S_FørOgNu_1917

1 8 3 9

Trods alle Sejre blev hendes Livshistorie tragisk. Den Opmærksomhed, Prins F r e d e r i k a f H e s s e n viste hende, fornærmede Provinsbyen Kjøbenhavn, skønt han kun gav U d try k for den Begejstring, mange følte. Den offentlige Mening gik hende imod, og tilsidst hyssede man hende ud. Forpint indlod hun sig med Svenskeren, P rem ie rlø jtn an t A f z e l i u s i et Ægteskab, som blev ulykkeligt, og da den Periode var forbi, indgik hun omsider i en in tim Forbin­ delse med Prinsen. Augusta Nielsen faldt som Offer for Publikums Lyst til at blande sig i Kunstnernes Privatliv. Som Danserinde efterlod hun et Navn, der var synonym t med Lethed og ladylike Elegance, Egenskaber, som paa Scenen fik deres bedste kunstneriske U dtry k i hendes Frem stilling af Celeste i „T oreadoren“. Hun dansede sidste Gang d. -l/z 1849 og e fter at have levet mere end et halvt Aarhundrede som Pensionist, døde hun i Marts 1902, 81 Aar gi. 1 8 4 3 12/i debuterede Jfr. Louise Antoinette Augusta Bournonville, senere Fru Tuxen, som E rik i „Erik Menveds B arndom “, f. 27 3 1831, t 1906. August Bournonvilles D atter, Augusta., udførte som en lille tolvaarig Pige Kongens P a rti i B alletten „Erik Men­ veds B arndom “. Der var ikke ringeste Tvivl om, a t hun havde Evner, som m aa tte have udfoldet sig til noget Be­ tydeligt i kommende Dage. Der var saa megen N a tu r i hendes barnlige Fremstilling, at hun vak te stor Opmæ rk­ somhed. Hun opgav im idlertid af egen D rift h u rtig t at søge Lykken i Kunsten, for, som Overskou siger, des sikrere at finde den i Fam ilielivet. Den lille Balletdanserinde kunde man senere hen i Tiden genfinde som Præ stefru e i en af Nordsjællands stille Præ stegaarde. Hun blev Moder til nuværende G eneralløjtnant Tuxen. 1 8 4 4 18/ø debuterede Sigurd Harald Lund. Solodanser 1855. Han var Søn af den mangeaarige, men ubetydelige Sk ue­ spiller ved det kgl. Thea ter C h r i s t i a n L u n d og u d v ik ­ lede sig til en i koreografisk Hensende dygtig Danser, men da Operaen i Stockholm tilbød h am Balletmesterposten, tog han Afsked og tilhørte fra 1858 vort Naboland. Dér udfoldede han i Aarenes Løb en rig og p a ask ø nn et V irk ­ somhed som Læ rer og B alletfo rfatter. Han døde 1906 i Stockholm, 73 Aar gi. 1 8 4 5 Ja nu ar blev Edvard Julius Lorentz Stramboe fast ansat. Han var ligesom Søsteren, Fru S t i l l m a n n, Arving til Faderens mimiske Talent, og i Aarenes Løb udviklede han sig til en vittig Komiker, der navnlig berømmes for Fremstillingen af Viderik i „Et Folkesagn“. Hans Evner var ikke saa oprindelige som Faderens, men h a n var en trofast Bevarer af Traditionen. Edvard Stramboe optraad te sidste Gang d. 18/e 1876, afskedigedes i Decbr. s. A. og døde, 70 Aar gi., d. 27io 1895. Bournonville skriver i sine E rindringer, at alle Medlem ­ mer af den Fredstrupske Balletfam ilie „havde noget T alen t megen Tjenstiver og usædvanlig In telligens“. Axel Fredstrup var Slægtens yngste Medlem og blev en særdeles habil Frem stiller af K arak terroller som Dirk i „Livjægerne“, Al­ fred i „Pontemolle“ og Jules i „Konservatoriet“. Som et Kuriosum k an nævnes, at h an i „Gamle M inder“ udførte Oldingen Philemon, medens hans Fader, F r e d s t r u p d. æ., spillede en af Sønnerne. Men da Axel Fredstrup blev R e­ gissør, tr a k h an sig lidt e fter lidt tilhage som udøvende Danser. Da han d. 18/3 1894, 64 Aar gi., døde, forlod det sidste Medlem af Slægten Fredstrup T heatret, hvor den havde virket siden 1799, a ltsaa i næsten et Seculum. — Y 12 debuterede Jfr. Laura Henriette Jasmine Stramboe, se­ nere Fru Stillmann, som Therese i „Søvngængersken“. L au ra Stillmann var en af vor Ballets frem ragende m i­ miske Kunstnerinder. Koreografisk set naaede hun ikke synderligt vidt, men mange af hendes Præ stationer, f. Eks. N ina og Fenella, gjorde hendes Opfattelse Ære. Hun havde ogsaa Evnen til a t give Opfattelsen kunstneriske Udtryk, B likket og Smilet straalede af Liv og Skælmeri, Ansigtet var omskifteligt og navnlig tilta lte og overbeviste hendes Ud tryk for Naivitet. Hun var sin Tids bedste d r a m a t i s k e Danserinde, og den Tanke laa derfor nær, at hendes nyde­ lige Personlighed m aa tte kunne gøre V irkning ogsaa i Sk ue­ spillet. Forsøget blev gjort i 1860, men skønt hendes F rem ­ stilling af Pernille i „Pernilles korte F rø k e n stand “ ingen­ lunde var uheldig, syntes det utvivlsomt, at B alletten vilde tabe mere, end Skuespillet vilde vinde, dersom hun opgav sin Stilling som Danserinde. Denne bevarede hun i næsten 30 Aar, og ved Afskedsforestillingen d. 2/ b 1878 fik hun mange Beviser paa, i hvor høj Grad Publikum p a a ­ skønnede hendes Virksomhed. Med hende forsvandt Slæg­ ten Stramboe fra T heatret, hvor den havde virket i 67 Aar. Fru Stillmann døde i Novbr. 1914. 1 8 4 9 % debuterede Elise Juliette Christiane Price som Eliza i „Konservatoriet“. Hvor vanskeligt m aa ikke Svælget i gamle Dage mellem Vesterbros Fjæ leboder og det Kgl. T h eater have væ ret at komme over for de unge Jom fruer P r i c e ! De havde tid ­ ligere som Terpsichores Stedbørn ført et omflakkende Liv som Medhjælpere ved deres Forældres Forestillinger. Men 1 8 4 7 blev Thor Bjarke Axel Fredstrup fast ansat.

g aaet i Skole hos Bournonville, som i 1865 skrev om ham: „Det er mig en særegen Tilfredsstillelse hos denne min Discipel og brave Ven at genkende den Stræben, der i saa mange Aar har besjælet og endnu opliver mig for det Ædle og Skønne i K u n sten “. Brodersen endte som K ammerraad og Ridder af Dbg. d. aU 1908, 88 Aar gi. 1 8 3 4 23/ø debuterede Johan Ferdinand Hoppe i „Den Stumme i P ortici“. Solodanser 1838. Hoppe udmærkede sig allerede som purung ved sin store koreografiske Færdighed, sin E lasticitet og Elegance i alle Bevægelser. Men desværre var hans harmonisk byggede Legeme for lille, han kunde derfor ikke blive Helten og Elskeren, men m aa tte nøjes med a t dyrke den lette, gra- tiøse Genre, og indenfor dette Omraade udfoldede han baade Friskhed og Kraft, der ogsaa paa Udlandets Scener skaffede ham Anerkendelse. Som Mimiker var han ikke betydelig, det er som D em ik arakterd anser og Lærer, at hans Navn har sin smukke Plads i vor Ballets Historie. Han dansede sidste Gang 10h 1866 og døde under sin gamle Dansekammerats, Fru Heibergs, Jordefærd i Frue Kirke d. 27/i 2 1890, 75 Aar gi. 1 8 3 6 Juni blev Frederik Ferdinand Hoppensach fast ansat. Han var Søn af en P a ry km ag er og Broder til T h eatrets Frisør og Sminkør, J. H. Hoppensach, en uovertruffen Mester i sit Fag, hvem Skuespillerne i den litteræ re Guldalder skyldte T ak for m angen fortrinlig Idé og Hjælp ved M a­ skernes Udførelse. Ferdinand Hoppensach fik som Barn U n ­ dervisning af Bournonville paa Balletskolen og blev ligesom sin Broder en Maskens Kunstner, omend paa en anden Maade. Som egentlig Danser fik han ingen Betydning og naaede a l­ drig at blive Solodanser, men desto vigtigere var hans V irk ­ somhed som Mimiker. P a a d ette Omraade brød han igennem i 1842, da h an med Mesterskab mimisk udførte et R ecitativ som Gadesangeren i „Napoli“, og fra den Tid anvendte Bournonville ham med stort Held i næ sten alle sine Kom­ positioner. Hoppensachs P a rtie r var i Reglen smaa, men han udførte dem altid med Smag, O riginalitet og Lune. Den Ve 1876 optraadte h an sidste Gang som en Kjøben- lmvner i „Livjægerne p aa Am ager“, tog Afsked i Decbr. s. A. og døde 17/o 1878. Han var født Vs 1817. — 3/n optraadte Ludvig Harald Gade første Gang. I sin mere end 50aarige Virksomhed var Ludvig Gade næsten altid Mim iker i første Række, og Bournonville forsømte ikke at bygge paa hans personlige Talent. Gades Fag var hovedsagelig de stæ rk t m arkerede K arakterer, som f. Eks. Svend Eriksøn i „V aldemar“, B anditen i „Blomster­ fe sten “ og — sidst, men ikke m indst — den med fuld­ kommen Kunst udførte Bjørn i „V alky rien “. Som Ballet- dirigent var Gade Bournonvilles Efterfølger, og i sine „Erindringer“ giver Mesteren ham det Vidnesbyrd, „at det skyldes hans Smag og Omhu. at B alletterne endnu bevare en vis Grad af Friskhed og Interesse“. Gade døde d. 7* 1897, 74 Aar gammel. Hans Hustru var Danserinden E l i s e S o p h i e G a d e , f. G a r l i e b , Elev Juli 1850, Sekonddanser- inde Sept. 1855, afg. Juni 1877. 1 8 3 7 l0/i 2 debuterede Jfr. Caroline Wilhelmine Fjeldsted, senere Mad. Kellermann, som Fatm e i „Brama og B ay aderen “. Solodanserinde 1840. Caroline Fjeldsted var sin Konkurrent, A u g u s t a N i e l ­ s e n , underlegen i Skønhed og koreografisk Virtuositet, men overlegen som Mimiker, og disse hendes helt person­ lige Evner gjorde sig navnlig gældende i „Brama og B ay a­ d eren“ sam t i „Napoli“, hvor hendes Spil som T eresina fængs­ lede P ublikum og elektriserede de Medvirkende. Mad. Kellermann — som h u n hed efter sit Æ gteskab med den berøm te Violoncelvirtuos — gjorde ogsaa Lykke paa U d ­ landets Scener og bevarede sin Stilling, saalænge Ungdom ­ mens Ynde hvilede over hendes Skikkelse. Hun dansede sidste Gang d. l/s 1861 og døde ~°/s 1881, 60 Aar gammel. 1 8 3 9 W debuterede Jfr. Petrine Georgine Caroline Fredstrup i en Solodans i „Bæbu“. Hun blev den mest frem ragende af den Fredstrupske Balletfamilie, endskønt hun ikke havde faae t nogen ydre Skønhed i Vuggegave. Men ved Flid, T alent og In telli­ gens forstod hun at afvinde sine smaa P a rtie r interessante Sider og give enhver Dans eller Rolle en særegen Kai a k ­ ter. P aa denne Evne blev hun Solodanserinde, og Bour­ nonville gav hende det Vidnesbyrd, at hendes Spil som norsk Bondepige i „B rudefæ rden“ og særlig som Trold- frokenen i „Et Folkesagn“ hævede hende til virkelig Kunst­ nerinde. Hun optraadte sidste Gang som Veronica i „Napoli“ d. "Yt 1871, virkede d erefter i adskillige Aar som Lærerinde ved Balletskolen og døde ugift d. 24/9 1881, 54 Aar gi. — "/o debuterede Jfr. Augusta Wilhelmine Nielsen, senere Fru Afzelius, som Sylfiden. Solodanserinde 1841. Hun var ubestridt Fyrrenes bedste Danserinde, og Heldet fulgte hende, da hun optraadte omkring i Tyskland og Skandinavien, ja, p aa selve Pariseroperaen. Hun lignede Tidens fornemme Damer: Hovedformen var smal, de a r i­ stokratiske T ræk stod i et smukt Forhold til hinanden, og Øjnene havde Kornblomstens Farve. Hun herskede suve­ ræ nt over sit skønne Legeme, hvad enten det svævede i yndige, lette Bøjninger eller s t o d i Hvile. Men som Mi­ m iker var hun ubetydelig.

198