S_FørOgNu_1917

I det Hele var Haandhævelsen af Ret og Retfæ rdighed lige- overfor Holmens Mandskab lovlig skrap, hvorom den berømte „Pæ l“ paa Gammelholm, hvor Delinkventerne fik deres Tamp med Rottingen tild elte, kan vidne. Og enkelte Straffedomme, der skriver sig fra en Tid, der kun ligger et Aarhundrede tilbage, maa med R ette vække Forundring. Saaledes dømmer den 8de Juli 1807 Garnisons K rigsret to af Marinens Musketerere, Claus Grim og Johan Schultz, til G a lg e n , fordi de har udvist „subordinations- og respektstridige Forhold“, - heldigvis for de to H errer form ilder Kongen, ifølge en Befa­ ling, givet paa F rederiksberg Slot et P ar Uger efter, Straffen til „Arbejde i Jern i K jøbenhavns Fæ stning paa L ivstid“, e ftera t de ovenikøbet er blevet ført „imellem Spidsrødderno af 200 Mand, hver 15 Gange i to Dage, otte Gange daglig“. Det maa siges at være lovlig haard S traf for „subordinationsstridige Forhold“! Det vilde føre for vidt at gaa i D etailler med Beskrivelse af

I denne Mur, netop lige overfor Holmensgade, fandtes en Port og ovenover Porten en Indskrift: „ K o n g e lig t V æ r f t “. Den Port var Hovedindgangen til Gammelholm. Havde man faaet Tilladelse til at betræde det stræ ngt bevog­ tede Paradis og lykkelig og vel var kommen indenfor Porten, saå man straks tilhøjre for sig „Gammelholms Hovedvagt“ (Bille­ det Side 5) med den vagthavende Officers Lokaler, V agtstuerne og Hvervningskontoret, hvor alle de lobende Forretninger ved­ rørende det væ rnepligtige Mandskab blev varetaget. Foruden andre Kontorlokaler fandtes i Hovedvagten de bekendte, respektindgydende „Holmens A rrester“, der havde Ord for at være i høj Grad „sikkre“, og til hvilke derfor ogsaa Københavns Politi skal have tag et sin Tilflugt, naar det havde meget farlige For­ brydere a t sæ tte under Forvaring. Her ved Hovedvagten foregik den saakaldte Morgenmønstring, der bestod i, at der gennem en Aabning i en Blikrude blev stuk-

U d s ig t f r a „ F r e l s e r s T a a r n “ ud o v e r K j ø b e n h a v n i 1865, — specielt m ed R ydningen af „V æ rftet“ for Øje. — Midt i B illedet ses H avnen, o g b a g samm e det tildels ryddede „O rlogsvæ rft“, hvor nu „G am m elholm “-K varteret er beliggen de. Frue Ivirke. Helliggeists-ICirke, N icolai Taarn. Gotliersgades Mølle. Studenterforeningen. St. Petri Kirke. Holmens Kirke. Kundetaarn, Peschiers Gaard. Trinitatis Kirke. Holmens Kanal. A siatisk Kompagni. - Navigationsskolen, H otel Kongen St. Annagade, Havnegade, af Danmark.

ket en „B rikke“, et lille Bliktegn, til hver af de mødende Haand- værkere eller Arbejdere. I Værkstederne rund t omkring paa Holmen blev saa Folkene, efterhaanden som de ankom, afkryd­ sede paa den saakaldte „B rikliste“, hvorefter sam tlige B rikkelister tilligem ed B rikkerne sendtes til Mønstringslokalet. Da nu Brikke- uddelingen ophørte præcist i samme Øjeblik, som Arbejdstiden begyndte — om Sommeren allerede Kl, 5 om Morgenen! — gav de ubarmhjertige B rikkelister jo Besked om de Arbejdere, der ikke var kommen af Fjerene i rette-T id. De, der ganske udeblev fra A rbejdet en Dag uden at melde lovligt Forfald, gik det ikke blidt. Denne grove Forsømmelse kaldtes „at sæ tte Absent“. B rik­ kerne skiftede i Form for at forhindre Snyderi. Det var jo ikke umuligt, at en Arbejder kunde faa tillistet sig to Brikker istedet- for én, for ved given Lejlighed at benytte den, han havde faaet uretmæssigt. Opdagedes et saadant Snyderi ved at en Arbejder en Dag, da Brikkerne f. Eks. var runde, afleverede en firkantet, var Straffen selvfølgelig dobbelt.

alle Gammelholms Indretninger, men enkelte Punk ter formoder vi vil have nogen Interesse for vore Læsere. Mandskabets Passage ind til og ud fra Gammelholm skete ude­ lukkende gennem den nævnte Port, idet to andre paa Holmens nordlige Del som Regel holdtes aflaasede. Baade naar Holmens­ folkene mødte om Morgenen, og naar de forføjede sig bort ved A ftentid, blev der ringet med Klokke fra ,,K lokkegalgen“ — og forøvrigt ogsaa ved forskellige andre Lejligheder i Dagens Løb, Beboerne ved Holmens Kanal og i de tilstødende Gader, som ideligt m aatte døje denne evige Klokkeringning, besværede sig aldrig derover, og har i saa Henseende væ ret medgørligere end Beboerne omkring Nyhavn. Thi da K lokkegalgen blev fly ttet til den nordligere Port som Følge af, at Gammelholms Fraflytning var begyndt og det sydligere Terræn allerede afgivet til Bebyggelse* klagede Nyhavns Beboere sig ynkeligt og indgav Klage til Autori­ teterne over, at deres Morgenro blev ødelagt. Og de fik virkelig sat igennem, at Klokken m aatte indskrænke sin nidkæ re Virksomhed, 2