S_FørOgNu_1917

1 8 7 6 Ju n ker Claus i „Ambrosius“ var udmæ rkede Præ stationer, der viste hans Evners Rækkevidde i den lette Komik. Men ogsaa udenfor d ette Om raade p ræ sterede han an erken del­ sesværdig Kunst. En særlig Berømmelse vand t h an sig som den, der bar en moderne Selskabskjole elegantere end nogen anden sam tidig Skuespiller. Hans D a tte r var Skue­ spillerinden Frk. A n n a P e t e r s e n . — Vs, debuterede Wilh. Wiehe d. y. som Jørgen i „Erik og Abel“, f. 10/2 1858, sidste Optr. 4/o 1879, f 'Vs 1916. W ilhelm W iehe var ældste Søn af den store Skuespiller W ilhelm Anton W iehe og havde fra Faderen arvet et k a ra k ­ teristisk Ansigt, en mandig Skikkelse og en Malmrøst. Da h a n vanskeligt ved a t forblive ved det Kgl. T h ea te r vilde n a a frem til den frem skudte Plads, hvortil hans berømte Kunstnernavn forpligtede, søgte h a n e fter tre Aars Forløb bort fra Kongens Nytorv, — først til Provinsen, senere til Hovedstadens Privatscener. I Folkekomedier ydede han nu og da — ogsaa ved sin Fremstilling af Oehlenschla- gerske Skikkelser — god Kunst. Momentvis kunde han endog n a a det Udmærkede, henrevet af et Øjebliks Begej­ string, men vand t ikke de store og afgørende kunstneriske Sejre. Altfor tidligt tæ rede legem lig Svaghed p a a hans Kraft, saa a t han tilsidst m a a tte opgive al scenisk V irk­ somhed. Wilh. W iehe var en Epigon af R om antiken og havde det Uheld at leve i Realismens Tidsalder. — Han var første Gang gift med Danserinden og Skuespillerinden C h a r l o t t e W i e h e f. H a n s e n (nu Fru Berény), anden Gang med Skuespillerinden Fru A u g u s t a B l a d . •"% debuterede Elith Poul Ponsaing Reumert som Marcel i „Arbejderliv“, f. °/i 1855, afg. til F olk e th e a tre t 188.1, ansat paany 1890, afg. 1912. Elith Reumert, der som S tud ent debuterede p a a det Kgl. Theater, blev som ung anvendt udelukkende i det rom an­ tiske Rollefag, der laa hans T alen t fjernest, hvilket h u rtig t viste sig, da han, utilfreds med sin Virksomhed, i Sæsonen 1881—82 tog E ngagement ved Folk eth eatret, hvor h an spillede et stort og afvexlende Repertoire, unge Gal­ ninge, Ræsonnører og komiske Karakterroller, og i Løbet af de paafølgende Aar erhvervede sig et saa stort P u bli­ kum og gennemgik en saa betydelig k unstnerisk Udvikling, a t han i 1890 paany modtog E n gagem ent ved det Kgl. The­ ater. Her gjorde han navnlig Lykke i adskillige Holberg’ske K a r a k te r r o lle r , som Ridefogden i „Erasmus Montanus“, Doktoren i „Barselsstuen“, Jacob von Thyboe og Ulysses von Ithacia. Jævnsides mod sin Skuespillervirksomhed havde Elith R eumert allerede fra Ungdommen af op traa d t som F o rfa t­ ter, og da han desuden i 1901 havde besøgt Amerika og f a tte t Plan en om a t optræde p a a Engelsk som Fortolker af H. C. Andersens Eventyr, besluttede han sig omsider til a t søge sin Afsked som Skuespiller for ganske at hellige sig til sit F o rfattersk ab og til sin Virksomhed som Reci­ tator. Han er fire Gange und er stort Bifald o p traadt paa Rejser i Amerika og E ngland p a a Engelsk, og som F o rfa t­ ter har h an b aade p a a det Kgl. T h ea te r og P riv a tth e atren e faae t opført originale Arbejder og adskillige Oversættelser og Bearbejdelser og h ar forøvrigt bl. a. udgivet en Del Noveller, iblandt hvilke særlig en enkelt — „Skøn Jom fru “ — har gjort ualm indelig Lykke. Hans Hustru, Fru A t h a - l i a R e u m e r t født F l a m m é , var Danserinde ved det Kgl. Theater. Skuespiller P o u l R e u m e r t er hans Søn. 4/io debuterede August Jensen, (senere Lillienthal) som Karl den store i „Rolands D a tte r “, afg. Juni 1881. Af August Jensen var der før hans Debut gaaet b e ty ­ deligt Ry, hvilket m aaske bidrog Sit til, at P u b lik um følte sig desorienteret og m indre villigt til Anerkendelse, da han omsider viste sig p aa Scenen. Han var i Besiddelse af gode ydre Midler, men følte sig ikke tilfreds med den Fremtid, T h ea tre t stillede ham i Udsigt, og tog efte r et P a r Aars Forløb Afsked med Scenen og søgte p rak tisk Virksomhed. 1 8 7 7 2/n debuterede Frk. Fanny Camilla Christine Christensen som Marg areth a i „Den hvide D am e“, f. 28/io 1853, afg. Juni 1907. Fanny Christensen naaede aldrig frem til en Plads i Ope­ risternes første Række, men hendes solide Altstennne og utræ ttelige Flid skaffede hende i Aarenes lange Løb et ret omfangsrigt Repertoire. Hun vil huskes bl. a. som Fru Malfred i „Liden K irsten“, som Nancy i „M arth a“ — mest og bedst maaske som Martha i Gounod’s „F au st“. — 18/u debuterede Frk. Anna Henriette Winsløw, senere Fru Pio, som Dina Dorf i „Samfundets S tø tte r“, f. 3/iz 1859, sidste Optr. 30/s 1881, f April 1913. Den attenaarig e Anna Winsløw, en S ønnedatter af Carl Winsløw og D atter af Lais Winsløw, havde en vellykket Debut som Dina Dorf i „Samfundets S tø tte r“, men som saa mange andre Unge gled ogsaa hendes kunstneriske Virksomhed mere og mere ud i Sandet under Theatrets Vanrøgt, og allerede et P a r Aar efter sin første F rem træ ­ den søgte hun bort fra Kongens Nytorv. Hun blev gilt med Skuespiller W i l l i a m P i o og den unge, lovende Skue­ spiller E l i t l i P i o ved Dagm art h e a tre t er hendes Søn.

1 8 7 6 leger optraadte sammen. Axel Madsen blev i Holberg en stilfuld Leander. Navnlig i „Henrik og Pernille“ ydede han paa dette Omraade en smuk Præstation. Og selvfølgelig har han p aa Grund af sin musikalske Dygtighed m a a tte t holde for i en Mængde af Heibergs Vaudeviller, og man vil med Glæde mindes hans Kejser i „R ecensenten“ og hans unge, skinsyge Ægtemand i „Eventyr i Rosenborg Have“. Men ogsaa i Skuespillet har han fun det megen Anven­ delse. Hans Vilhelm i „Axel og Valborg“, lians Chevalier i „Ninon“, Tadeo i „Den Yngste“ og hans Horace i „Fruen- timm erskolen“ bør nævnes som nogle af de Roller, hvori Publikum saa ham med Glæde, og i hvilke lian befæstede sin Stilling som en Skuespiller, der udmæ rkede sig ved 01 altid sikker Smag, ydre Formfuldhed, Samvittighedsfuldhed og Respekt for de Fordringer, han altid synes at liave stil­ let til sig selv og sit Arbejde. Tiltrods for en Theatertjeneste, der har stra k t sig u d ­ over 40 Aar, h ar Axel Madsen endnu bevaret sin Ung­ dommelighed og sin Sangstemme, og som P riv a tm a n d er h an nu som altid en Pryd for sin Stand. — 24/ b debuterede Frk. Augusta Sophie Wilhelmine Schou, se­ nere Fru Liitken, som Vilhelmine i „Ungdom og Galskab“, f. 7io 1855, afg. Juni 1887, f 2%> 1910. Augusta Lütkens T h eaterbane var glimrende, men for­ holdsvis kort. Hendes Debut i Vilhelmines P a rti i „Ung­ dom og Galskab“ gav straks de største Løfter i vokal Henseende. Hun besad en usædvanlig høj Sopran af en sjelden sølvklar Renhed og Friskhed, og den besejrede som i en m unter Leg de største Vanskeligheder. Hendes Skole var ypperlig, og saa natu rlig t fald t Sangen over hendes Læber, at det forekom Tilhørerne, som om dens K u n stfæ r­ dighed var en lykkelig Vuggegave. I det vanskelige Parti som N attens Dronning i „Tryllefløjten“ satte hun sig yderligere fast i Publikums højeste Gunst og sang endnu i samme Saison med stor Ynde Zerlina i „Don Ju a n “. Hendes dramatiske Evne var ikke betydelig, men et vist medfødt Skælmeri, hendes lyse Smil og frem for Alt h e n ­ des bedaarende, kviddrende Sang hjalp hende frelst over Skærene. Det var in te t Under, at fremmede Scener søgte at k n y tte hende til sig som Gæst, og hun optraadte sn art e fter sin Debut p aa Operaen baade i Stockholm og Lon­ don. Som Je a n nette i „Jeannettes Bryllup“, Philine i „Mig­ non“, Susanna i „Figaro“ og Maria i „Regimentets D a tte r “ ydede hun nogle af sine bedste Præ stationer. Men des­ værre tvang Sygdom hende til altfor tidligt at træ k k e sig tilbage. E fter en fleraarig Fraværelse optraadte hun paany som Gæst i enkelte af sine fornemste P artier, men hendes Carrière var i egentlig Forstand afslu ttet godt og vel en halv Snes Aar efter den straalende Debut. — *°/s debuterede Frederik Carl Christian Brun som Grev Al- maviva i Op. „Barberen i Sevilla“, f. 1852, afg. Aug. 1882, senere Gæst og løst ansat ved Theatret. T h eaterdirek tø r M. V. B r u n s Søn, Frederik Brun, var i Besiddelse af en k raftfu ld Tenorbaryton, dertil kom at han i en ualm indelig Grad var musikalsk begavet. Men det skortede ham p a a Tonens Skønhed, Stemmens Klang var nasal, og det faldt ham vanskeligt a t komme til at staa i sympatetisk Rapport til Publikum , og utilfreds med sin Stilling trak han sig tilbage for paany at optra'de som Gæst. Frederik Brun var en urolig Natur, som ikke følte T ran g til at blive fast bundet ved det Theater, hvis første dramatiske Operakraft han var i nogle Aar. Det Præ g af Løshed, der var over hans kunstneriske T il­ værelse, havde til Følge, a t T h ea tre t ingen forpligtende Følelser nærede overfor ham, da yngre S angkræ fter d u k ­ kede frem. Omkring Aarliundredskiftet forlod Fr. Brun Operaen i Vrede — uden R et til Pension, et Forhold, som senere Tider har ra ad et Bod paa, idet hans Navn nu findes paa Finansloven. Blandt hans bedste Fremstillinger kan nævnes Erik Glipping i „Drot og Marsk“, Radames i „Aïda“ og T ite l­ rollen i „Othello“. — Han var gift med Wagnersangerin- den J o h a n n e B r u n født Prieme og Sangeren N o r d a l B r u n var hans Broder. — “ c debuterede Frk. Johanne Louise Wiehe, senere Fru Win- kel, som Mathilde i „Grøns Fødselsdag“, f. 4/3 1855, ansat 1877, afg. Juli 1895, f wh 1907. Den store V i l h e l m W i e h e s Datter, Johanne Wiehe, havde en ret vellykket Debut, men fik ikke nogen B ety d­ ning for T heatret. Hendes Stemme syntes at have lagt hende Hindringer ivejen. Men der var bestandig en b e h a ­ gelig Naturlighed i hendes Frem træden, som vakte Sym­ pati for hendes Personlighed baade blandt Publikum og ved Theatret, og hun bar sin Skæbne med Beskedenhed og Resignation. — 1 » debuterede Magnus Otto Sophus Holte Petersen som Lauge i „Erik og Abel“, f. Via 1837, afg. Juni 1900, t al/io 1904. Sophus Petersen havde paa P rivatth eatrene vundet sig Navn som en smuk og meget elegant Elsker, da han i 1876 knyttedes til det Kgl. Theater, hvor hans Repertoire kom til at ligge i en helt anden Retning. Han var en dyg­ tig Fremstiller b aade af den slebne Klogt og den fade En­ foldighed. K ammerjunker v. Alinskjold i „En Skandale“ og

170