S_FørOgNu_1917

1808 Konversation og deres elegante ydre Frem træden. En fremragende Kunstnerinde blev hun aldrig. — Hun var gift med kgl. Kapelmusikus Bernhard Andersen, som døde 1832 paa Sindssygeanstalten ved Slesvig, 41 Aar gammel. — 2/12 debuterede Joseph Ehlert Hass som Grim i „A lbert v. Thurneisen“, kgl. Skuespiller 1815, afg. Marts 1844, f 3U 1860. H a ss hørte til den Klasse af Skuespillere, hvoraf der næsten ved ethvert T heater i Verden findes idetm indste ét Eksemplar, begavet med visse Evner, men tilbøjelig til Svulst og fnysende af Forbitrelse over formentlig Tilside­ sættelse. I ét Rollefag var han uovertruffen, nemlig som Frem stiller af „Røverroller“. Men disse tilfredsstillede lang tfra hans Ambition. Sm erteligt er det a t læse, at han efter næsten 36 Aars T jeneste skrev til Direktionen, at „Modgang havde forfulgt ham paa hele hans Theaterbane“. Med R ette eller U rette — hvilket L iv ! Han blev over 70 Aar gi.

1807 og kvik, a t hun vandt Publikum for sig baade i Roller som Verdensdame og i muntre Mandfolkeroller. Sex Aar efter sin Debut afgik hun ved Døden, uden kunstnerisk set at have naaet nogen frem ragende Stilling. 1808 21/i debuterede Jfr. Marie Elisabeth Thomsen, senere Mad. Zinck, som Lise i „Det farlige Naboskab, f. Ve 1790, kgl. Skuesp. Maj 1810, sidste Optr. 18/3 .1823, f 6/'4 1823. Jfr. M a r ie E l i s a b e t h T h o m s e n , der senere kom til at hedde Mad. Z in c k , opnaaede baade som Skuespiller­ inde og Sangerinde en stor Plads i Publikums H jerte. Hendes Fag var det Naive, Uskyldige og Skelmske, som hun forstod at give et overordentlig skønt og jom frue­ lig t Udtryk. Hun var ualm indelig indtagende og den Ynde, der var hendes smukke Skikkelse medfødt, hjalp hende frem til en Stilling, som mangen rigere begavet Kunstnerinde m aatte misunde hende. Men desværre blev hun kun 33 Aar gi. Hendes Mand var Tenorsangeren G e o rg Z in c k , som ogsaa døde ung, kun 40 Aar gi.

' ¡«Ét*!»

Scene af „Henrik og Pernille“ i 1870erne.

P e rn ille : F ru H ilm e r.

H e n rik : O laf P o u lsen .

1808 so/i debuterede Jfr. Birgitte Elisabeth Olsen, senere Mad. Andersen, som Gudrun i „Hakon Ja rl“, f. 17Ta 1791, kgl. Skuesp. Maj 1810, afg. Juli 1838, f 6/a 1875. Jfr. B i r g i t t e O lse n var Rahbeks erklærede Favorit ved den dram atiske Elevskole. Hun kaldtes „Rahbeks anden Jfr. Olsen“, idet Mad. Rosing, f. Olsen, var den før­ ste. Hvor højt hun stod i hans Gunst ses deraf, at da den dram atiske Skole gav sin første Forestilling paa Hof- th eatret, overdrog han hende Fremsigelsen af Aabnings- prologen og en Hovedrolle i det efterfølgende Stykke. Allerede ved denne Lejlighed røbede hun den Mangel, der ogsaa frem tidig klæbede ved hendes Fremstillinger. Man savnede den personlige Hengivelse i hendes Spil, i hvilket Manéren ofte bredte sig paa Naturlighedens Be­ kostning. Den tændende Gnist manglede. Hun blev im id­ lertid som Mad. A n d e r s e n en af Theatrets mest benyt­ tede Skuespillerinder, og hun viste sig især anvendelig, hvor V irkningen skulde fremkaldes ved deklamatoriske Midler, eller hvor en Rolle skulde bæres oppe af et skønt og imponerende Udvortes. Saaledes hjalp hun sig gennnem „ J e a n n e d’A rc “ ved sit Y'dre mere end ved Gengivelse af K arakterens ildfulde Væsen. Thi hun var fra Naturens Side herligt udrustet. Hun havde et skønt Ansigt, en statelig Holdning og en udmæ rket Talestemme. Med sine Fortrin og Mangler slog hun vel sikrest og bedst til i Lystspillet. Hun var et kvikt Hoved og forstod a t gengive Verdensdamerne med deres lette, overfladiske

1809 26/a débuterede Georg Julius Liebe som Valbelle i „Rejsen til O stindien“, f. ll/a 1788, kgl. Skuesp. Maj 1811, afg. Juli 1842, t Vi 1845. G e o rg J u l i u s L ie b e fik hu rtig t efter sin Debut ved den dram atiske Skole paa H o ftheatret sin Førsteoptræden paa det kgl. Theater, hvor man savnede en Kunstner til at udfylde Rollefaget som anden-Elsker og Anstandskavalér, hvortil Liebe syntes godt egnet. Han havde en dannet og beskeden Frem træden, og hans Figur var særdeles velskabt. Han viste sig snart som en overordentlig tæ kkelig Leander i den Holbergske Komedie, men til at fremstille Helte eller Elskere i større Stil stod hans Evner lang tfra Maal med Opgaven. Det var derfor en beklagelig Misforstaaelse, naar Direktionen i sin Uforstand lod ham spille Oehlen- schlagers „A x e l“. Im idlertid blev Liebe en jævnlig beny ttet Skuespiller og en god Støtte for Repertoiret. Men hans Betydning for T heatret var større, e fterat han i 1827 overtog Re­ gissørembedet, til hvis Bestridelse hans stæ rke Interesse for Scenens Virksomhed i det daglige Liv og hans minu­ tiøse Paapasselighed og alm indeligt anerkendte Samvittig­ hedsfuldhed og Ordenssans gjorde ham ganske fortrinligt skikket. Hans Hustru var den tidligere om talte udmærkede Per- nillefrem stiller M ad. A. D. L ie b e , f. S ø lv e r , en af Søn­ nerne blev Skuespilleren og Sangeren Th. L ie b e .

124