S_FørOgNu_1917

1 8 6 7 Sejrvindin g blev som Kongens Engel i Rudolph Schmidfs i flere Henseender ret mæ rkelige Skuespil „Den forvandlede Konge“. Hun stod i den paafølgende Tid højt i Publikums Gunst og kom ind i et meget stort og betydningsfuldt R e­ pertoire. Men e fte ra t hun i Sommeren 1880 var blevet Fru Gjørling, hindredes hun af saa hyppige og lange Syg­ domsforfald, at hun o p traad te sjeldnere og sjeldnere og udviskedes e fterh aand en af Publikums Bevidsthed, og otte Aar efter afgik hun fra det kgl. T h ea te r og lod sig senere engagere til D agm artheatret, hvor hun i det store D rama blev en u dmæ rk et Støtte for D irektør R i i s - K n u d s e n , der gjorde denne Scene til en farlig Kon ku rrent for de t kgl. T h eater ved sine ros værdige Forsøg paa at fremføre et klassisk Repertoire. 1 8 6 8 2% debuterede Johannes Henrik Severin Abrahams som Al­ b ert Ebbesen i „Elverhøj“, f. ‘iS/i 1843, sidste Optr. 14/s 1869, t 8V3 1900. Severin Abrahams var en femogtyveaarig cand. phil., da han første Gang b e tra ad te Brædderne. Han viste Evner, der dog foreløbig var større i ydre end indre Henseende. Og da det Personale, hvorover T h e a tre t i den Periode ra n ­ dede, var fuldtalligt, særlig til det Rollefag, hvori han næ r­ mest m aa tte tæ nk e sig at finde Anvendelse, saa at der neppe aabnode sig nogen større Mulighed for ham til at udvikle og modne sine Evner, tog h an h urtig t Afsked med Scenen paa Kongens Nytorv og van dt sig ved F olk e th e a tre t og paa Casino et Navn som en talentfuld, yndet Skue­ spiller, en Datidens A l b r e c h t S c h m i d t , indtil han i 1884 overtog Stillingen som D irektør for Folketheatret. Han besad medfødt Kultur, Smag og Dannelse, der kom ham til Hjælp baade ved hans sceniske F rem træ den og i hans Forsøg paa med F orfa tte ren H e r m a n B a n g som In stru k ­ tør at hæve Folk etheatrets litteræ re Niveau. — Han døde i 1900 som Direktør. — 2/ø debuterede Johan Holm-Hansen som Leontes i „Et V in­ te re v e n ty r“, f. 24/4 1841, afg. Juni 1874. Holm-Hansen’s T h eaterban e var kort, men la n g tfra uden Interesse. Han ansaas for en Kunstner, der arbejdede med dyb Alvor og sand Begejstring. Men hans ydre Midler stod i Misforhold til hans utvivlsom t la n g tfra ringe Evne. Han formaaede ikke at give sine aandelige In tentio n er den Form p a a Scenen, som udkrævedes, for a t han skulde kunne vække et uforstaaende og u taalmodigt Publikums Interesse. Sjeldent var hans Ydelser helt uheldige, — men ligesaa lidt formaaede h an a t skabe Figurer, der var fu ld­ komment lykkedes. Han havde h a ft det Held — eller m aaske m an med samme R et kunde sige: Uheld — at sta a under Fru Hei­ bergs Beskyttelse, hvilket havde til Følge, a t h an kom til at spille et ret betydeligt Repertoire under sin Instru k tri- ces aarv aagn e og interesserede Øjne, og som L undestad i „De Unges Forb u nd “, som Kongen i „F arinelli“, Leontes i „Et V in tere v en ty r“, som „Corregio“ og som „Pottem ager W a lte r “ v a k te h an Opmærksomhed. Men sam tidig med, at han træ tte d es ved Publikums U tilbøjelighed til at skænke h am Anerkendelse, vanskeliggjordes han Stilling netop ved den Bevaagenhed, h an fa n dt hos Fru Heiberg, der blandt Kunstnerne ju st ikke nød Yndest i sin Stilling som In- struktriee. Og mismodig og led ved a lt T heatervæ sen trak saa Holm-Hansen sig tilbage for a t dyrke sine Evner som Forfatter, i hvilken Egenskab h an ligesom p a a Scenen har h a ft Vanskelighed ved at vinde Anerkendelse. Ogsaa her svigtede den kunstneriske Form, der skulde supplere de indre, anerkendelsesværdige Evner. 4/n debuterede Niels Juel Simonsen som Heiling i „Hans Heiling“, f. iaU 1846, kgl. Skuesp. April 1885, sidste Optr. 8/» 1906, f 23/ 5 1906. Kammersanger Niels Juel Simonsens Navn h ar en Klang som faa Andres i den danske Operas Historie. Han var Sanger af Guds Naade og nød en ualm indelig Yndest lan g t udover Theatrets Enemærker. Baade i Sam ­ fundets højeste og laveste Lag var han elsket. F a a har som han, i Ordets videste og smukkeste Forstand, været Folkets u d k aarn e Sanger. Grunden dertil var, dybest set, den, a t han var dansk lige til H jerteroden, og at hans Stemme havde netop den Klang a f Styrke og Inderlighed, der gaar os Danske til Sjælen. Han var af en gennemmu- sikalslr Slægt. Til alle hans Søskende — men først og frem ­ mest til ham — gik Musikbegavelsen i Arv fra Faderen, der var en udmæ rk et Violinist, og fra Moderen, der var den beundrede Kammersangerinde Catharine Simonsen, f. Ryssiånder. Han var oprindelig Landmand, en Stilling, hvoraf Krigen i 1864 rev ham ud. Patriotisk bevæget, som h an alle Dage var, gik han med som Frivillig ved det Aarøe’ske S trejf­ korps. Og da Krigen var forbi, og han opholdt sig i Hoved­ staden, gjorde han tilfæ ldigt B ekendtskab med T heatrets musikalske Autoritet, Rung — og dermed var hans Skæbne beseglet. Ved Rungs og Høedts forenede K ræ fter blev det ligeoverfor den noget modstræbende T heaterd irektio n sat igennem, a t Simonsen i 1868 endelig fik sin Debut som Hans Heiling. Hans B arytonstemmes bedaarende Klang gjorde ham straks til Publikums Yndling. Den var stærk og dog smeltende blød, og tilmed passede Rollen ham

1 8 6 7 Skueplads ligger først og fremmest deri, at han blev den, der i næsten to Slægtled stod som Bæreren af Holbergs, udødelige Komedier, de nationale Digtninge, der til alle Tider bør være vor Scenes faste Grundpiller. Olaf Poulsen h a r paa sine stærke Skuldre i et halvt Aarhundrede b a aret Holbergs Komedier fra Sejr til Sejr. Han har ikke blot loftet den store Arv efter Ludvig Phister, men har af sit eget uudtømmelige Lune og rige Geni sk a b t selvstændige Skikkelser, for hvilke der ikke forud var nogen Tradition, f. Eks. Harlekinsfiguren i „De Usynlige“. Og der, hvor T raditionen b an d t ham, stivnede han aldrig i en vedtagen Form, men skænkede Skikkelserne nyt Liv, Kød og Blod af ham selv og af sit eget oprindelige Lune og glimrende Vid. Men tæ n k saa paa de mangfoldige Skikkelser, Olaf Poul­ sens mægtige Skab erkraft h ar skænket os u d e n f o r Hol­ berg! N aar man lader disse Hundreder af Figurer glide forbi i Erindringen, allesammen sprudlende af Liv og N a ­ tur, allesammen forskellige, allesammen gennemstrømmede af den frodigste Humor og en U rk ra ft saa vældig, a t den forrykker den almindelige Maalestok for menneskelig Y d e­ evne, ja, da k an man kun bøje sig i Beundring for denne Kunstner, hvis Livsfylde og blodrige Lune m inder om do store Mestre fra Renæssancetiden. Er da denne Urkraft, som hverken Aarene eller det mest anstrengte Arbejde syntes at kunne besejre, nu bleven op­ brugt? Sikkert ikke. Men Olaf Poulsen har, som sin store Læremester i Ungdomstiden, Ludvig Phister, ønsket a t for­ lade Scenen, imedens han endnu stod om straalet af G lan­ sen, der lyser fra hans Kunst. Og Publikum sænker Kaar- den i Beundring, n aar han nu byder det sit sidste Farvel. Sit sidste? Hvem ved! Bag det sænkede Tæppe gaar hans Vej til det stille, dejlige Fredensborg, den gamle Kongeby. Dér ved vi jo, at han er a t finde, denne Kunstens Konge, som vi aldrig vil glemme! — 2U/4 debuterede Jens Frederik Siegfred Dorph-Petersen som Ruy Gomez i „Man kan, hvad man vil“, f. 9U 1845, afg. Juni 1870. Dorph-Petersen var kun tre Sæsoner ved det kgl. The- ater. Da han mistvivlede om a t kunne udvikle sine endnu umodne Evner i den magre Virksomhed, T h e a tre t som R e­ gel ofrede de unge Talenter, brød han h u rtig t overtvæ rt og tog Engagement ved F o lkelheatret, hvor h a n i Lyst­ spillet og Farcen inden re t lang Tid blev en m eget b e n y t­ te t Skuespiller og vandt et paaskønnende Publikum, indtil h an efter Abraliams' Død i 1000 blev T h eatrets Direktør. Ligesom Th. Andersen i sin Tid havde Dorph-Petersen Heldet med sig, og efter en o tteaarig D irektørvirksomhed kunde han i 1908 træ k k e sig tilbage til et fredeligt og lykkeligt Privatliv. — 2/ø debuterede Carl Wulff som W illiam Taylor i „Marie S tu a rt i Skotland“, f. 7/s 1843, afg. Juni 1869, f 18/9 1888. Carl Wulff, der senere skulde blive Kjøbenhavnernes er- klærede Yndling som Skuespiller i Lystspillet og Farcen, optraadte i de P a r Aar, han var ved Scenen p aa Kongens Nytorv, næ rmest i alvorlige og stæ rk t romantiske Roller, der laa hans glade og lyse N atu r saa fjernt, som det vel var muligt. Da han tillige havde en ren t ydre, tilfæ ldig Lighed med Michael Wiehe, hvis Tab endnu stod saa le ­ vende for Publikum, og i hvis Roller man ovenikøbet i taabelig Uforstand benyttede ham, var det ikke at undres over, a t han kun mødte ringe Forstaaelse — næ rm est det modsatte. P a a Casino — men senere og navnlig paa F o lk e th e a tre t — tog han en kraftig Revanche for sine romantiske N eder­ lag og blev Personifikationen af det Kjøbenhavnerhumør, som nu repræ senteres af Frederik Jensen og Carl Alstrup. — 27io debuterede Jfr. Agnes Nathalie Dehn, senere Fru Gjør- ling, som Hanne i „Indkvarteringen“, f. 28/9 1851, afg. Juni 1888. Agnes Dehn, der havde frekventeret Danseskolen, vakte som fem tenaarig ung Pige Fru Heibergs Interesse og nod hendes Undervisning, indtil hun det paafølgende Aar var moden til Debut, rigtignok i en Rolle, der ikke passede synderligt for hendes Naturel og Evner — som Hanne i „Indkvarteringen“. Det Pikante, det lette Skælmeri var hende fremmed, hvorimod hendes dybe, sonore Talestemme og hendes mørke, plastiske Skønhed syntes at anvise hendes frem tidige Rollefag. Skønt hun allerede ved sin første Debut vakte Behag hos Publikum, slog hun absolut bedre til ved sin anden, som Regisse i „Svend Dyrings Hus“. Og i de paafolgende Aar .fik hun en Del Opgaver af forskellig Art a t prøve sine unge, endnu uøvede K ræ fter paa, indtil hun i 1871 slog afgjort igennem ved sin skønne og modne Udførelse af Imogen i „Cymbeline“. Der var noget Rorende over hendes Ungdom og Uskyld, og der var a'gte Kvindelighed udbredt over hendes Skikkelse og Væ ­ sen, og fra nu af var hun en Kraft, hvorpaa det alvorlige Repertoire kunde bygges med Tillid. E t Par Aar efter fejrede hun en ny Sukcés som Grevinden af Gray i Reckes „Bertran de Born“, hvorimod hendes aandelige Modenhed endnu ikke var tilstrækkelig til a t bære hende helt frelst over saa vanskelige Opgaver som Portia i „Købmanden i Venedig“ og Julie i „Romeo og Julie“. Hendes næste store

166