at være bedre“. Og hvor kom saa denne nye Scene til at ligge? I Byens H jerte — i Læderstræde. Her fandtes nemlig en Koncertsal i det saakaldte B e rg s H us, i vore Tider bærende Husnummeret 13,— en Sal, der uden større

til a t opføre et T heater paa Grunden. Holberg havde iøvrigt allerede før dette T idspunkt vist Aktø­ rerne sin Bevaagenhed, idet han havde tilbudt dem en Grund paa Nørregade, hvilken vi ovenfor, under Beskrivelsen af Nørre- gade-Theatret, har h aft Lejlighed til at omtale. Det nye T heater blev øjeblikkelig paabegyndt, men inden det kunde staa færdigt, fik Truppen Tilladelse til at spille i „Tjære­ huset“, det samme som Capion i sin Tid havde benyttet. Saa stæ rkt var Arbejdet paa den nye Skueplads blevet frem­ skyndet, at den allerede ved det paafølgende Aars Slutning, den 18. December 1748, paa Dronningens høje Fødselsdag, kunde aab- nes med en højtidelig Gala- og Festforestilling, der overværedes af Majestæterne, og ved hvilken „Dobleren“ og „De tre Rivaler“ opførtes. Tilsyneladende var den danske Komedie pludselig kommen til Ære og Værdighed. Men — desværre var det ogsaa k u n tilsyne­ ladende. De indre Adm inistrationsforhold var nemlig alt andet end lystelige. T heatret var bygget paa Laan, som Københavns M agistrat havde skaffet tilveje. Og derfor mente Magistraten, at den ogsaa burde have Ret til a t faa Opsigt med D riften, og med Truppens Billi­ gelse blev det da besluttet, a t der indsattes en Direktion, der paa Magistratens Vegne skulde lede T heatret. D irektionen kom til at bestaa af fire Mand, der maaske har væ ret „gute L eute“, men

16