S_FørOgNu_1917

1842 til Danmark og fik endelig Lejlighed til som Gæst at op­ træde paany paa det kgl. T heater, indtil han i 1848 ved et Magtbud fra Frederik d. Vil ansattes fast, men des­ værre baade for T h eatret og ham var denne Fasthed af en noget løs Natur, fordi Mantzius med sit uforfærdede Frisind, sin Sandhedstrang og sin djærve Mund daarligt kunde indordne sig under en bureaukratisk Disciplin og de forløjede Forhold, der ofte dominerer i et Theaters ind­ viklede Mekanisme. Hans sceniske Bane betegnes af Suspen­ sioner og Afskedigelser, Nyengagementer og Gæstespil i fortsat Række, men hans kunstneriske A utoritet som en komisk K arakterskuespiller af første Rang forblev trods alle Omskiftelser ubeskaaret. Han var som Kunstner af samme sjeldne Oprindelighed som den, der særtegnede hans Menneskelighed. Hans ydre Apparition — bred, blod­ rig og myndig — harmonerede godt med de Egenskaber, der prægede hans Kunst. Han havde sit eget Fysiognomi baade paa Scenen og i Livet. Og man forstaar, at han ikke m indst som Holbergs Fortolker m aatte hævde sig en fremragende Plads. Og glemmes skal det ikke, at Faa eller Ingen som han nemmede Oplæserens egenartede og vanske- skelige Kunst, hvori han blev Foregangsmand herhjemme, og hvori han uddannede sig til Mesterskab i de Perioder, da han frivilligt eller ufrivilligt havde Otium fra Theatret. Hans eneste Barn er Skuespiller, Dr. phil. Karl Mantzius, — 0 /i 2 debuterede Jfr. Ida Adelaide Roseline Rantzau, senere Fru Brun, som Alice i „Robert af N orm andiet“, f. 14/12 1825, sidste Optr. Sl/s 1851. f '°/n 1909. Jfr. Ida Rantzau havde en re t lovende Debut som Alice i „Robert af Normandiet“. Hun besad en m eget høj So­ pranstemme, der dog savnede tilstræ kkelig Styrke. Hun optraadte de i følgende ni Aar med Held i et ret stort Repertoire — bl. a. som Susanna i „Figaros Bryllup“ og som Zerlina i „Don Ju an “. Da hun indgik Ægteskab med Forfatteren og T heaterdirektøren M. W. B ru n , forlod hun T heatret og blev en meget yndet Skuespillerinde ved hans Selskab i Provinserne. Sangerne Frederik og Nordal Brun var hendes Sønner. 1843 22A debuterede Fritz Vilhelm Hultmann som Smith i „Et Rejseeventyr“, f. 22/o 1820, kgl. Skuesp. Jan. 1847, afg. Juni 1877, f 7e 1894. Fritz Hultmann var i sin sceniske Personlighed Inkarna­ tionen af en saa hjertevindende Elskværdighed, at der efter hans Optræden som den unge Galning i „Et Rejseeventyr“ ikke skulde megen Spaadomsevne til for at kunne forud­ sige, at han vilde blive en af Publikums mest erklærede Favoriter. Til en Begyndelse var den Omstændighed ham ugunstig, at han virkede Side om Side med Michael Wiehe som Elsker. Ved Sammenligning med dennes mærkelige Personlighed og Aktion, der aabenbarede dybe aandelige Perspektiver, blev det efterhaanden P arolen, a t Hult- manns Kunst var „ubetydelig“. Men medens Aarene gik, og efterat Hultmann havde erobret sig sit eget Domæne, som Ingen hverken før eller siden kunde gøre ham ham stridigt, steg hans Folkeyndest mere og mere, og da han efter en mere end trediveaarig Løbebane trak sig tilbage fra Scenen, var han elsket i en Grad, der neppe har ret mange Sidestykker i vort Theaters Historie. Som ingen anden blev Hultm ann den skyldfri Livsglæ­ des Fortolker. Hans ranke Skikkelse, hans fine, noble An­ sigtstræk, hans Smil, hans Stemme og hans sm ittende Lat­ ter, og hans ligesaa elegante som naturlige Aktion indtog alle H jerter, saasnart han blot viste sig. Hans kunstneri­ ske Omraade var begrænset — a t tolke det mørke Grub­ leri og Lidenskabens Rasen blev aldrig Hultmanns Sag - men paa det Felt, hans indre og ydre Evner havde anvist ham, var han den fødte Hersker. Hvem, der blot en eneste Gang har set h am som Hostrups Klint, vil aldrig nogen­ sinde kunne glemme ham. Denne Rolle blev hans Kunsts Paradigma. Baade Wiehe og Holst havde begge forløftet sig paa den, først i Hultmanns Hænder blev den det, den skulde være, -— den glade, danske Student, et Symbol paa Livets evige Ungdomslykke! En Elsker i Sangspil og Vaude­ villen som Hultmann, en Verdensmand som han i Lystspil­ let, præget af den mest fuldendte Noblesse, har vor Scene ikke senere ejet. — Og han, der paa Scenen tolkede Livets Ungdom og Glæde saa poetisk fint, saa skønt og sandt, fandt dog i det borgerlige Liv saa lid t af Lykken for sig selv. Bag det glade Smil lurede Mismodet og Tungsindet, fordi han havde indgaaet et ulykkeligt Æ gteskab med en Dame, hvis meget bevægede Fortid udelukkede hende fra Optagelse i det Samfundslag, han tilhørte. — 7 .0 debuterede Jfr. Louise Augusta Petersen, senere Mad. Schiemann, som Trine i „Aprilsnarrene“, f. 2o/Y 1825, kgl. Skuesp. Marts 1856, afg. Maj 1877, j 1902. Jfr. Louise Petersen, der, i Ægteskab med den frem ra­ gende Obovirtuos kgl. Kapelmusikus C h r. S c h ie m a n n , er bedst erindret under det sidste Navn, havde en nydelig og kvik Person, da hun som atten aarig Pige viste sig før­ ste Gang for Publikum, som hun indtog ved et tækkeligt Spil, en god Replik og en behagelig Sangstemme, som hun havde faaet uddannet i Konservatoriet. Hun blev Theatret til en Del Nytte i Soubrettefaget som munter Elskerinde og ved sin Brugbarhed i et ret forskelligt Repertoire. Men

1841 Triumf. Men tæ nk saa paa alle de Figurer, hans Geni skabte sam tidig i Skuespillet, — tænk paa hans Aslaksen, hans Holberg’ske Radelzier, hans Ulysses, Jacob von Thy- boe, lians Herman von Bremen, Corfitz og Vielgeschrey! I et halvt Aarhundrede var han en af vort Theaters mest ansete Kunstnere, et forunderligt genialt Gemyt, der in tu i­ tiv t formaaede at gribe det centrale i den Figur, han skulde fremstille, — paa samme Tid en stor Kunstner og et stort Barn, der i sin Kunst ligesom i det gensidige For­ trolighedsforhold, hvori han efterhaanden kom til at staa til Publikum, var aandelig i Slægt med gamle Rosenkilde, — begge hengav de sig paa Scenen til de kaadeste Im­ provisationer, som man neppe havde ta a lt af andre, men deres Folkeyndest, deres henrivende, naive Lune og deres kunstneriske Autoritet var deres Skjoldvagt. 1842 6/a debuterede Niels Peter Knudsen som Ludvig Thostrup i „Østergade og Vestergade“, kgl. Skuesp. Marts 1849, f -8/s 1854. N. P. Knudsen savnede som Komiker hverken Lune eller Vid, og han besad en medfødt Pudsighed, et godt Øje for menneskelige Naragtigheder, og da han tillige var en over­ ordentlig flittig Mand, der med stor Interesse gennemar­ bejdede sine Roller, naaede han ofte at gøre det helt Gode. Men hans Theaterbane, som gav Løfter om, at han med Held kunde have overtaget Foersoms Roller, blev afbrudt ved en ret tidlig Død. Hans Kunst manglede dog den Fin­ hed, der giver den egentlig Værd, og hans V irkem idler var ofte af grovkornet Art. Derfor var det ikke saa under­ ligt, at han fandt en bevaagen Tilskuer i Kong Frederik den Syvende, til hvis utvungne og gemytlige Sammenkom­ ster Knudsen ofte sammen med Kr. M a n tz iu s og Chr, H a n s e n blev indbudt som en kæ r og velkommen Gæst. — 4/ø debuterede Jfr. Louise Rudolphine Marcher, senere Mad. Sahlgreen, som Gemmy i „Wilhelm T ell“, f. 17/g 1818, kgl. Skugsp. Aug 1845, afg. Oktbr. 1868, j 15/s 1891. Jfr. Marcher havde et højst uheldigt Theaterydre. Hun var paafaldende lavbenet, lille og bred af Vækst, og hen­ des Ansigt, der var for stort, var kun tiltalende ved Hjælp af et Par kønne, livfulde Øjne. Alligevel blev hun The- atret til betydelig Nytte. Hun ejede nemlig en Sopran­ stemme, der var klangfuld, stæ rk og af en ualmindelig Friskhed og Fylde. Og da hun yderligere ofrede Flid og Udholdenhed paa dens bestandige Uddannelse, og da hun var en dygtig og pligtopfyldende Natur, er det in tet Un­ der, at hun blev en meget anvendt Sangerinde, der vandt Paaskønnelse i forskellige og store Operapartier, bl. a. som Anna i „Jægerbruden“ og Cherubino i „Figaros Bryllup“. Og som Mad. Sahlgreen, i Ægteskab med Tenorsangeren af dette Navn, blev hendes Navn ikke uden Anseelse blandt Personalet og i Publikum. — — 27/9 debuterede Kristian Andreas Leopold Mantzius som Eras- mus i „Erasmus Montanus“, f. 4/n 1819, afg. Juni 1844, Gæst 1846 og 1847, kgl. Skuesp. 1848, afg. Juli 1858, gen­ ansat Juli 1860, kgl. Skuesp. 1861, suspenderet 7/s 1871, afs. uden Pension u /i 1871, Gæst Sept. 1877 og Maj 1878, t 7« 1879. Da Kristian Mantzius havde taget sin Studentereksamen i 1837, delte han sin Tid nogenlunde ligeligt mellem det frie Studenterliv i „Academicum“ imellem glade Kammera­ ter og det theologiske Studium, som han drev, ialfald med saa megen Interesse, at han oversatte en Lærebog i Testamen­ ternes hebraiske Oldsager, — men de D ilettantforestillinger, ved hvilke han optraadte hyppigt i Studenterforeningen og var med til at indvie sin udmærkede Kammerat, Hostrup’s før­ ste sceniske Forsøg, tog mere og mere hans Interesse fangen, og længe varede det ikke, før Theatret havde hele hans H jerte og alle hans Tanker. Han sluttede sig i Venskab til flere af det kgl. Theaters unge Skuespillere og kom bl. a. som Gæst i Michael Wiehes Hjem. Han var dengang en slank og lyslokket Yndling, i det Ydre højst ulig den senere saare joviale og trinde Skuespiller, hvortil han i Tidens Løb skulde udvikle sig. Men de indre Egenskaber, der ka­ rakteriserede hans Personlighed, var allerede fremtrædende og desto mere mærkbare, som de kontrasterede mod hans Ydres stæ rkt idealistiske Præg. Han frem satte sine Menin­ ger med bred Suffisance, var sandhedskærlig indtil Hen­ synsløshed, og naar han mente sig forurettet, eller naar han saa Andre lide Uret, oprørtes hans ærlige Natur, og han kunde bruge voldsomme Ord, bag hvilke man altid følte lians H jertes Varme. Han handlede oftest efter Ind­ skydelser, og han m aatte i sit Theaterliv ofte bøde derfor. Hans Debuter, som „Erasmus Montanus“, Arv i „Jean de France“ og Giulio Romano i „Corregio“, viste ikke hans Evner i deres fulde Lys, men han opnaaede dog Ansæt­ telse som Proveskuespiller. At han et Par Aar efter afske­ digedes, skyldtes efter hans Mening Phisters Frygt for Kon­ kurrence. 1 Mellemtiden havde han haft Lejlighed til at præsentere den Figur, som bestandig blev en af hans mest udmærkede, for Rjøbenhavnerne, — ganske vist ikke paa selve det kgl. Theater, men blandt Studenter paa Hofthe- atrets Scene, nemlig sin kostelige L ieutenant von Bud- dinge i „Genboerne“, en Præstation, der for første Gang aabenbarede hans brede, saftige Lune og fremragende ko­ miske K raft i Repliken: Han rejste til Norge, kom tilbage

146