S_FørOgNu_1917

1827 gen af dem. — Hun blev Moder til Skuespillerinden F r e d e ­ r i k k e L o u is e A m a lie L a r c h e r , gift Admiralinde Ja- cobson. — 18/io debuterede Jfr. Emilie da Fonseca som Susanne i Op. „Figaros G ifterm aal“, f. 2”/i 1804, afg. Juli 1831, f 1884 i Christiania. Jom fruerne Emilie, Julie og Ida Fonseca var Søstre, Døtre af den portugisisk fødte Mægler da Fonseca. De var alle stemmebegavede. Jfr. E m ilie gjorde sig fordelagtigt bemæ rket ved sin Udførelse af Susanne i „Figaros B ryllup“, men trak sig efter faa Aars Forløb tilbage. Jfr. J u l i e debuterede 21 /9 1832 som B etty i „De to N æ tter“ og naaede i Modsætning til Søsteren Emilie at blive kgl. ansat, men fik ingen nævneværdig Betydning. Hun blev gift med Juvelerer F. A. R a n tz a u , en Broder til Fru Kammersanger Hansen og Fru D irektør M. V. Brun, tog Afsked Nov. 1849 og døde 26. Aug. 1883, 69 Aar gi. Den tredie Søster, Jfr. I d a d a F o n s e c a , omtales nedenfor.

1826 da han sexogtyve Aar gammel debuterede, og da han 1844 trak sig tilbage, overtog han en Stilling i Toldetaten. Som Skuespiller blev han ikke mere end en velset Brug­ barhed, hvis Repertoire paa Grund af Tidernes Ugunst blev temmelig udstrakt. Men da Michael W iehe og Hult- mann var kommen til T heatret og lidt efter lid t voxede i Publikums Yndest i det alvorlige og muntre Elskerfag, var Seemanns gode Tid forbi, og han viste større K arak ter­ styrke, end man i slige Tilfælde er vant til at se. Han vendte nemlig tilbage til det borgerlige Liv og døde som vel- m eriteret Kontrollør i Nyborg efter 31 Aars T jeneste i Told­ etaten, til Overflod hædret med den i hine Dage værdige T itel af Justitsraad. Han var gift med en D atter af Dr. R yg e. — “7ø debuterede Julius Schwartzen som Louis i „Slottet Montenere“, kgl. Skuesp. Jan. 1827, afg. Febr. 1857, f. 11/12 1802, f 2% 1875. Som Elsker i Operaen vandt J u l i u s S c h w a r tz e n sig en meget anset Stilling. Hans Tenorstemme besad stor Smidighed, var fortrinligt skolet ved Koloraturer og be- daarede ved den varme, bløde, følelsesfulde Farve, der laa

Scene af „Recensenten og Dyret“.

H o ffm an n : L ed erm an n .

O laf P o u lse n : K la tte ru p .

M a n tz iu s: T rop.

1827 8/i 2 debuterede Jfr, Ida Henriette da Fonseca som Tancredo i „Tancredo“, f. 27A 1806, afg. Juli 1840, f Juli 1858. Hvad der lagde sig ivejen for Jfr. Ida Fonseca’s Carrière, var dels hendes Mangel paa dram atisk T alent, et Savn, hun havde fælles med den sam tidige ypperlige Sangerinde J f r. Z rz a , dels hendes Stemmes K arakter. Jfr. Ida Fonseca havde en Altstemme, der baade ejede en skøn Klang og en ualm indelig Styrke, og i Sibonis Skole var den blevet saa fortræ ffeligt uddannet, a t hun allerede ved sin første Optræden m aatte siges at være en fuldt ud­ viklet Sangerinde, der navnlig m aatte kunne gøre sig gæl­ dende i den italienske Operastil. Men de for hendes Stem­ me passende P artier var jo kun faa, og u agtet hendes Ydre ingenlunde var uheldigt, virkede hendes sceniske Per­ sonlighed kun utilstræ kkeligt. Hun manglede Tempera­ ment, og den mutte Rolighed i hendes Væsen og hendes robuste Gang frembragte et Indtryk af Ukvindelighed. E fterhaanden blev hendes Repertoire mere og mere ind­ skrænket, saa a t hun tilsidst, tiltrods for sine ypperlige Sangevner, gled ud af Publikums Bevidsthed. Som Mada­ me Voltisubito i „Recensenten og D yret“ skal hun have brilleret. — 16/i 2 debuterede Jfr. Elisabeth Frederikke Margrethe Heger, senere Mad. Holst, som Emilie i „Emilie G alotti“, f. 28/n 1811, kgl. Skuesp. Aug. 1832, afg. Juli 1870, f 8A 1891.

1826 over den. Han debuterede som iireogtyveaarig Student og gjorde strax megen Lykke. Men først som Max i „ J æ g e r b r u d e n “ besejrede han Publikum ganske. Her kom hans sværmeriske Vemod og den dybe Følelse i hans musikalske Foredrag ham udmæ rket til Hjælp. Ogsaa en vis stilfæ r­ dig Komik formaaede han at fremstille. Og som Eleazer i „ J ø d i n d e n “ overraskede han ved den patriarkalske Høj­ hed, hvormed han tegnede Skikkelsen. I Vaudevilleroller, f. Ex. som E rnest i „De D a n s k e i P a r i s “ og som Ferdi­ nand i „K øg e H us k o r s“, skal han ogsaa have præ steret baade betagende Sang og godt Komediespil. 1827 u /8 debuterede Jfr. Frederikke Nicoline Lange, senere Mad. Larcher, som N atalia i „Corsicanerne“, f. 34A 1812, kgl. Skuesp. Aug. 1832, afg. Juni 1857, f 13/s 1892. I en meget ung Alder blev Jfr. F r e d e r i k k e L a n g e , en Steddatter af Mad. Spindler, gift med Solodanseren L a r c h e r , og som Mad. Larcher var hun i en Aarrække en meget beny ttet Skuespillerinde, der vel ikke glimrede i første Plan, saaledes som man havde forudsagt det, da hun som fjortenaarig Pige havde h aft en overordentlig vellykket Debut. Sin væsenligste Betydning for vor Scene fik Mad. Larcher ved den Fornyelse, hun gav Elskerinden i de Holbergske Komedier. Aldrig før havde Leonora’erne h aft det personlige Liv, den Elskværdighed og den fine Ynde, som Mad. Larcher formaaede a t lægge i Fremstillin-

134