S_FørOgNu_1917

absolut sikkert var at drive T heater o tional Scenekunst.

sch lec h te M u sik a n ten “, naar T a len var om befordre P u b lik u m s Sm ag for god, na-

M æ ngde, ned lod m an sig til a t friste P u b lik u m m ed O ptræ den a f G øglere, f. E ks. a f en E n glæ n d er, der fo rm aa ed e a t „spind e G las sa a fint som H a a r“. Og naar ik k e h e lle r d e tte hjalp, iig d sa tte m an B ille tp r iser n e . Og se lv om d isse K r a ft­ a n stren g elser ku n d e ty d e paa, a t d en n e K on k u rren ce sn a rt m a a tte høre op, o g a t S to re K on g en sg a d e-

De havde allerede ved den celebre Aabningsforestillin vist deres kunstneriske Afmagt ved paa P lakaten at sæ tte to franske Oversættelser i Stedet for en af

:en

Holbergs uforgængelige Komedier. H Mangel paa Taktfølelse og Forstaaelse Taknemlighed ligeoverfor den Mand, hvem den nyopbyggede Scene i dy­ beste Forstand dog skyldte sin Til­ blivelse! Det var sandelig paa hoje Tid at Aktørerne havde faaet et rummeligere og bedre belig­

T h e a tr et la n g so m t g ik sin U n d ergan g im ød e, — K on k u rren cen var der og gjord e sin S k ad e b aad e p ek u n iæ rt og k u n stn erisk set.

Sam m e A ften som F o r e stillin g e r n e i T jæ reh u set to g deres B eg y n d e lse , h avd e de p a a den a n d en S id e a f K on gen s N y torv fa a e t en skrap o n k u rren t i den ita lie n sk e Opera, for h v ilk e n der var in d r e tte t e t T h ea ter p aa

gende Hus at byde Publikum end det Berg’ske i Læder­ stræde. Thi netop sam­ tidig var Konkurrencen begyndt med at true dem fra forskellig Side. I Store Kongensgade paa den til de nuvæ­ rende Numre 75—77 hø­ rende omfangsrige Grund var de v o n Q u o te n ’- s k e Forestillinger alle­ rede i Gang, medens de danske Aktører endnu var tilhuse i Læderstræ ­ de. Og Repertoiret her var af saa afvekslende N atur, at det, aldeles bortset fra den mangel­ fulde, sceniske Tolkning, i høj Grad egnede sig til at stikke et umyn­ digt og taabeligt Pub­ likum Blaar i Øjnene. Her spilledes baade dansk og tysk Komedie, baade Tragedier og Hol- berg’ske Lystspil, hvilke sidste kunde opføres ganske ugenert paa en Tid, da man jo ikke

C h a rlo tten b org . Og d en n e K onk urrence var a f fa r ­ lig e r e A rt, fordi den ud en T v iv l h avd e K ongens store B ev a a g en h ed . la l- fa ld h avd e h an selv fr em k a ld t den, id e t han, e fte r a t h an i H am b org h avd e h a ft L ejlig h ed til a t overvæ re en a f de O p era fo restillin g er, P ie ­ tro M in g o ttis S elsk a b dér gav, h a vd e væ ret iv r ig for a t fa a disse O perister til D anm ark. O gsaa d en n e K onk ur­ ren ce b le v h e ld ig v is kun a f k o rtere V arigh ed . M en lig eso m den an d en v o ld te den sin S k ade. D e t v ild e føre for vid t, om vi her i E n ­ k e lth ed er v ild e sk ild re d et d a n sk e T h eaters H isto rie un der den a lt­ for la n g e P erio d e, da d et b eh ersk ed es a f „M a g istra ten “. K un er d et væ rd a t læ g g e M æ rke til, a t netop

Theatret efter Om bygningen 1774 efter P rofessor Harsdorffs Plan, med en betydelig U dvidelse af T ilskuerpladsen.

kendte til Love, der sikkrede en Forfatter Ejendomsret over hans Arbejder. — Og naar Repertoiret ikke trak Folk til i tilstrækkelig

m ed d en S id e a f S a g en , M a g istra ten h avd e a t v a r eta g e, n em lig P e n g e v æ sn e t, sa a ’ d et kun sø r g e lig t ud, m ed en s se lv e K un sten

I 1792 foretoges atter, paa Theaterchefen G r e v e A h l e f e l d t s Initiativ, en Om bygning af Theatret under P r o f e s s o r H a r s d o r f f s L edelse; der tilbyggedes de to Sidepavilloner til U nderkørsel for V ogne, med Afstigning for Kørende, og der opsattes Stenpiller, Jernlænker og Lygter paa Pladsen foran Theatret, som betegnede Enemærker for Kørende og Gaaende.

1 7