S_FørOgNu_1917

1777 3/n debuterede Peter Georg Busch som E rnst i „Den kjær- lige Forbitrelse“, afg. 81/i 1790. P eter Busch blev antaget ved T h eatret i det Haab, at han som Tenorist kunde faa Betydning for Syngestykket, men H aabet glippede. Han forsøgtes med samme ringe Held i Skuespillet, baade i Elskere og i en saa frem træ ­ dende K arakterrolle som Erasmus Montanus. Han var og blev talentløs. —- V 12 debuterede Jfr. Catharine Møller, senere Mad. Berthelsen, senere Mad. Frydendahl, som Marine i „Skovbyggeren“ f. 3 7 n .1760, kgl. Skuesp. 1778, afg. Juni 1821, f 30/n 1831. Jfr. Catharine Møller var, da hun debuterede, en smuk syttenaarig Pige med et dejligt Ansigt, en køn, men endnu uudviklet, Figur og en fortræ ffelig Sangstemme. Det Bi­ fald, hun straks vandt ved sin Debut, var in tet at regne mod den Begejstring, hvormed hun efter kun faa Aars Forløb hilstes af Publikum. Hendes dram atiske Frem stil­ lingsevne slog sjeldent h elt til, men hendes Ydre og usædvanligt fyldige, skønt klingende Sopran sikrede hende en frem skudt Stilling. Da Fru W alter var syg, kom hun til at doublere et Par af hendes P artier. Hun kunde ikke som Kunstnerinde maale sig med denne ypperlige Aktrice, men var hende i Stem­ mem idler overlegen. Og fra dette Øjeblik skriver sig alle de K alam iteter, som D irektøren W arnstedt m aatte døje, idet Jfr. Aløller, hjulpet i sine Bestræbelser af sin Elsker General Eickstedt, stillede sig i et spændt Forhold til sin langt rigere begavede Rivalinde, Fru "Walter. Det er ikke noget elskværdigt Indtryk, man faar af Jfr. Aløllers P er­ sonlighed og K arakter, men en udmæ rket Sangerinde var hun, og i de større Musikværkers Hovedpartier, hvori hen­ des store og skønne Røst kunde gøre sig gældende, blev hun T h eatret til megen Gavn. Hendes interessante l rdre med det sydlandske Præg understøttede hendes Frem stil­ linger, der efterhaanden, da Rutinen kom til, bedredes be­ tydeligt, saa at hun momentvis, især i lidenskabelige Ud­ brud, kunde præ stere noget h elt godt. Ja, i Kunzens Opera „Holger Danske“ hævdede hun sig endogsaa med Glans ved Siden af Rosing og udfoldede en „Ild og Følelse“ i sin Aktion, der overraskede, medens hun i Stemmens bril­ lante Kunst overgik baade ham og alle sine Aledspillende. Alen ogsaa i Roller, der præsenterede sig med et mindre fordringsfuldt ydre Apparat, f. Eks. som Anna i „Høstgil­ d et“, hvor hun fandt Udtryk for stilfæ rdig Inderlighed, og som Skomagerkonen i „D ragedukken“, vidste hun i Ti­ dens Løb at fængsle. Her var ikke Lejlighed til a t brillere med sanglig Effekt eller til, hvad hun ofte havde for Vane, at sæ tte i med fuld K raft og træde frem i Prosceniet for a t slynge Tonerne ud i Rummet som en ufin Appel til Publikums Applaus. Her gjaldt det at virke med Kunstens ægte Midler, og hun viste, at ogsaa det formaaede hun. Jfr. Aløller blev i 1790 gift med Kapelmusikus Berthelsen og i 1797 med den i vor Theaterhistorie navnkundige Skue­ spiller Frydendahl, og i det Hele strak te hendes Løbebane ved Scenen sig over det lange Tidsrum af 43 Aar. — 1778 21/2 debuterede Jfr. Marie Cathrine Dewegge, senere Mad. Preisler, som Pyrrha i „Deucalion og P y rrh a“, f. 19/12 1761, k g l. S k u e sp . M aj 1778 , sidste Optr. 2SA 1797, f 28/b 1797. Jfr. Caroline Dewegge’s Debut indviede en i høj Grad indholdsrig, men meget stormende T heatercarriére. Om hendes — og forresten ogsaa om hendes Ægtefælles Navn straaler baade T alentets og Zigeunertilværelsens Nim- bus i et sælsomt Farveskær. Alene Jfr. Dewegges pragt­ fulde Ydre med den dejlige Figur, de livfulde Øjne og opvakte Ansigtstræk vilde have sikret hende Publikums Interesse. Alen dertil kom en udmæ rket Talestemme, der ogsaa i Sang formaaede a t gøre sig gældende, og det var saaledes let forklarligt, at hun blev modtaget med stormende Bifald. Men i den nærmeste Tid efter Debuten følte man sig skuffet. Den unge Piges store udvortes Gaver støttedes ikke af den nødvendige aandelige Kultur. Aled al sin Skønhed var Jfr. Dewegge en lad og uordentlig Natur, der ved en re t anmassende Frem træden m aatte udfordre selv den skaansomste Kritik. Rosenstand-Goiske var hende ikke naadig. Han fraken­ der hende ligefrem Anstændighed til at frem stille en vir­ kelig Dame og raader hende til at aflægge det frække Væ­ sen. Og Rahbek fortæ ller i sine „E rindringer“, a t hun blev „synligen tilsidesat, hvori maaske hendes skødesløse Ud­ vortes og hendes Elskovshandel havde nogen Del“. Med denne Elskovshandel forholdt det sig som følger. Den unge, flntdannede Student Joachim Daniel Preisler, en Søn af den højtansete Hofkobberstikker og Professor ved Akademiet, var bleven dødelig forelsket i den dejlige Jomfru Dewegge, hos hvem han daglig gjorde Besøg under det smukke Paaskud a t ville yde hende musikalsk Vejled­ ning. Den unge Preisler var foruden at kunne tale Fransk og Tysk meget musikalsk, og han stod netop i Begreb med at begynde en diplomatisk Løbebane og havde faaet Ansæt­ telse som P rivatsekretæ r hos Alinisteren Bernstorff. Kær­ lighedsforholdet til Jfr. Dewegge kom derfor højst mal å propos og vakte den største Opstandelse i hans Familie og megen Opsigt i det sladdervorne Kjøbenhavn. Bernstorff udbad sig Oplysning om denne delikate Af­ fære hos Theatrets Direktion, og den unge Preisler for-

1777 kunstneriske Overvejelse lagde sin Dæmper paa hans ildfulde Gemyt, skabte han i dette Fag højt beundrede Skikkelser, blandt hvilke vi bør fremhæve den ondsindede Marinelli i „Emilie G alotti“, Hykleren Joseph Surface i „Bagtalelsens Skole“, den unge Galning Vandby i „Guld- daasen“ og Grev Gert i „Niels Ebbesen“. Rosings Geni kom i Tidens Løb til at udstrække sig over et meget stort kunst­ nerisk Omraade. En halv Snes Aar efter sin Debut udnævntes han til In­ struktør og foretog en Udenlandsrejse, der efter hans H jem ­ komst satte rig F rugt baade i hans Kunst og hans ophøj­ ede Syn paa Scenens store Betydning for Nationens aan- delige Vækst. Et dansk Drama stod for ham som det Maal, hvorefter der burde stræbes af al Magt. Men, des­ værre — da det re tte „M ateriale“, som Oehlenschlager kalder det Stof, D igteren byder en Skuespiller som Rosing, der da formaar a t opbygge Kunstens A laddinslotte, — da dette M ateriale kom, var Michael Rosings Arbejdstid næsten helt udløben, og hans legemlige K raft brudt, og han m aatte se Andre løse de Opgaver, som hans Sjæl havde higet efter at give sig i Kast med. Tænk, hvad Rosing kunde have ydet i Oehlenschlagers herlige Tragedier, der netop, da han sad hen som en syg, væ rkbrudden Mand, skulde holde deres sejrrige Indtog paa den danske Scene. Men hans Evner spaltede sig i hans to Dattersønner, W ilh . W ie h e fik H eltekraften, M ic h a e l W ie h e blev Drømmeren, den tause Ridder. — 10/io debuterede Adam Gottlob Gielstrup som Henrik i „Hen­ rik og P ernille“, f. n /io 1753, afg. 1780, genengageret Febr. 1781, afg. Febr. 1804, j 10/2 1830. Fire Dage efter Rosings Debut stod Adam Gielstrup for første Gang paa Scenen. For ham gled Debuten ikke saa let. Den formede sig snarest som en Fiasko. Og dog skulde han blive en af de fortrinligste Komikere, vort Theater har ejet. Hans første Optræden var som Henrik i „Henrik og Pernille“, for hvis Tjenerfiffighed og i denne Rolle kavaleragtige Fornemhed han ganske manglede Udtryk, hvortil kom, at Schwarz kort iforvejen havde udført den med spillende Liv og Verve. Ti Dage efter tog han Re­ vanche for sit eklatante Nederlag, da han med glimrende Bifald optraadte som Arv i „Den honnette Ambition“. Her havde han fundet sit Felt. Det var ikke den fiffige T je­ ner, men den dumme Bonde, som han formaaede a t frem ­ stille. Hans naturlige Pudsighed og hans mageløse sjæ l­ landske D ialekt lagde ham straks i den første Scene Publikum for Fødderne. Allerede paa et tidligt Stadium af Gielstrups Theater- bane yder Rosenstand-Goiske ham stor Anerkendelse, idet han skriver, a t han besidder meget Geni, hvilket let slu t­ tes deraf, at han spiller saa mange forskellige Slags Rol­ ler meget vel, især naar man husker paa, a t han i sin Kunst er en Begynder. I Maskering var Gielstrup en Me­ ster. Hans Ansigt, som Rosenstand siger, er i sig selv b lo n d e og intetsigende, men ved den mindste Maling formaar han a t gøre det ukendeligt. Hans Træk var ganske umarkerede, men de kunde, ved hans Maskeringskunst, modtage enhver K arakter,han ønskede at givedet. En tynd Paalægning af tørre Farver gav hans Ansigt de mest forskellige Nuanceringer. Aled sit store Talent og sit sprudlende Lune m aatte Giel­ strup snart komme i Besiddelse af et om fattende Reper­ toire. E fter at han ogsaa i „Alaskeraden“ har udført Rol­ len som Arv, er hans Herredømme hurtig over denne F i­ gur frem tidigt fastslaaet. Som Jens i „Jacob von Thyboe“ var han fortræffelig, ikke mindst i „Den ellevte Juni“ som Studenstrup og som Holbergs udødelige „Jeppe“. B landt hans mesterlige Frem stillinger i det øvrige Re­ pertoire nævnes hans Roller i „Fejltagelserne“ som Tony, i „Gulddaasen“ som Æbeltoft, i „Chinafarerne“, „Menne­ skehad og Anger“ og „Figaros G ifterm aal“. Som Medlem af Personalet var han en noget uregerlig Herre, der ofte laa i Strid med sine Kammerater og Direktionen. Hans kraftige Vilje kunde slaa om i blind Halsstarighed, og han var da ikke til at rokke af Pletten. Allerede et Par Aar efter sin Ansættelse søger han paa Grund af en formentlig Tilsidesættelse sin Afsked. Im idlertid er han bleven gift med Jfr. Morell, der formo­ dentlig har faaet ham ombestemt, th i efter nogen Tids For­ løb tager han paany Ansættelse. Under W arnstedt’s D irek­ to rat finder han en Aften paa paa a t udføre Florian i „Den sværmende Philosoph“ som en fuldkommen Automat. Han bevæger ikke en Aline og staar som naglet til Scenens Gulv, og trods Kongehusets Nærværelse og Publikums Hyssen frem ­ tu rer han i sin Trods — blot for at drille Direktionen og Kollegerne. Han dømmes til B laataarn og slipper kun for Straffen, idet han melder sig syg. Paa Grund af sit Geni og sit straalende Lune faar han Gang paa Gang Afbigt for sine drengeagtige Uartigheder. Aled tilsidst bliver D irek­ tionen og han saa træ tte af hinanden og det evige Kævl, a t han i 1804 siger Scenen Farvel og beskæ ftiger sig Resten af sit Liv med Alalerkunsten, som han havde dyrket, før han meldte sig i Ungdomsaarene ved Theatret. Han var allerede i 1792 bleven Enkemand, og den Kærlighed, hvor­ med han i Hjemmet plejede en sindssyg Datter, kaster et forsonende Skær over hans noget vanskelige Karakter. Han døde 1830, 77 Aar gammel. —

102