S_FørOgNu_1917

1823 aandfulde D igter og fornemme Smagsdommer J. L. H e i­ b e r g , der fra det Øjeblik, han havde set hendes Optræden i P o u l M ø lle rs Dialog „H a n s og T r i n e “ sammen med „gamle Rosenkilde“, anede hendes Geni og kaarede hende til sin Muse, ved hvis Tilskyndelse han kort efter skrev „ A p r i l s n a r r e n e “, hvori hun henrev Publikum som T rin e R ar. E fter Aprilsnarrene skrev lian „E t E v e n t y r i R o ­ s e n b o r g H a v e “, hvor Christines Rolle atte r var beregnet paa Sammenspillet med Rosenkilde, — derpaa fulgte „De U a d s k i l l e l i g e “ og endelig „ E lv e r h ø j“, hvor hun glim­ rede som Agnete. Og endnu før hun havde fremstillet Agnete, havde hun som P r e c i o s a sat Byen paa den anden Ende ved sin Gengivelse af denne sin første egentlige Elskerinderolle, der førte til hendes store sceniske Triumf som J u l i e i Shakespeares berøm te Tragedie. Og hun var dengang kun sexten Aar gamm el! Og inden hun er fyldt sit nittende Aar hjemføres hun som den mere end tyve Aar ældre Dr. Johan Ludvig Heibergs Brud, og som Fru Hei­ berg gennemløber hun den Kunstnerbane, der i ydre Glans overgaar enhver anden dansk Skuespillerindes, baade i Fortid og Nutid. For hver Rolle hun spiller, synes hun bestandig at forny sig selv, og hendes Omraade er stort. Som hun var sin Husbonds Muse, blev hun ogsaa for H e n r ik H e r tz den, der inspirerede hans ‘dramatiske Digtning. Men hvorfor nævne Navnene paa de Roller, hvori hendes Geni fejrede T rium fer i dansk Repertoire ? De kendes jo af Enhver, der elsker T h eatret og dets Kunst. Holberg og Oehlenschlager bragte hun Fornyelse ved sit Geni. Og alle Udlandets store D igtere — Shakespeare, Schiller osv. — fortolkede hun med Mesterskab. I Skue­ spillet og Konversationsstykket sejrede hun med samme Lethed. Og ligeoverfor h e n d e forstummede K ritiken, — naar den da var upolitisk. Selv det blodige V ittighedsblad „C o r s a r e n “ m aa strække Gevær og glemme sin Skepsis ' og Satire. Da hun i „ P e r s p e k t i v k a s s e n “ har spillet Nyboderdrengen Christian, skriver den ellers altid respekt­ løse Avis: „Fru Heiberg er fortrinlig i Alt, ogsaa som Matrosdreng. Og gav hun Rollen i Spidskjole og snevre Pantalons, vilde man ikke erindre Andet, end at Matros- drengen altid bæ rer Spidskjole og Pantalons. Fru Heiberg var m esterlig“. Sammen med Heiberg og hans Moder hviler hun paa Holmens Kirlcegaard. — Vø debuterede Johan Frederik Kirchheiner som Girolamo i „Agnese“, f. 5/s 1798, kgl. Skuesp. Novbr. 1822, afg. Juli 1842, t u /s 1865. Da Aviserne ved Bekendtgørelser i Aaret 1822 efterlyste en dygtig Tenorist til Brug for det kgl. Theater, meldte den unge K i r c h h e i n e r sig. Han var L ieutenant ved det slesvigske Kyradsér-Regiment og havde fra sin militære Løbebane tillag t sig en rank Holdning, men hans ydre Apparition var ellers ikke saa mæ rkbar og hans Tenor ikke ju st saa bedaarende, a t det dømmende Tribunal, Z in c k , S c h a ll og S ib o n i, indstillede ham med synderlig Begejstring til Ansættelse. Men Tiden gjorde dets Lun­ kenhed til Skamme, th i da K irchheiners Stemme og Per­ sonlighed udviklede sig, blev Sejren ham vis. Som Geor­ ges Brown i „D en h v id e D a m e “ tilsm ilede Lykken ham. Hans Optræden var mandig og fri, hans Aktion kæk, hans Sang saa bedaarende skøn, a t han med denne Rolle erobrede sig sin sikre Plads som den bedste Tenor i den ildfulde, ungdommelige Genre, T h eatret hidtil havde kendt. Bedst var K irchheiner i Roller, hvor Ildfuldheden skulde stige til Lidenskab, og som uovertrufne Præ stationer af denne Art nævnes hans Masaniello i „D en S tu m m e “, hans „ F ra D ia v o lo “ og Tempelherren i „ T e m p e lh e r ­ re n og J ø d i n d e n “. Ogsaa i Skuespillet og Sangspillet gjorde han sig nyttig, og hans Major i „De D a n ­ s k e i P a r i s “ har ikke h aft bedre Frem stiller. Des­ værre formaaede hans svækkede Energi ikke at bevare ham den Plads, han efterhaanden havde vundet i Publi­ kums Gunst. Han sløsede med sine rige Evner og sløvedes mere og mere, indtil han i 1842 fik sin Afsked. Han levede derefter en lang Aarrække — indtil 1865 — i landlig Afsondrethed, ta b t for Verden og for sig selv. Hans Hustru, E m m a C o n r a d in e F r a n c i s c a f. W a d - s k jæ r , var i faa Aar Skuespillerinde, men fik ingen Be­ tydning. Hun døde 1872, 67 Aar gi. 1824 2!7,o debuterede Jfr. Ida Elmine Wulff som Vela i „Lulu“, f. 15/i 1808, afg. Decbr. 1829, f 8/i 1876 som Kammerherre­ inde v. Holstein. Den sextenaarige Id a W u lf f , der havde væ ret ved Danseskolen fra Barnsben, vandt Syngemester Sibonis In­ teresse, efter a t han havde læ rt hendes musikalske Evner a t kende. Under ham uddannedes hendes fortræffelige Sopran virtuosmæssigt, og ved sin første Debut gjorde hun megen Lykke, og endnu mere ved den anden, og var i Løbet af faa Aar blevet Publikums erklærede Yndling, ikke mindre paa Grund af sine udmærkede Stemmemidler end paa Grund af sin l a d y - l i k e og yndefulde Person­ lighed. Det var derfor med virkelig Sorg, man efter fem Aars Forløb erfarede, at hun agtede at trække sig tilbage fra Scenen for at indgaa Ægteskab med en Søn afT heater- cliefen v. H o ls te in . Hun døde i 1876 som Kammerherre­ inde. Hendes Mand var en Tid Hofchef hos Frederik d. VII.

1821 Forfatteren med de færreste Linier, og som han derfor kunde skabe efter sin egen Lyst og sit eget Behov, lyk ­ kedes ham i særlig Grad. Komplicerede K arakterer var ikke hans Sag. Hans Lune tog først rigtig F art i mindre Figurer, — den Art Roller gjorde han „store“ og betyd­ ningsfulde, gennemsyrede dem med sinKomik, der altid var afluret Virkeligheden. Spidsborgeren, den danske Fili­ ster, Smaamanden med det snevre Syn kendte han til Bunden som ingen Anden og fremstillede dem paa Senen med en N aturtroskab og komisk Kraft, der var overvæl­ dende. Hans Jørgen W adt i „K o n g S a lo m o n og J ø r ­ g e n H a t t e m a g e r “, hans Ledermann i „ R e c e n s e n t e n “, Buurmann i „De U a d s k i l l e l i g e “, Tommerup i „ D e b a t­ t e n i P o l i t i v e n n e n “, Skaarup i „ S p a r e k a s s e n “, hans Gamstrup i „N e j“, men fremfor alle hans Kakadue i „ C a p r ic io s a “ var glimrende Exempler paa, hvad han formaaede. Desværre døde den udmærkede Kunstner i sit Talents rigeste Blomstringstid, efter at dog ogsaa den nyere Slægts Digtning havde nydt godt af hans rige Lune. Han var den første „Spidsborger“ i „ G e n b o e r n e “ og var i „ E v e n ty r p a a F o d r e j s e n “ en uforlignelig Birkedom­ mer Krans. Tre Uger efter sin sidste Optræden i 1850 døde han, ugift, sexoghalvtredsindstyve Aar gammel. 1822 4/n debuterede Jfr. Boline Margrethe Abrahamsen, senere Mad. Kragh, som Adonia i „Salomons Dom“, f. 8h 1810, kgl. Skuesp. Aug. 1832, sidste Optr. 29/i 1839, f 24/5 1839. I Sæsonen 1822—23 optraadte to meget unge Debutant- inder, der begge skulde faa stor Betydning for den danske Scene, Jfr. P a tg e s og Jfr. A b r a h a m s e n . Jfr. Abraham­ sen var den ældste — men dog ikke mere end 12 Aar gammel. Hun viste sig første Gang i den samme Rolle, hvori fem Aar før den lille A u g u s t Bo u r n o n vi Ile havde gjort sig bemæ rket — Adonia i „ S a lo m o n s D om “. Den lille Debutantinde havde en god Sangstemme og et følel­ sesfuldt Foredrag og gjorde megen Lykke ved sin N atur­ lighed og sit smukke Ydre. Hendes Stemme udvikledes i Tidens Løb mere og mere fordelagtigt. Var den end ikke særlig stæ rk eller omfangsrig, var den desto mere velklin­ gende, og navnlig var hendes musikalske Foredrag af en saa henrivende Ynde og saa dram atisk virksomt, at hun snart blev Theatrets musikalske Hovedstøtte, især fra det Øjeblik, da hun havde lag t Publikum for sine Fødder ved sin Udførelse afZ erline i „D en h v id e D a m e “ og dermed havde vist sig istand til ogsaa at fylde den første Plads i Operaen. Fem Aar efter sit G iftermaal med Skuespilleren K ra g h og fire Maaneder efter at hun havde optraadt ved Prem iéren paa „D en s o r t e D o m in o “, døde hun og efte r­ lod et dybt og længe følt Savn. 1823 22/ 2 debuterede Frederik Christian August Werligh som Bal- duin i „Korsridderne“, f. 1795, afg. Juli 1826. f 5/s 1841. Han var oprindelig Murer og debuterede uden Held paa det kgl. Theater og kunde ikke drive det til noget dér. Saa blev han D irektør i Provinserne, hvor han spillede som en yndet Komiker og blev gift med Provinsens F ru H e ib e r g , J f r. A. L. F a lc k , som efter hans Død ægtede Maltkontrollør H a g e r up i Bergen og blev Moder til Fru N in a G r i e g. — ls/5 optraadte Jfr. Johanne Luise Påtges, senere Fru Hei­ berg, 1ste Gang, 11 Aar gi., som Danseelev i „Christian den IV“s Dom. D ramatisk Elev Juli 1826, kgl. Skuesp. Juli 1829, gift sl/7 1831, sidste Optr. 2/o 1864, afsk. Juli 1864; f. 22/.i 1812, t 2V1 2 1890. Da den lille H a n n e P a t g e s, den senere saa navn­ kundige Skuespillerinde F ru H e ib e r g , var fire Aar gi., drog hun med sin Moder, en jødisk Frankfurterinde, og sin Fader, en katholsk Køliner, til Aalborg fra Kjøbenhavn. Forældrenes Værtshusholderforretning var gaaet tilbage. I Aalborg haabede den energiske Madam Påtges, der var den, der m aatte varetage Familiens Interesser, som en Art Marketenderske for Officererne ved 2det jydske Regiment at faa en Virksomhed, der kunde skaffe Brødet til hendes talrige Børneflok. En af Regimentets Underofficerer aab- nede i Aalborg et Dansekursus, hvor Johanne Påtges fik Lejlighed til at vise Anlæg for den koreografiske Kunst, og da Familien i 1820 sammen med Regimentet atter vendte tilbage til Kjøbenhavn, kom den opvakte Pige paa det kgl. Theaters Danseskole, hvor hun snart blev den mest lovende Elev og allerede som elleveaarig udførte en Hovedrolle i en af G a l e o t t i s Balletter, og lidt over 12 Aar gammel danser hun, i en Komposition af Solodanseren F u n c k , en Solo og gør megen Lykke. Allerede forinden havde hun dog vist sig i den Kunstgenre, indenfor hvilken hun snart skulde bryde sig sin glimrende Theaterbane, idet hun som Giovanni var optraadt i Oehlenschlagers „C o r­ r e g i ó “. I sin landskendte Bog, hvor hun i Erindringen genoplever sit lange, rige Theaterliv, har Fru Heiberg selv belyst de mange Faser, gennem hvilke hun udviklede sig til at blive den store, beundrede Kunstnerinde, hvis Navn straaler med saa sælsom en Glans i Skuepladsens Historie. Af gennemgribende Betydning for hendes Carrière, baade i ydre og indre Forstand, var det, at hun fandt en Ven og Beskytter og senere en omsorgsfuld Ægtefæ lle i den

132