S_FørOgNu_1917

Den ny nationale Skueplads opføres i Overensstemmelse med L ov a f 18. J u n i 1 870. Efter offentlig sket Udbud om Indsendelse af Tegninger til­ kendte det efter Loven nedsatte Udvalg Medlemmerne af Kunst­ akadem iet J e n s V ilh e lm D a h ie r up og Ove P e te r s e n den første Præmie. Under disses Ledelse er Arbejdets Udførelse efter de af Mini­ ster for Kirke- og Undervisningsvæsenet C a rl C h r is tia n H a ll bifaldte Tegninger overtaget af Murermestrene J u liu s og V il­ h e lm K ø h ie r. I Procession begav nu alle de Tilstedeværende sig til denne. H. M. Kongen nedlagde Mindepladen og et Exemplar af de i hans Regeringstid slaaede Mønter, og efter at han havde kastet tre Skefulde Kalk paa Pladen nedfiredes Grundstenen. P aa denne slog Kongen tre Gange med en Hammer og udtalte derpaa med høj Røst: „Saa være da denne Grundsten lagt med Ønsket om en lang og lykkelig Fremtid for den danske Skue­ plads som skal rejse sig over d en !“ K raftige Hurraraab og en Fanfare ledsagede disse Ord, hvorpaa Processionen a tte r vendte tilbage til Teltet. Af det kongelige Theaters Sangere blev derpaa en smuk Kan­ ta te udført under Komponisten, Professor H. S. Paullis Ledelse. Hvorledes vilde denne vakre Musik ikke være kommen til sin Ret, hvis den var bleven udført af et Kæmpeorkester i Stedet for af en Haandfuld Blæseinstrumenter?

For at alt ikke skal være for nyt og fremmed, hilses vi af det gamle Motto: „Ej blot til Lyst“ over Scenen og af det velbekendte skønne Fortæppe, at sige i fornyet Skikkelse. Det hele var saa nyt og dog saa dejligt gammelt. En lille Ængstelse kunde dog maaske næppe bekæmpes. Synet var tilfredsstillende, og i saa Henseende kunde intet mere forlanges; men hvorledes skulde det gaa med Øret? De forskelligste Rygter havde jo sat Sindet i Bevægelse. Da tonede Kuhlaus evigunge Elverhøj-Ouverture. Det kunde maaske i Begyndelsen synes, som om disse Toner havde klinget fyldigere og stærkere i det mindre Rum, dog fortog dette Indtryk sig snart, og Musiken lød saa godt som nogensinde. Ogsaa Publi­ kum har vistnok noget at vænne sig til i Henseende til Lyden i det ny Theater. At man hører godt i det hele taget, erkendte vistnok de fleste ved samtlige Præstationer. At vi endnu ejer kunstneriske Kræfter af høj Rang i vor Alidte, var saavel Prologen med Tekst af C. Ploug og Alusik af Hartmann som Bournonvilles virkningsfulde Tableauer et Vidnes­ byrd om. Prologen delte sig i en Art Kantate, bestaaende af 3 Digte, til hvilke Hartmann havde komponeret en smuk og interessant Mu­ sik, Deklamation og en Slutningssang til Melodi: „Kong Christian stod ved højen Alast“, hvori alle deltog. Kantaten udførtes af Theatrets Kor med Assistance af Solosangere og Solosangerinder og flere Skuespillere og Skuespillerinder.

Arkitekt Ove Petersen, 15. Jan. 1830—18. Febr. 1892. Deklamationsdigtet fremsagdes med Mesterskab af Vilhelm AVielie. Prologens (Plougs Digte) Ordlyd var følgende: Vi hilse Huset, Land og Folk har bygt, at det skal Kunstens Bolig være, at den skal øves frit og plejes trygt til min og Fædrelandets Ære ! Gid Festens Blus maa tarndes her i Kvæld

Arkitekt Jens Vilhelm Dahlerup, 4. Avg. 1836—24. Jan. 1907.

Og vilde ikke en Salut i det højtidelige Øjeblik have bidraget til at sæ tte Tilhørerne i den Stemning, som med et Slag burde forplante sig til alle, naar Grundstenen til et nyt nationalt Kun­ stens Tempel nedlægges? Saa gik Arbejdet sin stille Gang i et Tidsrum af to Aar, og først da man naar hen paa Eftersommeren 1874 kan man begynde at tænke paa Aabningsfestlighederne. Oprindelig var det Meningen, a t Bygningen skulde være færdig til den 1. September; herom skriver Theaterchefen, Linde, i et Brev til Fru Sødring (som Svar paa et Brev fra Fru Sødring, hvor hun anmoder om Tilladelse til at rejse, en Ansøgning, som im idlertid blev afslaaet i Henhold til ovenstaaende), dateret „Vedbæk, d. 15. August 1874. — — Men saaledes som Tingene i dette Øjeblik staar, d a det gentagne Gange og endnu for ganske nylig er mig o f f i c i e l t meddelt, at den ny Bygning bliver færdig afleveret den 1. Sep­ tember, og paalagt mig at have alt i Orden til at begynde V irk­ somheden i September Maaned; — —“ Men September Maaned forløb uden Forandring og først den 15. Oktober kunde Aabningshøjtideligheden finde Sted. Herom skriver „Illustreret Tidende" den 18. Oktober 1874 med en Helsides Tegning: „Endelig oprandt den med saa megen Forventning imøde­ sete Dag, og saavel ved Publikums Tilslutning som ved Theatrets Præ stationer blev den nye Bygnings Indvielse fejret paa en væ r­ dig Maade som en hele Folket vedrørende Nationalbegivenhed. Den bølgende Folkemængde, det oplyste Theater, de festlig illu­ minerede Bygninger paa Kongens Nytorv dannede allerede et ejendommeligt og stemningsrigt Forspil, og enhver, der traadte ind i det nye Theater, har sikkert erkendt, at hans Forventnin­ ger var bievne fuldkomment fyldestgjorte, om ikke overtrufne.

til Hvile efter Dagens Møje, og evig Skønheds Straalevæld opklare Alængdens sløve Ø je! Vi hilse eder, som „ej blot til Lyst“ vil flokke jer bag disse Vægge, som bringe med en Sangbund i jert Bryst for hele Kunstens Tonerække! Det gamle Hus, de kære Minders Hjem, er sunket under Tidens Bølge; men frede vi om Arven efter dem, vil eders Hu det nye følge. II I Hellas \Taar Alt Scenens Kunst sin Blomst udslaar, en Rose rød, saa frisk endnu som den blev fød. I Sejrens Stund den voxed frem af Friheds Grund, et Offer bragt de naaderige Guders Alagt.

23